Miljøagentur: Europa er slet ikke klar til klimaforandringer

Plus11. marts kl. 12:356
tørke i Colombia
Tørke og stormfloder vil være hyppigere og mere voldsomme i fremtidens europæiske klima. Illustration: John Vizcaino/Reuters/Ritzau Scanpix.
Selv med de mest optimistiske briller på vil ekstrem hede, tørke, flodbølger og naturbrande kun blive værre i fremtidens Europa. Det Europæiske Miljøagentur har i en ny rapport udpeget 36 risikoområder, og vi er slet ikke forberedte.
Artiklen er ældre end 30 dage

Tropiske sygdomme spredes nu med myg, huse skylles ned i floder, og landbrugsjord ligger øde hen på grund af tørke. Det er bare nogle af de konsekvenser af klimaforandringer, som vi mærker i Europa, der er det kontinent, hvor temperaturen stiger hurtigst. 

Det betyder, at vi i fremtiden kommer til at opleve endnu flere oversvømmelser, der skyller huse og veje væk, tørker, som presser landbruget og naturbrande, der ødelægger store økosystemer.

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Få en forlænget erhvervsprøve
Med et erhvervsabonnement kan du få en forlænget prøveperiode.
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
6 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
6
13. marts kl. 10:47
Jeg tror heller ikke på

Jeg tror heller ikke på at kvoter rykker noget. Men i stedet for at tænke natur som noget upraktisk man skal gemme langt væk fra byerne, kunne det være på sin plads at genindføre grøftekanter ved alle veje til de voldsomme regnmængder, og at tilføje brede læhegn iblandet rigtige træer ved siden af grøfterne. Plads til vand, fugle og insekter. Det reducerer landbrugsarealet, men måske resulterer det i en mark der bliver bestøvet og er tør nok til at høste... De 2,2 grader i 2040 er en utopi, vi er nødt til at forberede os på konsekvenserne af opvarmningen i stedet.

5
12. marts kl. 00:10
Re: Omlæg klimainvesteringerne

I stedet for at fokusere på at nå 50-70-90% CO2 reduktion til stadig dyrere og dyrere kg-priser, bør vi prioritere klimabeskyttelse i langt højere grad. CO2 reduktioner i DK afhjælper nærmest ingenting, mens klimabeskyttelser hjælper til kurs 100. 

Det kunne jeg ikke have sagt bedre selv.

Det bedste bevis er, at CO2 indholdet i atmosfæren ikke er faldet trods massive indsatser, ikke engang stigningen har ændret sig.

4
11. marts kl. 20:39
Omlæg klimainvesteringerne

I stedet for at fokusere på at nå 50-70-90% CO2 reduktion til stadig dyrere og dyrere kg-priser, bør vi prioritere klimabeskyttelse i langt højere grad. CO2 reduktioner i DK afhjælper nærmest ingenting, mens klimabeskyttelser hjælper til kurs 100. 

Der er tæt på ingen tegn på, at CO2 udledningerne falder som følge af globale klimatiltag, men stort set kun at CO2 udledningerne følger befolkningsudviklingen. Når verdensbefolkningen begynder at falde eller hvis de demografiske kollaps bliver mere dramatiske end man forestiller sig, vil CO2 udledningerne også begynde at reduceres, men desværre ikke før. 

 

3
11. marts kl. 15:26
Vedligehold af vandløb

Jeg er helt enig med Hennings synspunkt angående vandløb, hvor jeg har set tilsvarende problemer udfolde sig ved flere vandløb. 

Et af hovedproblemerne, for at sikre den oprindelige tiltænkte afledning, er at kommunerne ikke ønsker at opretholde afledningen. De ønsker sig "såkaldt" natur og naturlig tilslemning i stedet for. Så hvis vi skal have øget oprensningen og vedligeholdelse af eks. vandløb, så kræver det en holdningsændring og formentlig lovændring fra stat og kommuner

2
11. marts kl. 13:37
Vedligehold af vandløb

En af de store pile der peger opad for Danmark er kraftig nedbør.

Vi har for nylig set vandløb der går over bredderne og oversvømmer huse og byer.

I de fleste tilfælde kunne disse oversvømmelser have været forhindret med vedligehold af vandløb. Der er blevet skåret kraftigt ned på vedligehold, men husene er ikke blevet flyttet til sikker grund.

Historisk set har sogne og kommuner haft ansat å-mænd til denne vedligehold, jeg formoder der har været et behov, ellers ville man nok ikke have accepteret udgiften.

Det var en ret omsiggribende vedligehold, der blev skåret grøde, afkantet og uddybet, det var simpelthen beskrevet hvor brede vandløbene skulle holdes.

Når vandløbene vokser til, stiger vandspejlet så 'svampen' holdes fugtig, og som bekendt kan en fugtig svamp ikke suge meget.

Når der så kommer kraftig nedbør er problemet dobbelt, 'svampen' kan ikke suge, og vandløbet kan ikke bortlede.

Jeg har kigget på flere åer hvor der har været oversvømmelse, og det er almindeligt at vandspejlets bredde er halveret i forhold til dengang det blev vedligeholdt.

Som jeg ser det er manglende vedligehold årsag nummer ét når vi har oversvømmelser fra vandløb. 

 

1
11. marts kl. 13:14
Hvem her tror overhovedet på, at vi kan nå at løse klimakrisen?

"Løst klimakrisen", forstået sådan, at vi holder temperaturen under 2 graders opvarmning.

Jf. EEA's rapport når vi allerede op på ca. 2,2 grader i 2040 - ved lav emissions scenariet (plus minus usikkerhed). Det er der altså kun 16 år til.