Lønspring eller lønspjæt: Din branche afgør din indtægt
IDA-medlemmer, der arbejder i branchen »forskning, udvikling, forretningsservice og finans« har fået en lønstigning, der er næsten dobbelt så stor, som dem, der arbejder inden for forsyningsvirksomhed.
Vinderne af det interne lønkapløb blandt IDAs privatansatte medlemmer skal findes i branchen med det lidet mundrette navn »forskning, udvikling, forretningsservice og finans«. I snit har de opnået en lønstigning på 4,9 procent. I den modsatte ende af skalaen er ingeniører med job i forsyningsvirksomheder, som har fået en gennemsnitlig lønfremgang på 2,4 procent.