Ingeniørens klima-satsning: Ti teknologier, der kan køle kloden

25. september 2009 kl. 12:4415
Ingeniøren lancerer i dag en ny tema-side, som frem mod klimatopmødet tager temperaturen på ti af de vigtigste teknologier, der skal forebygge den globale feber.
Artiklen er ældre end 30 dage

Ingeniøren søsætter i dag en ny temaside på nettet, som op til klimatopmødet til december vil sætte fokus på de teknologier, som kan nedbringe CO2-udslippet.

Samtidig sætter Nyhedsmagasinet Ingeniøren i hver af de ti uger frem til topmødet fokus på én af teknologierne.

»Eksperternes udsagn taler for sig selv. Fremtidens energipolitik må følge flere forskellige teknologispor med lige stor ildhu og uden at udelukke nogen teknologier på forhånd. Det stiller helt nye krav til politikerne, der må behandle alle teknologier på paletten med samme seriøsitet frem for at være til fals for teknologiske modeluner,« siger Ingeniørens chefredaktør Arne R. Steinmark.

Ingeniøren vil derfor både i den trykte udgave og via ing.dk/tema/cop15 med interviews, grafikker og en række artikler klæde læserne på med viden om de teknologier, som kommer i centrum, når toplederne mødes i København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det spiller godt sammen med de gennemgående konklusioner i otte detaljerede rapporter, som Risø gennem de seneste år har udgivet om energisektorens muligheder for at reducere sit samlede CO2-udslip så meget som muligt.

Der skal satses benhårdt på alle tilgængelige vedvarende energiteknologier, hvis halvdelen af verdens energiforsyning i 2050 skal stamme fra vedvarende energikilder, konkluderer forskerne.

»Det er ikke nok at basere sin fremtidige energiforsyning på kun én vedvarende energikilde. Tværtimod bliver det nødvendigt at kombinere flere forskellige vedvarende energiteknologier for at sikre den rette balance og fleksibilitet i energiforsyningen,« siger lederen af Risø DTU's afdeling for systemanalyse, Hans Hvidtfeldt Larsen og fortsætter:

»Vi er oppe mod en udfordring så stor, at vi ikke på forhånd kan udelukke visse teknologier som f.eks. atomkraft eller CO2-lagring i undergrunden.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hop til Ingeniørens tema-side om COP15 her.

Illustration: Privatfoto.

[COP15 I KØBENHAVN

Læs Ingeniørens klimatopmøde-tema om de energiteknologier, der kan køle kloden ned.](https://ing.dk/tema/cop15)

Dokumentation

link

15 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
15
29. september 2009 kl. 17:34
Geotermi

For at sparke debatten om geotermi i gang, som er denne uges klima-tema, har jeg startet en geotermi tråd: https://ing.dk/debat/117541

14
29. september 2009 kl. 17:26
Re: Befolkningstilvækst

I år 2050 vil der være 9 milliarder mennesker her på jorden, i øjeblikket er vi 6.8 milliarder. Disse tal er ifølge FN og må som sådan stå for troende. Dvs. at der sker en befolkningstilvækst på ca.: 50 millioner om året her på kloden.
Hvordan klarer men den stigning i energi der herved fremkommer?
RUF og andre løsninger batter "som en skrædder i helvedet". Ulandene vil (naturligvis) benytte kul i stor stil, brænde skove af (Amazonas regnskove), Kina åbner kulværker i stor stil.
Dette bør være punkt nr 1. hvordan begrænser vi befolkningstilvæksten her på jorden.

Hvis man betragter 5 mio afrikanere, så vil deres efterkommere udlede mere CO2 end danskernes efterkommere vil gøre, om 98 år, hvis begge grupper undlader at øge deres forbrug.

13
28. september 2009 kl. 14:49
Fosfat og Befolkningstilvækst

Dette bør være punkt nr 1. hvordan begrænser vi befolkningstilvæksten her på jorden.

Hele verden snakker om CO2 og/eller om fossil energi kontra VE/KK.

I det store billede er det ligegyldigt, for det er ganske rigtigt befolkningsvæksten, som er grundproblemet - og dertil en meget overset ressource - fosfat!

Priserne på fosfat stiger med foruroligende hast, fordi vi snart har opbrugt de sidste naturlige forekomster. Lidt populært sagt - uden fosfat - intet liv.

Lad mig blot nævne en tidligere artikel i Ingeniøren: https://ing.dk/artikel/89792-overset-fosfor-mangel-truer-fremtidens-foedevareproduktion

Et citat fra ovenstående artikel i Ingeniøren: "The Global Phosphorus Research Initiatives vurdering af, at forekomsten af fosfor topper i 2034, er blandt andet baseret på, at kvaliteten af den fosfor, vi udvinder fra minerne er støt faldende."

Stigningen i fosfat forbruget er ironisk nok bl.a. forårsaget af forøget gødskning til fremstilling af biobrændstoffer!

