Kølemiddel sparede ozonlaget men skadede klimaet: Nu skal det stoppes

4. maj 2021 kl. 12:252
Kølemiddel sparede ozonlaget men skadede klimaet: Nu skal det stoppes
Illustration: Bigstock.
Det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur vil udfase brugen af hydrofluorcarboner, som i vid udstrækning bruges som kølemiddel i køleskabe og klimaanlæg.
Artiklen er ældre end 30 dage

Siden 1990’erne har HFC-kølemidler, der står for hydrofluorcarboner, været de mest udbredte kølemidler til køleskabe og klimaanlæg. Men flere af kølemidlerne er kraftige drivhusgasser og bidrager negativt til klimaregnskabet.

Derfor meddelte det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur EPA mandag, at brugen af midlerne nu skal udfases, skriver Ars Technica.

Løste et problem - skabte et nyt

HFC-kølemidlerne blev introduceret som erstatning for CFC-kølemidler, der tidligere var standard for kølemidler.

Læs også: Glem energimærket på vaskemaskiner og tørretumblere - levetiden er vigtigst

Artiklen fortsætter efter annoncen

CFC-midlerne nedbryder ozonlaget og efter årtier, hvor midlerne i vid udstrækning var blevet brugt til køleskabe og anlæg, opdagede man et massivt hul i ozonlaget over Antarktis i 1974.

Bekymringen for ozonlaget fik verdenslandene til at underskrive Montreal-protokollen, der udfasede CFC-midler og andre ozonlagsnedbrydende stoffer.

Siden er hullet i ozonlaget så godt som helet, og forskere mener, at hullet vil lukke sig inden 2040 - men et nyt problem trænger sig på. Nemlig udledningen af drivhusgasser ved brugen af HFC-kølemidler og deres konsekvenser for klimaet.

Selvom HFC-kølemidlerne har en kort levetid i atmosfæren og desuden ikke når atmosfæren, når de benyttes som kølemiddel, sker det ofte, at midlerne lækkes, både når køleapparaterne produceres og bortskaffes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og som brugen af kølemidlerne blev mere og mere udbredte, voksede bekymringerne for, hvilke konsekvenser gasserne ville have for den globale opvarmning.

For gasserne er yderst skadelige. Et af de mest anvendte HFC-midler, R-134a, har et drivhuspotentiale over 100 år, som er 1.430 gange højere end en tilsvarende mængde kuldioxid.

Ved kølemidlet, der ofte bruges i supermarkeder, R-404A, er det tal 3.900. En nylig undersøgelse vurderede, at supermarkeder hvert år har et svind på 25 procent af deres kølemidler.

Tilføjelse til Montreal-protokol

Den 16. april i år underskrev 118 stater og Den Europæiske Union Kigali-ændringen, der er en tilføjelse til Montreal-protokollen, og som tilføjer HFC-midlerne til listen over kemikalier, som landene lover at udfase.

Indtil nu har hverken USA eller Kina ratificeret udfasningen af HFC. Men det går det nye reglement fra det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur nu ind og ændrer på.

Nye alternativer

Fjernes HFC-kølemidler helt fra produktionen af køleanlæg, vil udledningen reduceres nok til at undgå 0,5 graders opvarmningen inden 2100, skriver mediet.

Læs også: Forskere: Hullet i ozonlag over Antarktis kan være det mindste i 30 år

Der findes allerede nye alternativer til de klimaskadelige kølemidler. En af de erstatninger, der allerede findes i mange køleskabsmodeller, er isobutan, eller R-600a. Midlet er både billigt, har minimale konsekvenser for ozonlaget og en meget lille indvirkning på global opvarmning.

Isobutan og andre kulbrinte-kølemidler var allerede klar til at blive udrullet på markedet for ti år siden, men bekymringer om brandrisiko ved brugen af midlet gjorde, at overgangen lod vente på sig.

2 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
2
5. maj 2021 kl. 09:38
Re: Vedr. drivhuspotentiale.

Vedr. drivhuspotentiale. "Et af de mest anvendte HFC-midler, R-134a, har et drivhuspotentiale over 100 år, som er 1 430 gange højere end en tilsvarende mængde kuldioxid." Jeg har lidt svært ved at forstå begrebet "drivhuspotentiale". Et opslag på "drivhuspotentiale" i wikipedia er mere forvirrende end oplysende. Det skal åbenbart IKKE forstås sådan at 1 kg R-134a i atmosfæren svarer til 1 430 kg CO2, som så fjernes efter 100 år.

Det er lidt bedre forklaret på Wikiwand: Drivhuspotentiale er et tal som angiver forholdet mellem hvor meget varmeenergi en bestemt mængde af en bestemt drivhusgas gennem et bestemt tidsrum fastholder i atmosfæren, og den varmeenergi som samme mængde kuldioxid gennem samme tidsrum fastholder. Drivhuspotentialet er dermed bl.a. et mål for, hvor meget andre drivhusgasser bidrager til den globale opvarmning sammenlignet med kuldixoid, hvis drivhuspotentiale pr. definition har værdien 1. Drivhuspotentialer udregnes over bestemte tidsrum, normalt 20, 100 eller 500 år. Tidsrummet er afgørende, for de forskellige drivhusgasser har forskellig levetid i atmosfæren.

1
4. maj 2021 kl. 20:32
Vedr. drivhuspotentiale.

Vedr. drivhuspotentiale. "Et af de mest anvendte HFC-midler, R-134a, har et drivhuspotentiale over 100 år, som er 1 430 gange højere end en tilsvarende mængde kuldioxid." Jeg har lidt svært ved at forstå begrebet "drivhuspotentiale". Et opslag på "drivhuspotentiale" i wikipedia er mere forvirrende end oplysende. Det skal åbenbart IKKE forstås sådan at 1 kg R-134a i atmosfæren svarer til 1 430 kg CO2, som så fjernes efter 100 år.