Klimaråd i Storbritannien: Små atomreaktorer vil ikke bringe os i klima-mål

Plus14. februar kl. 16:1278
kernekraft atomkraft dtu
Illustration af spaltning af atomer, der generere energi i atomkraftværker. Illustration: DTU.
Små modulære reaktorer vil forventeligt ikke nå at bidrage til Storbritanniens planer om at have et CO2-neutralt elnet inden 2035.
Artiklen er ældre end 30 dage

Der er uklarhed om, i hvilken udstrækning små modulære reaktorer (SMR) vil bidrage til Storbritanniens planer om at nedbringe CO2-udledningen fra det britiske elnet inden 2035, lyder det fra Environmental Audit Committee (EAC).

Det skriver mediet Engineering and Technology.

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Få en forlænget erhvervsprøve
Med et erhvervsabonnement kan du få en forlænget prøveperiode.
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
78 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
83
21. februar kl. 09:28
Re: Centrale spørgsmål

Og det er måske den vigtigste fordel jeg ser ved atomkraft, at man nærmest kan bygge det og glemme det, så det kan bane vej for at erhvervslivet frit kan udvikle sig med minimal politisk indblanding!  

Jeg tror ikke på at det gavner i længden at politikere og djøffer detailstyrer energiforsyningen i klimaets navn til at udgøre en uforholdsmæssig stor del af vort erhvervsliv, som ingeniør ser jeg ihvertfald en risiko for at det før eller siden kan gå galt!

Jeg tænker at atomkraft netop kræver opmærksomhed og politisk indblanding. Når Hinckley Point og OL3 forsinkes og løber over budget, så er det så stort at politikere må forholde sig til det, også  økonomisk.

Der er det lidt nemmere at tegne en firkant på et kort og indbyde havvinddevelopere til at give et bud.

 

Jeg tror ikke på at det gavner i længden at politikere og djøffer detailstyrer energiforsyningen i klimaets navn til at udgøre en uforholdsmæssig stor del af vort erhvervsliv, som ingeniør ser jeg ihvertfald en risiko for at det før eller siden kan gå galt!

Kontrollen med atomkraft skal være nidkært og en statslig anliggende. 

Den grønne omstilling giver masser af spændende muligheder for ingeniører. vindmøller er den indlysende del, men PtX, biogas, biomasse og også integration af billig fluktuerende energi er områder hvor danske ingeniører kan bidrage og hvor vi som nation er langt fremme.

Atomkraft er meget mere DJØF, her skal den juridiske rammeværk på plads, både mht selve værket og driften, men også kontrol med fissilt materiale hvor der internationalt er rigide regler.

Der skal entreres med udenlandske selskaber hvor indkøbet skal forhandles, selve financieringen er problematisk. 

Der skal laves bilaterale langsigtede aftaler med brændslet og bortskaffelse af affald. Begge dele skal formentlig grundigt vurderes i forhold den danske sikkerhedsbillede og mon ikke statsministeren skal spise et par frokoster med en anden statsleder inden sådanne aftaler er på plads.

Igen det er mere ingeniør og mindre DJØF at  tegne en firkant på et kort og indbyde havvinddevelopere til at give et bud.

82
20. februar kl. 20:39
Re: Centrale spørgsmål

Hvad er det så a-kraft skal bidrage med??

Hvis jeg skal forsøge med et bud på det så er det at vore kraftværker, som udgør en del af forsyningssikkerheden, på et tidspunkt vil være udtjente og skal erstattes. En anden del er udlandsforbindelserne hvor priserne presses af at udlandet etablerer forbindelser udenom Danmark til mere lukrative markeder.
Her kan atomkraft være et bud på at imødegå disse udfordringer, vel at mærke uden at vi skal lave så meget om i elforsyningen som VE vil kræve, og uden at beslaglægge store naturområder.
Selvfølgelig er der udfordringer ved atomkraft, fordelen er at kompleksiteten holdes indenfor værket, så verden udenfor kan regne med at have den strøm der er brug for og koncentrere sig om det man er bedst til, i modsætning til som nu med VE hvor der kører kampagner om at "vaske i måneskin".

Så med atomkraft vil vi kunne have et samfund med et mere diverst og robust erhvervsliv, hvor vi med VE synes at være på vej til et mere enstrenget erhvervsliv med energivirksomheder hvor VE af og til producerer 5 - 10 gange så meget strøm som vi kan bruge og af og til næsten intet, så der bliver brug for virksomheder der kan nyttiggøre det der ikke er brug for.

Og det er måske den vigtigste fordel jeg ser ved atomkraft, at man nærmest kan bygge det og glemme det, så det kan bane vej for at erhvervslivet frit kan udvikle sig med minimal politisk indblanding! 
Jeg tror ikke på at det gavner i længden at politikere og djøffer detailstyrer energiforsyningen i klimaets navn til at udgøre en uforholdsmæssig stor del af vort erhvervsliv, som ingeniør ser jeg ihvertfald en risiko for at det før eller siden kan gå galt!

81
20. februar kl. 18:37
Centrale spørgsmål

Jeg kan se der er kommet svar ind på mit indlæg #31. Særligt fra Jens Arne.

Desværre er diskussionen igen stukket af ned ad alle mulige sidespor.

Jeg mangler dog stadig svar på det centrale spørgsmål:

Hvis alle eksperter i systemanalyse samt Energinet har fundet ud af at vi kan dække vores behov med en forsyningssikkerhed på 99,993% til alle borgere og virksomheder. At denne forsyningssikkerhed billigst kan opfyldes med sol, vind, indenlandsk biomasse, biogas og udlandsforbindelser.

