Miljøvurderingen af Lynetteholm baserer sig blandt andet på et amerikansk studie med 40 år på bagen. Det møder kritik fra en række danske eksperter, der mener, at de antagelser som er foretaget på baggrund af studiet er fejlagtige.
Klapningen i Køge Bugt
Det øverste lag af havbunden, hvor Lynetteholm skal bygges, består hovedsageligt af gytje, som er et blødt, organisk materiale.
Ifølge den oprindelige plan skal gytjen graves op, for at sikre et stabilt underlag, hvor halvøen bygges. Ifølge den nuværende plan skal gytjes sejles til køge bugt, hvor det deponeres på havbunden.
Kritikere af projektet frygter, at dumpningen vil skade naturen i området. Tæt ved dumpning pladsen ligger i de to beskyttede Natura 2000-områder, hvoraf det ene ligger i svensk farvand.
Slammet indeholder nemlig miljøskadelige stoffer som som bly, kviksølv og cadmium. Samtidig indeholder gytjen også kvælstof og fosfor, som kan bidrage til iltsvind om sommeren.
Navnet på studiet er The Significance of Dredging and Dredged Material Disposal as a Source of Nitrogen and Phosphorus for Estuarine Waters og det er foretaget i 1981. Studiet er en undersøgelse af, hvordan og i hvilket omfang dumpning af sedimenter frigiver kvælstof og nitrat til vandmiljøet.
I forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholm skal der graves 2,5 millioner kubikmeter slam, for at sikre at konstruktionen af den kunstige ø hviler på et stabilt grundlag. Slammet bliver efterfølgende dumpet i Køge Bugt. Konsulentvirksomheden Rambøll har brugt det amerikanske studie i et særtillæg til miljøkonsekvensvurderingen til at beregne, hvor meget kvælstof, der vil blive frigivet i forbindelse med dumpningen.
Ifølge mediet dr.dk påpeger forfatteren til det amerikanske studie og en række forskere, at studiet ikke er velegnet til at drage konklusioner om frigivelsen af kvælstof i Køge Bugt.
»De støder på en række videnshuller, men frem for at erkende at de ikke kan sige noget konkret, laver de en række antagelser til at understøtte deres pointe,« forklarer Karen Timmermann, professor på DTU, da Ingeniøren ringer for at få uddybet kritikken.
Studiet er blot ét af 21 referencer i tillæggets pågældende kapitel, og i f.eks. selve miljøkonsekvenstrapporten, som har mere end 300 referencer, dateres flere af dem meget længere tilbage end 1981 - i et enkelt tilfælde tilbage til 1937.
Burde have lavet målinger
Som udgangspunkt er der ikke noget i vejen med selve studiet. Heller ikke selvom det er 40 år gammelt.
Faktisk er det blevet brugt som reference af danske forskere før. Blandt andet i en rapport om presfaktorer på vandmiljøet, som Karen Timmermann selv har udarbejdet til Miljøstyrelsen med kollegaer fra både DTU og Aarhus Universitet.
Ifølge DTU professoren kan man dog ikke bruge studiet til at udregne frigivelsen af kvælstof, når slammet bliver dumpet i Køge Bugt på baggrund af det totale indhold af kvælstof i slammet, sådan som Rambøll gør i rapporten.
»Det amerikanske studie er baseret på målinger over kort tid. Det reflekterer ikke de forhold, der er i den danske klapning. Desuden er konklusionen i det amerikanske studie, at der ikke er en sammenhæng mellem sedimentets kvælstofindhold og den kvælstofmængde, der frigives. Og man skal kende de lokale forhold, før man kan bruge resultaterne til en vurdering af miljøkonsekvenser. Man kan ikke bare tage tal ud af en sammenhæng og anvende det til beregning af en kvælstoffrigivelse til en specifik klapning,« siger hun.
Dermed er giver studiet ifølge professoren ikke noget videnskabeligt grundlag for at Rambølls antagelse om mængden af den frigivet kvælstof er korrekt. I sidste ende rejser det tvivl om rapportens konklusion, der lyder, at dumpningen ikke vil præge vandområdet.
»I min optik bliver man nødt til at lave undersøgelser i laboratoriet eller i felten, som viser, hvor meget kvælstof der bliver frigivet fra det sediment, der bliver opgravet i forbindelse med Lynetteholm samt specifikke vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af næringsstoffrigivelsen for det konkrete område,« siger Karen Timmermann.
Ingen ny kritik
Trods kritikken mener bygherren på Lynetteholm, By og Havn, ikke, at det er problematisk at bruge studiet.
»Det er ikke en ny kritik for os. Vi har diskuteret sagen med myndighederne og rådgiverne længe, og de konkluderer, at det var den rette tilgang,« oplyser Ingvar Sejr Hansen, udviklingsdirektør i By og Havn, til Ingeniøren i en skriftlig meddelelse.
Han påpeger desuden at uanset hvad, vil det være en meget lille mængde kvælstof, som bliver frigivet i forbindelse med dumpningen sammenlignet med udledningen af kvælstof fra andre kilder.
»Vi taler om promiller i forhold til den årlige udledning i området,« skriver Ingvar Sejr Hansen.
Heller ikke rådgiveren bag rapporten, Rambøll, mener, at der et et problem ved at bruge studiet.
»Rambøll står ved vores konklusion i miljøkonsekvensrapporten for etablering af Lynetteholm, at klapningen (andet ord for dumpning, red.) i det sydlige Øresund ikke medfører en væsentlig påvirkning af vandområdernes tilstand eller hindrer målopfyldelse af vandets økologiske og kemiske tilstand,« skriver Stine Gro Jensen, projektdirektør og afdelingsleder for miljøvurdering i Rambøll, til Ingeniøren i en mail.
Læs hele Rambølls svar til Ingeniøren herunder.
Sagen om det amerikanske studie har fået Venstre til at kalde miljøminister Lea Wermelin i samråd, skriver dr.dk.
Det er ikke første gang, at miljøministeren skal i samråd om dumpningen i Køge Bugt. De seneste måneder er dumpningen nemlig blevet kritiseret af blandt andet de svenske myndigheder samt flere danske eksperter.
På nuværende tidspunkt er dumpningerne indstillet for at skåne dyr og planter i sommerens vækstperiode. På grund af kritikken har regeringen meldt ud, at By og Havn skal undersøge, om der findes alternative måder at håndtere slammet på, inden dumpningerne tages op igen til efteråret.
