Det er skam ikke specielt kvinderne som opfordres til at bevise deres faglighed, det gør alle.

Det er ikke rimeligt automatisk at fortolke det som kulturfejl ved studiet, at det opleves forskelligt af adspurgte mænd og adspurgte kvinder.

Og hvad karaktererne angår, så gælder det for både mænd og kvinder, at der sagtens kan være forskel på fx kvalificeret at kunne gøre rede for programmering som faglighed og rent faktisk kunne programmere, herunder fejlfinde og -rette.
Karakterer i IT er oftere udtryk for skøn på baggrund af en mundtlig eller en skriftlig fremstilling, snarere end test og vurdering af en konkret udført programmeringsopgave.


 

Kvinder er akkurat ligeså gode og dårlige som mænd, og vi skal generelt holde op med at være så fokuserede på hvilket køn vi hver især er, og se individet i situationen. Det er desværre ikke alle der kan det, desværre slet ikke i positioner med magt, så det er vigtigt at vi andre er med til at tale medarbejdere op uafhængigt af køn eller etnicitet. Og så skal de strukturelle udfordringer som beskrevet i artiklen modarbejdes af al kraft.  

Enig. Har den samme oplevelse fra start 80'erne. Der var absolut intet fokus på køn eller andre ydre faktorer - alene på om man kunne samarbejde og kunne sine ting.

Vi havde en mere matematisk gren af datalogi og en mindre matematisk - kaldet systemarbejde. Kønskvotienten var ens på de to.

Socialt var der ingen forskelsbehandling - cup-vinderen af vores særlige matematiske version af 7-terning var min daværende kæreste.

Da jeg i 90'erne læste fysik var det almindelig kendt at nogle forelæsere og instruktører ikke rigtig mente at man kunne læse fysik som kvinde. Mine medstuderende behandlede mig derimod aldrig anderledes end de mandlige studerende.

I dag er det ifølge artiklen fra ens egne medstuderende at den største modstand er at finde. At de unge mennesker er blevet endnu mere sexistiske end deres forældres generation nogen sinde har været. 

Noget er gået helt galt i vores uddannelsessystem.

at alle kommentarer her, er fra mænd, der kloger sig;

programmering handler ikke kun om matematik - selvom om den da også er vigtig, fylder den bare ikke helt så meget i programmering, som mange lader til at tro.

Derimod er der i den danske IT-branche virkelig brug for rigtig meget mere af den omhyggelighed, som flere kvinder i faget kan bidrage med.

Det er ikke lige populært at nævne det. Men det er tydeligt, at det ikke er godt nok, at mange mænd tjener gode penge i faget.

Det er ikke kun i formidling, at den kvindelige side mangler, det ER også i udvikling og dokumentation.

Når man har læst artiklen virker kommentaren næsten ironisk, for kvinderne opfordres at bevise deres faglighed. Gode karakterer er vel en tilstrækkelig indikator?

Jeg synes artiklen beskæftiger sig lige lovlig meget med hvad de studerende føler og oplever, herunder deres frygt for at fejle.
At programmere er at arbejde sammen med logiske arkitekturer, som ikke tager hensyn til følelser og hensigter.
Det er med andre ord ikke et arbejdsmiljø, som i særlig høj grad tilgodeser ærlig arbejdsindsats og gode processer, men er ret brutalt i sit fokus på resultater.

Jeg savner at det bliver belyst, hvorvidt de omtalte studerende oplever at kunne programmere, målt på resultater.

Skolerne burde bruge mere tid på kodning. Især i matematik kunne man have stor gavn af at introducere værktøjer som Sage Math eller R-Studio i stedet for det primitive Geogebra. 
 

Disse værktøjer bygger på at man også kan lægge kodestumper ind, og dermed tidligt starte på kodning, så der ikke bare er en drenge nørde ting!
Og samtidigt øger man interessen og forståelsen for matematik.