Hvad er det så a-kraft skal bidrage med??

80
20. februar kl. 09:44
Re: Efterlysning

Du påstår at Finland, UK og Kina ikke satser på udbygning af deres atomkraft.

Apropos England, så jf. dit link, som i øvrigt begge stammer fra samme kilde:

The roadmap says: "The coming years are expected to bring further clarity on the costs and effectiveness of new nuclear technology. This may require us to re-evaluate some of our strategies and policies for the long term. To take account of these developments, we therefore intend to publish a Roadmap 'update' by the end of 2025."

Det ser ud til at Englænderne er blevet påpasselige med investeringer, de ikke lige ved hvor ender. Hvilket i øvrigt bliver interessant, for hvad forventer vi af forandringer i forhold til cost and effectiveness (aka. efficiency), i "ny" atomkraft?

Finnerne har vi ikke noget konkret på, men taget i betragtning, at de ønsker tiltag og løsninger inden 2030 samt ønsker at blive en storspiller på hydrogenmarkedet, så ser det ikke ud til at atomkraft, kommer til at spille en stor rolle i deres strategi.

78
20. februar kl. 00:42
Re: Efterlysning

Du påstår at Finland, UK og Kina ikke satser på udbygning af deres atomkraft.

Nej, jeg skrev udtrykkeligt at deres primær satsning fremover, ikke vil være primært på atomkraft, men på andre teknologier, så som vind ogsol. Bruger du samme læsebriller som Louise?

Du er velkommen til at spørge, hvis du mener en sætning ikke er klar nok. Det kan kun blive bedre end at gætte sig til det jeg skriver. 

Desert projektet, 450GW : https://m.youtube.com/watch?v=MX_PeNzz-Lw.

Det var mit indspark i et projekt. Find du nu gerne atom projekter for de næste ti år, i Kina, der overgår dette projekt. Dit tidligere link snakker i bedste fald 55GW.. Meget langt op til 450GW.

 

Finland har en allerede givet et link på, som jeg genpastede. 

Find du nu 10GW atomkraft der bliver sat gang inden for de næste ti år, i Finland. Dit link er et arbejdspapir om at arbejde på. Der er ingen aftaler på det. 

 

Jeg har ingen kilder om det franske, udover utallige hvordan de prøver at få briterne til at betale for Hinkleys astronomiske priser (læs, gået op fra 18bln£ til 48bln£, i pris). Det er det der rør sig på de franske atom sider. Og så hvordan de skaffer nok kølevand til næste sommer, såfremt det bliver så varmt igen. Ingen på disse sider snakker om ny fransk atomkapacitet.. , dvs planer for 0GW ny kapacitet.

 

Det samme er tilfældet for Finland - ingen planer om et nyt atomværk.

Kina har planer, men det er småting vs foregående link...

England har ingen aftaler om mere atomkraft.. De har planer, men ingen aftaler. 

 

Så for at bruge din egen sætning imod dig:

Blot fordi de har atomkraft nu, betyder det ikke at fremtiden har det. Det er det der er dejlige ved åbne markeder - det billigste vinder. Ja, selv i Kina går de mod mere åbne markeder - er det ikke dejligt at tænke på? 

Og som Louise fik at vide: der er stor forskel på at pledge sig til ting, og så love det. Det er ikke samme ord-oversættelse! Ingen har lovet noget til COP... De har sagt de vil arbejde på, de har på ingen måder lovet noget! Der er milevid forskel. 

77
20. februar kl. 00:11
Re: Efterlysning

Den artikel der linkes til kan ikke bruges til noget som helst, en typisk ing.dk ‘artikel’ 😊

Du kan finde den her https://ing.dk/note/finsk-elpris-daler-europas-stoerste-atomreaktor-skruer-ned-elproduktionen 


OL3 startede i maj 2023 og indtil nytår producerede den mere end 10 TWh. Så kan der regnes på hvor lidt den blev skruet ned. Men det ved forfatteren udemærket.


Despite 2023 not being a full production year, Olkiluoto-3 produced 10.37 TWh of electricity, representing 42% of the total production volume from Olkiluoto.


https://www.nucnet.org/news/boosted-by-new-unit-olkiluoto-nuclear-station-produces-31-of-country-s-electricity-1-3-2024 

74
19. februar kl. 23:11
Re: Efterlysning

Nu har jeg link i mit indlæg, som du kunne bruge tid på at læse. 

Imens kan du så også finde link til denne udtaelse, af dig, som du ikke dokumenterede:

Hvis du fulgte med i nyheder om atomkraft udenfor ing.dk boblen, ville du vide at netop de 3 lande satser bredt på atomkraft.

Jeg glæder mig til at have en diskussion, end blot sådanne udtalelser. Prøv at smide et link, næste gang, eller er det heller ej din opgave at påvise dine egne udtalelser? Uhh, jeg glæder mig til at se alle dine kilder!

73
19. februar kl. 21:42
Re: Efterlysning

“Det er dig der kommer med påstanden, så er det din opgave at dokumentere dine påstande.


Jeg kan på 2 min finde kilder der modbeviser dine påstande, men det er ikke min opgave at lære dig om atomkraft, det må du selv læse op på, hvis du så gerne vil diskutere emnet.”


@Olavur

Det er på tide du kommer ud af boblen. Findland idriftsatte den dobbelte effekt fra vind end fra atom.  https://www.hitachienergy.com/news/features/2023/09/finnish-wind-energy-shatters-records-sets-the-stage-for-unprecedented-sustainable-journey   Samtidig med at OL3 blev begrænset fordi den var for dyr !  https://ing.dk/note/finsk-elpris-daler-europas-stoerste-atomreaktor-skruer-ned-elproduktionen

72
19. februar kl. 21:03
Re: Efterlysning

Det er dig der kommer med påstanden, så er det din opgave at dokumentere dine påstande.


Jeg kan på 2 min finde kilder der modbeviser dine påstande, men det er ikke min opgave at lære dig om atomkraft, det må du selv læse op på, hvis du så gerne vil diskutere emnet.

71
19. februar kl. 20:31
Re: Efterlysning

i nyheder om atomkraft

Måske hvis du fulgte med i nyheder og forum, der ikke er ensidigt biased mod atomkraft og modstandere af vedvarende energikilder, ville du være klar over at det ikke er den retning verden bevæger sig i... 

70
19. februar kl. 20:29
Re: Efterlysning

Hvordan dokumenterede du lige den påstand? Ved ikke at dokumentere den? Læste du selv hvad du skrev, før du faldt i samme grøft ?

Hvad mangler du dokumentation for?

Hvor er din egen dokumentation, for dine udtaelser?

Jeg referee til historierne som har kørt på ing.dk, eller har du glemt disse?

Er det ikke skribenterne af disse du skal tage din manglende kilde på så med, og huske samme regler gælder for dig?

Referencekilder: de artikler du selv har deltaget i debatten, men måske ikke læst artiklerne til? 

69
19. februar kl. 19:27
Re: Efterlysning

Dine påstande er på ingen måde dokumenteret.


Hvis du fulgte med i nyheder om atomkraft udenfor ing.dk boblen, ville du vide at netop de 3 lande satser bredt på atomkraft.

68
19. februar kl. 15:17
Re: Efterlysning

Hvis der var konsensus om at atomkraft var en forældet, dyr, og farlig teknologi, så havde vi nok ikke set den store interesse som vi ser.

Hvordan forklarer du Finlands tidligere reference så?

https://valtioneuvosto.fi/en/-/1410837/metsahallitus-launches-auctions-concerning-large-scale-offshore-wind-power-projects

De har lige bygget OL3 færdig, og intet i pipeline for at ville fortsætte denne vej. Tværtimod ser vi en skift mod andre kilder.

Det samme ses i England. 

Det er da lidt pudsigt at alle dem som har fået nye atomkraftværker, på ingen måde ser ud til at ville fortsætte ned af denne vej.

'stor interesse', fra hvem?

Ik engang kineserne ser ud til at vil fokusere på dette, i forhold til deres andre projekter. 

Er det russernes ideer om at bygge atomkraftværker nord for polarciklen, du referere til, eller hvem er det der viser denne store interesse? 

67
19. februar kl. 15:10
Re: Efterlysning

Det forekommer mig at det ikke så meget er en ingeniørtilgang, ........ 

Hvad er det ingeniørtilgang i udtrykket "lavintens energi"?

......  fordi VE er ekstrem lavintens energi hvor jeg ikke ser det potentiale for at fortrænge de fossile brændsler 

Hvad er en ingeniørtilgang definition på "lavintens energi"?

Hvad er en ingeniørtilgang begrundelse for at en "lavintens energi" ikke skulle kunne fortrænge fossile brændsler?

Den VE de i dag er installeret har den med en ingeniørtilgang ikke fortrængt fossile brændsler?

66
19. februar kl. 15:04
Det grundlæggende problem

Klimarådet i Storbritanniens formand  Philip Dunne udtaler : “The first SMR is unlikely to be in operation by 2035, the date ministers have set for decarbonising the electricity supply. So what role will SMRs have in an energy mix dominated by renewables and supplemented by existing and emerging large-scale nuclear?

Det er grundlæggende problemet. På trods af en atomkraftvenlig regering, infrastruktur på plads, uddannet personale, lovgivning og symbiose med det militære kompleks så får Uk det ikke rigtig til og atomkraft bliver løbet over ende af VE.

 

65
19. februar kl. 14:54
Re: Efterlysning

“Hvis der var konsensus om at atomkraft var en forældet, dyr, og farlig teknologi, så havde vi nok ikke set den store interesse som vi ser.”


@Adam


Der er blandt teknikere (der kan regne)  konsensus for at atomkraft ikke er interessant i energisystemer med mulighed for høj andel af VE.  Det er derfor du sidste år kunne se at effekten fra atomkraft faldt, mens VE mange steder i verden blev 50% forøget.  

64
19. februar kl. 12:17
Re: Efterlysning

Hvis der var konsensus om at atomkraft var en forældet, dyr, og farlig teknologi, så havde vi nok ikke set den store interesse som vi ser.

Men er der virkelig så stor interesse? Der ikke meget, der tyder på det, ud fra investeringerne eller strategierne at dømme? Måske I der konsekvent opholder jer på forum og nyhedssites, der er dedikeret til atomkraft blot har den opfattelse. 

Hvad er det der er sket som er nyt? grundlæggende set er der jo rigtig noget konkret, der indikerer at forskellige opbygninger og sammensætninger af atomkraftværker kommer til at ændre på dets største udfordringer - effektivitet og tid. 

63
19. februar kl. 11:36
Re: Efterlysning

Det forekommer mig at det ikke så meget er en ingeniørtilgang, men mere en djøf-agtig tilgang du og andre anvender, hvor I udelukkende fokuserer på pris, fordi I måske ikke helt behersker de tekniske vinkler i det omfang man bør kunne forvente af ingeniører? Og djøf-vinklen med udelukkende fokus på pris gør at man sidestiller produkter af forskellig kvalitet (regulerbar og fluktuerende) og derfor er kommet til at indrette et elmarked hvor højværdiproduktet fra fossile brændsler og atomkraft med tiden udkonkurreres af det fluktuerende lavværdiprodukt fra VE, med det resultat at strømmen er billig indtil den stabile forsyning er væk hvorefter prisen eksploderer som vi så det i efteråret 2022!

Jeg forstår ikke din logik. Ja, ingen har påstået at sol og vind alene kan dække vores energibehov på nuværende tidspunkt. For at VE (sol, vind, biomasse, biogas, affaldsforbrænding og vandkraft) skal kunne stå alene, skal der opføres meget mere VE og der skal indbygges fleksible forbrugere (primært fjernvarme og PtX). Der skal fortsat være en tilpas backupkapacitet til den ikke-fleksible del af forbruget. Om det bliver biomasse eller atomkraft er teknisk set lige meget, så længe vi fortsat har batterier og biogas til den hurtige regulering og vandkraft til sæsonudjævning og backup

Men 2022 viste jo netop at vi ikke kan stole på de regulerbare energikilder. Atomkraften fejlede på tværs af Europa, Vandkraften løb tør for vand og naturgassen/biogas/biomasse blev en mangelvare pga. politiske problemer og krig. Der blev startet kulkraftværker op for at begrænse skaden fra de "stabile" energikilder der manglede i marked men det var svært at få kul frem pga vandmanglen. I de perioder hvor der var rigeligt med sol og vind, der var prisen fortsat lav. I de perioder hvor vi burde kunne stole på de regulerbare kilder, der svigtede de og prisen var høj. F.eks. i Frankrig hvor atomkraften svigtede så voldsomt, der var prisen konstant høj.

I 2022 leverede sol og vind det som var forventet af dem. Læren må være at vi skal accelererer udviklingen bort fra de stabile og regulerbare energikilder, som vi jo lige har oplevet at vi ikke kan stole på. Men du vender den på hoved og vil udvide brugen af de stabile og regulerbare energikilder (som svigtede i 2020 og gav de høje priser) fordi vi ikke er i mål med VE-udbygningen endnu???

62
19. februar kl. 10:45
Re: Efterlysning

Der sker jo netop en helt masse nyt i disse år. 
Det er bl.a. derfor vi har debatten, ikke blot i DK, men hele europa, og også mange andre steder i verden. 
Hvis der var konsensus om at atomkraft var en forældet, dyr, og farlig teknologi, så havde vi nok ikke set den store interesse som vi ser.

61
18. februar kl. 16:05
Re: Efterlysning

Altså tænke lidt mere ingeniøragtigt og basere elforsyningen på regulerbare kilder og så supplere med de fluktuerende, ikke omvendt som nu!

Hvorfor er det mere "ingeniøragtigt" at tænke mere på regulerbare kilder ? - mon ikke det blot er fordi du endnu ikke har forstået det alle andre allerede har; at atomkraft ikke kan levere noget som vedvarende energikilder ikke kan? Det er i hvertfald en lang svada, der tyder på det.. 

Hvordan er opsættet for atomkraft ift. Udfasning af andre energikilder end lige elektricitet, i taler jo så tit om regulerbar energi, men hvordan ser i det opsæt? Skal atomkraft drive f.eks. PtX anlæg samt selv sikre regulering og backup i elnettet - er der præcedens for dette? 

Grunden til at der fokuseres på økonomi og tid, er fordi alle ingeniører ved, at hvis produkt ikke er konkurrencedygtigt, så er det ikke levedygtigt - hvilket atomkraft af flere omgang har påvist - det er uagtet af hvilket teknologisk vidunder, der står bag. I må da snart indse at atomkraft ikke har haft nogle former for udvikling i 40+ år, der er sket intet nyt. Når der kommer noget, der kan skaber udvikling og ændring på dets konkurrenceparametre, så vil det være relevant at kigge på - ikke før. 

60
18. februar kl. 16:00
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Med tanke på hvor meget du skriver om atomkraft, så overrasker det mig lidt, at du vil opgradere et gen 2 værk til gen 4 med smeltesalt. Det kan man ikke..

Hvis du nærlæse det jeg skriver om atomkraft, vil du opdage at mit primær fokus har været økonomien, ikke det tekniske. Jeg har ikke gået på NBI, eller DTU, for at få et grundkursus i hvordan atomkraftværker opgraderes, og jeg har også min tvivl om det overhoved er noget der berørs disse steder, hvis nogen, i hele Danmark.

Men jeg kan give dig ret: Der har ikke været en eneste artikel om hvad der opgraderes og kan opgraderes på et atomkraftværk, her på ing.dk, så måske du kan lave et indlæg hertil?

Ja, mit eks i at opgradere fra gen 2 til 4, var da taget ud i at få opgraderet et værk, og hvad der teknisk og økonomisk var muligt. Vi kan vel være enige om at alt før gen4, har mange riscisi faktorer, der er med til at give hr og fru Danmark en frygt for at bo op af disse. De risici som væsentligt er blevet forbedret, eks med bundkaret til smeltet salt, som basalt set fjerner enhver frygt for nedsmeltning, i gen4 værk.

Gen4, har Så samtidigt den lovede fremdrift, at det brugte brændsel, kun er behov for at opbevares i 100 år, Jf hvad der er skrevet her igennem tiderne. Det mitegere altså så frygtpunkt nr2, jeg kan have nævnt i mine indlæg: Det er ikke en sællert at skulle opbevare brugt brandsel i 100'000 år - men det er en sællert at kunne skrive at vi med disse værker kan 'få ryddet op' i vores 100k års lagre, og i fremtiden kun opbevare det i små 100 år.

Så nej, jeg skriver ikke om det mere teknisk end overstående. På mange områder skal du nok se mig som en fremskudt hr og fru Danmark, der trods alt kan sætte mig ind i det der skrives. 

Men, det er et eller andet sted ligegyldigt at diskutere atomkraft i Danmark, hvis prisen ikke kan komme ned - hvilket er grunden til at jeg selv har undersøgt dette, og kommet frem til de -20% bygningspris ved 20 samtlige byggede SMR værker, Jf de kinesiske tal. Dette er så opfulgt med spørgsmål til bl.a. dig og Louise, om hvordan vil i få prisen yderligere ned.

Faktumer at så længe der ikke kan forbedres atomkraftværker økonomi, og vi har andre metoder for at nå vores behov, bliver atomkraft ikke relevant. En har tidligere postet at Finland vil kraftig udbygge med vind. Polen har lige underskrevne baltic park 2&3, med Ørsted og Simenens Gamese(?) (fra i går).

Samtidigt er det Franske atomindustri(EDF??), ude med den ene dårlige historie om deres nygelig lavede værkers økonomi, efter den anden. Selv kineserne ser ud til at investere mindre og mindre i dette i deres fremtidsplaner, med deres lettere sindsyge(vilde) fremtidsplaner med 450GW desert projekt.

Så, jeg mangler et svar på hvordan atomkraft skal blive konkurrencedygtigt, ellers er atomkraft ligegyldigt. 

58
18. februar kl. 14:33
Re: Efterlysning

Ingen af jer har åbenbart et svar på mit spørgsmål om hvad det er A-kraft i Danmark skal bidrage med, som vi ikke har i forvejen til en lavere pris?

Siden du nu nævner mig så lidt om noget jeg har overvejet:

Det forekommer mig at det ikke så meget er en ingeniørtilgang, men mere en djøf-agtig tilgang du og andre anvender, hvor I udelukkende fokuserer på pris, fordi I måske ikke helt behersker de tekniske vinkler i det omfang man bør kunne forvente af ingeniører?
Og djøf-vinklen med udelukkende fokus på pris gør at man sidestiller produkter af forskellig kvalitet (regulerbar og fluktuerende) og derfor er kommet til at indrette et elmarked hvor højværdiproduktet fra fossile brændsler og atomkraft med tiden udkonkurreres af det fluktuerende lavværdiprodukt fra VE, med det resultat at strømmen er billig indtil den stabile forsyning er væk hvorefter prisen eksploderer som vi så det i efteråret 2022!

Men når jeg undrer mig over at nogle foretrækker VE frem for atomkraft så er det især fordi VE er ekstrem lavintens energi hvor jeg ikke ser det potentiale for at fortrænge de fossile brændsler som jeg ser for en højintens energikilde som atomkraft. Derfor ser jeg på sigt atomkraften som afløseren for kul for jeg tror ikke at resten af verden kan skaffe træpiller nok! 

Jeg synes vi lærte af 2022 hvor vigtig energi er for samfundet, og mon ikke det bliver naturgas og atomkraft der skal trække Europa ud af den nuværende recession, og det mener jeg også man bør overveje her i landet! Altså tænke lidt mere ingeniøragtigt og basere elforsyningen på regulerbare kilder og så supplere med de fluktuerende, ikke omvendt som nu!

57
18. februar kl. 13:54
Re: Efterlysning

Siden jeg skrev ovenstående indlæg #31 med mit spørgsmål, har både Olavur. Louise, Jens Arne og Holger kommenteret flere steder i trådene under denne artikel.

Ingen af jer har åbenbart et svar på mit spørgsmål om hvad det er A-kraft i Danmark skal bidrage med, som vi ikke har i forvejen til en lavere pris?

På et site for ingeniører kan meget diskuteres, men der er vel enighed om, at hvis Danmark skal satse på en ny/anden energiteknologi. skal der være en vis mængde af rationel fornuft bag den investering.

55
18. februar kl. 10:14
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Hvordan ville DU besvare Marias spørgsmål om at opgradere fra gen 2 til gen 4?

53
18. februar kl. 02:01
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Det har jeg da ingen ide om, derfor spørgsmålet. Det var ikke spørgsmål man kunne finde svar på i debat fora eller på internettet(med mine evner). 

51
18. februar kl. 00:31
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

En ting er udskiftning af sensorerne, men det er jo et hel anden operation der skal til hvis man vil opgradere et gen 2 værk til gen 4, med smeltet salt og alt der hører til?

Oppgradering vil aldri være å endre grunnleggende teknologi. Særlig vil man beholde reaktoren. Om man ikke beholder den blir oppgradering meningsløst (som også du mener). 

I et atomkraftverk har hovedkomponentene som turbiner, generatorer, dampgeneratorer, pumper etc et livslengde på ca 30 år (i følge TVO som eier OL-1, 2 og 3). Så en levetid på 60 år for nye verk er uansett en sannhet med modifikasjoner.

Om en skal oppgradere et Gen-3 anlegg, har man trolig langt mer kontroll på det hele enn om en skulle bygge nytt. Derved fremstår oppgradering som et godt valg, selv om også det er svært kostbart.

Nye dampturbiner og generatorer er gjerne standardprodukter som det allerede er bygget flere av (altså som SMR serieprodusert). En oppgradering vil gjerne medføre å bytte ut hele styresystemet (inkludert sensorer) og derved å få opp sikkerheten til dagens nivå.

Om en ser på Loviisa 1 som gikk i produksjon i 1977 og som nå vurderes å kjøres til 2050 (73 år), så er det imponerende og noe som jeg liker tanken på. Det å få mest mulig ut av det en har (kan være økonomisk og minimere ressursbruk) er noe som tiltaler meg. Paradoksalt nok er det amerikanerne som er flinkest på dette feltet. Ingen land har flere reaktorer og ingen har oppgradert så mange reaktorer som dem. De beholder sine B52-bombefly som ble først tatt i bruk i 1955 og de planlegges å være i tjeneste til 2050-årene. Og nå skal deres 8 motorer byttes til en ny Roll-Royce-motor! 

Tilsvarende har USA fabrikker for overhaling av motorer, som gassturbiner til deres Abrams-tanks og overhaling av store lastebilmotorer. Alle disse motorene tas hånd om med fabrikkmessig effektivitet og de kommer ut i en tilstand som ny. Her kan vi kanskje lære litt av amerikanerne som ellers er beryktet for sin bruk og kast mentalitet (kanskje med urette?)!

50
18. februar kl. 00:24
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

hvis man vil opgradere et gen 2 værk til gen 4, med smeltet salt og alt der hører til?

Hvordan forestiller du dig at opgradere fra gen 2 til gen 4?

49
18. februar kl. 00:16
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Tror du virkelig at en levetidsforlængelse ville blive godkendt, hvis ikke den overholdt alle sikkerhedskrav?


Når man levetidsforlænger, så tager det 3-5 år. Så det er ikke kun et par sensorer der skiftes.


Med tanke på hvor meget du skriver om atomkraft, så overrasker det mig lidt, at du vil opgradere et gen 2 værk til gen 4 med smeltesalt. Det kan man ikke..

48
17. februar kl. 23:44
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Spørgsmålet er så også, hvor forsvarligt er det at køre videre med så forældede designs, mod det vi ved idag?

Jeg synes tit der bliver talt om at 'vi bare kan levetidsforlænge dem'.. Men hvor længe kan man reelt dette, og hvornår må man erkende at de nu er baseret på et så forældet design, at det ikke længere er forsvarligt at fortsætte ?

En ting er udskiftning af sensorerne, men det er jo et hel anden operation der skal til hvis man vil opgradere et gen 2 værk til gen 4, med smeltet salt og alt der hører til?

Så hvor meget opgraderes reelt, ved disse levetidsforlængelser ?

Hvornår er det billigere blot at bygge det gen 4 værk ved siden af, og lade det overtage?

47
17. februar kl. 23:14
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Frem til ca 2035 tyder alt på at produksjonen fra atomkraft går ned ganske kraftig. Så hvordan en skal komme opp i 7.500 TWh i 2050 er umulig for meg å forstå.

Jeg ser det også som en umulig opgave. Kigger man på atom flåden i Frankrig (EDF data) så har de 32stk 900MW (29GW) som er 40år gamle, og 20stk 1300MW (26GW) som er 34år gamle. Der er altså lang vej hvis man både skal erstatte og tredoble. 

Jeg læste for et stykke tid siden et uddrag fra en høring hvor netop levetiden blev diskuteret med ASN. Der var intet i den dialog som antydede forventninger om mere end 60år. De korrosions problemer de har oplevet prægede dialogen og man var tydelig nervøs for at måtte lukke flere ned allerede efter 50år. 

I England har EDF 5 værker som i følge deres udsagn lukkes ned i perioden 2026-2035, de 4 af dem senest 2028.

USA med 39 reaktorer imellem 40-50år og 10 over 50år. Hvor længe kan de holdes igang inden det ikke giver mening at lappe mere på dem?

 

 

 

46
17. februar kl. 22:24
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Ja, men er det nogen der rent faktisk har tilskrevet sig en tredobling af nuværende kapacitet ? Dvs. Også med erstatning af fremtidige nedskrivninger og udfasninger? For ellers ender atomkraft jo bare i ca. Status quo ift. Rå ydelse - og med endnu mindre betydning end i dag. 

Frem til ca 2035 tyder alt på at produksjonen fra atomkraft går ned ganske kraftig. Så hvordan en skal komme opp i 7.500 TWh i 2050 er umulig for meg å forstå. Det er nok teknisk mulig, men at vi er villig til å betale ca tre ganger så mye per kWh for atomkraft i stedet for sol og vind er lite troverdig. 

Nye løsninger med direkte produksjon av varme fra SMR (til fjernvarme) og direkte produksjon av hydrogen kan endre bildet. Hydrogen er uansett en del av løsningen, uansett hvordan strømmen blir produsert.

45
17. februar kl. 21:43
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

2.500 TWh i dag til 7.500 TWh i 2050

Ja, men er det nogen der rent faktisk har tilskrevet sig en tredobling af nuværende kapacitet ? Dvs. Også med erstatning af fremtidige nedskrivninger og udfasninger? For ellers ender atomkraft jo bare i ca. Status quo ift. Rå ydelse - og med endnu mindre betydning end i dag. 

44
17. februar kl. 20:58
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Er der er ikke en generel manglende udmeldelse på hvad en tredobling af atomkraften i de pågældende lande reelt set betyder ? 

I utgangspunktet skulle en tro at det betyr en årsproduksjon fra ca 2.500 TWh i dag til 7.500 TWh i 2050 (regnet fra 2020?). En regner med at en behøver ca 80.000 TWh i 2050 for å kunne fase ut fossile brensler. Atomkraftens andel vil altså være mindre i 2050 enn i dag (ca 10% i dag av verdens strømproduksjon). Sol og vind antas i 2050 å utgjøre ca 80% av strømproduksjonen.

43
17. februar kl. 18:40
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Men tænk lige over, om det er seriøst at sætte ?

Er der er ikke en generel manglende udmeldelse på hvad en tredobling af atomkraften i de pågældende lande reelt set betyder ? 

42
17. februar kl. 16:21
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Det er korrekt, at Finland er blandt de 22 lande, der vil 3-doble deres kk før 2050.

Men tænk lige over, om det er seriøst at sætte ? ved, om Olkiluoto 3 må medregnes i Finlands tre-dobling af kk.

41
17. februar kl. 14:58
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Finland er et af de ca. 25 lande, som ved COP28 har lovet, at de vil triple deres akraftkapacitet inden 2050:

Og lige en bemærkning om at det er fra 2020 til 2050 - så OL3 tæller jo nok med i tredoblingen

40
17. februar kl. 14:35
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Der er næsten lige sat gang i en budrunde på 7,5GW (max) offshore wind i Finland. Det må da betegnes som en pæn sjat som samlet set, afhængig af vindforhold, vil svare til OL1+2+3. Så kommer der selvfølgelig løbende land vind til som også bidrager. 

https://valtioneuvosto.fi/en/-/1410837/metsahallitus-launches-auctions-concerning-large-scale-offshore-wind-power-projects

39
17. februar kl. 14:04
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Finland er et af de ca. 25 lande, som ved COP28 har lovet, at de vil triple deres akraftkapacitet inden 2050:

Tror lige læse brillerne skal justeres.. 

https://www.state.gov/declaration-to-triple-nuclear-energy/

Læg mærke til hvad der 'anerkendes'(recognize) , hvad der vil arbejdes på(commit), og så hvad de vil love..

De vil ikke love at de 3dobler deres atomkraft, de vil arbejde på at 3dobble deres atomkraft. 

Men da COP er bygget på hensigter, intensioner, og intet pligt, står det derfor Finland frit at satse på andet end atomkraft.

Louise, du mangler stadig at svare på hvordan atomkraft nogensinde skal blive billigere. Jeg har allerede fundet til 'jer', hvordan SMR kan blive 20% billigere i produktionspris, vs alm værker, hvis kineserne bygger 20 værker på en gang, pr MW kapacitet bygget.

Men da atomkraft kun har set stigninger i deres pris ellers, hvordan har i så tænkt jer at bringe dette ned, hvis SMR kun kan give -20%, ved 20 værkers bygning, samtidigt? 

38
17. februar kl. 13:29
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Se denne artikel fra World Economic Forum. Her står blandt andet følgende:

 

The path to emissions-free electricity will primarily be laid by wind power. Onshore wind will make up a large part of Finland’s growth in renewable electricity generation, and the country will also develop its first large-scale offshore farms, according to the IEA. Finland’s wind power capacity grew by 75% in 2022 alone, the country’s wind power association says.

37
17. februar kl. 11:32
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Finland har opgivet OL-4 reaktoren, da man kunne se OL-3 var så dårligt et projekt at gentage:

Hanhikivi-reaktoren (russisk type) har de også opgivet at arbejde videre med.

Der er ikke længere nogen finske reaktor-projekter under vejs, til gengæld er der vind-projekter.

35
17. februar kl. 10:46
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Finland er et af de ca. 25 lande, som ved COP28 har lovet, at de vil triple deres akraftkapacitet inden 2050:

Finland er vel også iblandt de 217 lande der vil tredoble deres VE kapacitet inden 2030? 

Det bliver spændende at følge om det er rentabelt for Finland at levetidsforlænge deres aldrende reaktorer - eller om det ender ligesom i Tyskland.. 

34
17. februar kl. 09:56
Re: Tilbage til Danmark...! Om akraft i Finland

Ud over Olavurs og Holgers kommentarer om antal finske akraftværker fremover vil jeg gerne knytte det faktum, at Finland er et af de ca. 25 lande, som ved COP28 har lovet, at de vil triple deres akraftkapacitet inden 2050:

https://www.ans.org/news/article-5587/declaration-to-triple-nuclear-energy-launched-at-cop28/
 

33
17. februar kl. 08:27
Re: Tilbage til Danmark...!

“Loviisa 1 & 2 har fået licens til at producere til 2050.


Så efter 2038 er der minimum 5 reaktorer i Finland.”


@Olavur

Der er både en teknisk og økonomisk levetid - ikke ?
 

31
16. februar kl. 23:53
Efterlysning

Jeg efterlyser stadig gennemarbejdede og velargumenterede svar på hvorfor? 
Hvad er det som A-kraft SMR eller gammeldags skal bringe os?
Det er flere gange  påvist at vi kan producere og levere el ud i alle afkroge af landet 99,993% af tiden med vind, sol, biogas, indenlandsk biomasse og internationale forbindelser. Det er også påvist at dette vil give os den laveste pris på el til forbrugerne/skatteborgerne.
Hvad er det så vi skal med a-kraft i dens forskellige afskygninger?
Den giver os:
- dyrere elektricitet, hvem skal og vil betale?
- et affaldsproblem vi og vores efterkommere skal håndtere
- afhængighed af import af brændsler - noget vi har forsøgt at komme ud af i mange mange år.
- kræver opbygning af et kontrolapparat der er Sovjet værdigt.
- Er i større eller meget større grad centraliseret og har derfor indbyggede single points of failure 

Jeg mangler at a-kraft fortalerne kommer og fortæller mig præcist hvilken gevinst a-kraft skal give mig og resten af landet.

Når vi i den periode der går med politiske beslutninger, opbygning af kontrolapparatet, bygge værkerne og få dem idriftssat vil det der er fremtidens afløser til a-kraft komme på banen - fusions energien. Når det sker kommer "traditionel" fisionsenergi til at virke frygteligt gammeldags og alle de mange penge er spildt.

30
16. februar kl. 22:59
Re: Tilbage til Danmark...!

Teksten starter med ‘’The Finnish government has granted Fortum an extension to the operating licence for the two-unit Loviisa nuclear power plant, allowing the plant to continue generating power until the end of 2050.’’


Ved ikke hvor klart det ellers kan skrives.


Men ellers tager det 2 sek at Google et svar.


https://www.fortum.com/media/2023/02/finnish-government-has-granted-new-operating-licence-fortums-loviisa-nuclear-power-plant 

29
16. februar kl. 22:53
Re: Tilbage til Danmark...!

Loviisa 1 & 2 har fået licens til at producere til 2050.

Jeg ser ikke noget om at de har fået licens i det link du henviser til. De har fået politisk accept til at forsætte undersøgelsen mod 2050. Det er forhåbentlig ikke politikker alene der skal bestemme om et anlæg er egnet til at fortsætte. 

Nu kender jeg ikke nok det finske system godt nok men de må da have et sikkerhedsorgan i stil med det franske ASN (+ Notified Body) som skal ind over før der der kan gives en endelig tilladelse.

 


 

27
16. februar kl. 21:18
Re: Tilbage til Danmark...!

Loviisa 1 & 2 har fået licens til at producere til 2050.


Så efter 2038 er der minimum 5 reaktorer i Finland.


https://www.world-nuclear-news.org/Articles/Fortum-granted-licence-extension-for-Loviisa

25
16. februar kl. 20:46
Re: Tilbage til Danmark...!

Tak for oplysningen om den 6. reaktor.

Om de fire reaktorers driftstid:  Næsten alle vestlige landes reaktorer bliver levetidsforlænget, som regel med 20 år. Jeg gætter på, at det også sker for de finske.

 

24
16. februar kl. 20:35
Re: Tilbage til Danmark...!

Til JAH: Du har nok ret, men når Finland kan køre med 5 store reaktorer (og vist planlægger nr. 6?), så er det jo ikke HELT urealistisk at tænke på noget lignende her!

En sjette reaktorer ser det ikke ut som det er planer for nå. Avtale med Rosatom om utbygging ble sagt opp i 2022. To reaktorer er levetidsforlenget til 2027 g 2030. De to eldste ved Olkiluoto (1 og 2) skal gå frem til 2038. Så etter dette året har Finland bare en reaktor så langt!

23
16. februar kl. 18:27
Re: Hvis man som Teknologiens Mediehus

Undskyld men jeg savner lidt positivitet i debatten

Problemet er simpelt, at dem der religiøst taler for atomkraft herinde, mener at alle andre er atomkraftmodstandere - omend de ikke kunne tage mere fejl.. atomkraft kræver ikke andet en forbedring i dets effektivitet (tid og penge/udbytte) førend det er relevant at kigge på - selvom det ikke er sket i +40 år.. 

22
16. februar kl. 16:04
Re: Tilbage til Danmark...!

Til JAH: Du har nok ret, men når Finland kan køre med 5 store reaktorer (og vist planlægger nr. 6?), så er det jo ikke HELT urealistisk at tænke på noget lignende her!

Den største kulfyrede blok her var vist på 700 MW, så det var tæt på en mellemstor reaktor. - Men helt fint med et passende antal SMR i Danmark.

21
16. februar kl. 15:58
Re: Hvis man som Teknologiens Mediehus

Hej Christian

"indtil der sker noget, der ændre på de to forhold, "

Den tilgang kan jeg godt lide, lad os se hvad fremtiden bringer. Der er jo dygtige forskere/tekniker der arbejder med projekter, der er også dygtige investorer der støtter dem. 

DK har jo trods alt tidligere været kendt for dygtige forskere/udviklere/investorer med banebrydende teknologi og projekter. Senest vel Mærsk store containerskibe blev udviklet og først bygget på Lindø, derpå større skibe udviklet, men bygget i Østen. B&W Man i København de nye motorer

Undskyld udtrykket - nogen kan lide moderen andre datteren - sådan er det vel også for energisystemer og miljø!?

Undskyld men jeg savner lidt positivitet i debatten

20
15. februar kl. 21:31
Re: Tilbage til Danmark...!

PS. Det er uklart, hvorfor man ikke nævner de nuværende, gennemprøvede typer kernekraft i sine overvejelser??

Mon ikke det bunder i realisme?

Jeg linkede i #14 til en artikel om Vogtle 4, her fremgår det at Westinghouse dermed har sat 6 AP1000 reaktorer i drift, men at man i de kommede år er på vej til foreløbig 20. Ligeledes har Westinghouse, Rolls Royce og GE Hitachi formentlig planer om mindst 100 af deres SMR, så alle de store leverandører af traditionel atomkraft vil have deres ressourcer og manpower booked i lang tid fremover.

Så for et lille land i splid med sig selv vil det have meget lange udsigter hvis man engang vil stille sig op i køen for at få atomkraft fra nogle af de store leverandører, så det kan være i erkendelse af det at Axcelfuture ikke tager dem med i deres undersøgelse!