12
28. september 2009 kl. 14:23
Re: Forbedringer ønskes

Almindelige elbiler vil indebære begrænsninger uden at tilbyde afgørende forbedringer. Lavere støj og bedre samvittighed er alt hvad man får for at skifte til el

Kære Palle, Du tager alvorligt fejl, når du skriver ovennævnte. Ganske almindelige elbiler vil indebære store fordele for både brugeren, nærmiljøet og energisystemet. Den begrænsede rækkevidde vil langt de fleste dage være til at leve med for langt de fleste, ligesom trængselsproblemer og tidstab også kan reduceres på andre måder end med RUF. Jeg har forståelse for nogle af dine RUF-ideer, men ønsker mig ikke en elbil med en stor langsgående kanal og ekstra hjulsæt mv. i bunden og som måske (i bedste fald?) kun vil blive fremstilles af en enkelt bilproducent. I stedet for den ekstra vægt, volumen og udgift (inkl. vedligeholdelse) vil jeg hellere have et større batteri, så jeg bl.a. kan køre længere, hvor der ikke findes RUF-skinner o.a. lademuligheder og så jeg i højere grad kan spare penge på at bidrage til stabilisering af elnettet ved primært at oplade bilen på blæsende nætter.

Jeg er enig i, at der mangler en 11. teknologi, men overskriften skulle snarere end "RUF" være "elbaseret transport", hvorunder også RUF og evt. RUF-lignende systemer kunne diskuteres. Overgang til overvejende elbaseret og elnetstabiliserende transport er således meget vigtig, hvis vi hurtigt skal kunne komme langt i retning af VE.

Blandt andre vigtige hovedløsninger er:

  • Energieffektivisering (i øvrigt)
  • Opnåelse af en kraftig og stabiliserende "rygrad" i elsystemet i form af effektiv og regulerbar kraftvarme baseret på biomasse og affald. Dette gerne inkl. biogas på især våde bio-brændsler samt fordeling og lagring af biomethan i naturgasnettet.
  • Markant mere "brændselsfri" VE og på sigt helst ikke kun vind.
  • Et intelligent og tilstrækkeligt elnet med kraftige og velvalgte udlandsforbindelser
  • Yderligere elnet-stabiliserende løsninger og fortrinsvis af den produktive slags, så som jordvarmevarmepumpeanlæg udenfor fjernvarmeområder og temperaturboostende varmepumper i bygninger i lavtemperatur-fjernvarmenet.

Store bidrag fra geotermi mv. er også meget velkomne, men ovenfor har jeg fokuseret på det sværeste, nemlig elproduktion og transport.

11
28. september 2009 kl. 11:15
Gletcherne smelter, RUFen en god idé

Enhver der har set før og nu billeder af verdens store gletchere kan se at der er sket en enorm afsmeltning. Billederne af nordpol-isens forsvinden er lige så entydige. Metangasser frigøres fra havbunden og tundraerne. Havenes CO2 lagringskapacitet er presset hvilket vil øge koncentrationen i atmosfæren hurtigere end tidligere. Alt sammen selvforstærkende processer der kan få klimaet til at løbe løbsk udover at være katastrofer i sig selv for isbjørne, havets økosystem og bønder, der afhængige af flodernes vand. RUF'en er en genial idé, der kunne blive et af Danmarks nye industri- eksporteventyr, hvis f. eks. København ville satse på en RUF baseret metro. Den skal kobles med Better Place så begge systemer kan bruge det samme udskiftelige batterimodul.

10
26. september 2009 kl. 22:10
Re: Re: Køle kloden?

Køle kloden?

Mon ikke et par kølige regnfulde danske decemberdage, hvor man nok kommer til at kigge langt efter nogen der er lidt solbrændte, kan klare det lille problem:-)

Og mon ikke der tælles alvorligt på knapper lige nu om ikke man skulle forlade skuden mens tid er og forlænge karrieren med et lukrativt job som klimakommissær i EU?

9
26. september 2009 kl. 21:54
Re: Re: Køle kloden?

[quote]
Iøvrigt er temperaturen globalt faldet med min. 0,1 g C siden 1998.

Nej den er ej.

1998 var et exeptionelt varmt år.

Enhver der kigger på kurven, frem for at tro på floskler som den du gentager kan se at "1998" tallet kun bruges af spinformål.

Poul-Henning[/quote]

Ok. Den globale middeltemperatur steg ca 0,7 gr C fra 1890 til 1998 (ikke lineært men diskret) og er siden faldet ca 0,1 gr C! Men: https://ing.dk/artikel/79833-dansk-forskningssensation-groenlands-is-overlever-det-globale-drivhus - Ikke meget tyder på, det har noget med menneskelig aktivitet at gøre, trods den megen spin siden politikeren Albert Gore, der er blevet den rigeste eks-vicepræsident i USA på sit Power Pointshow.

Der er gode grunde til at gå efter fornyelige energikilder - specielt at Jorden er endelig (og at de fossile brændsler er ligeså) - men man skal være masochist for at ville køle vores planet! At teknikkerne til det så i sig selv ville være afsindigt energikrævende, er en helt anden sag.

Venligst CB

8
26. september 2009 kl. 21:05
Re: Køle kloden?

Iøvrigt er temperaturen globalt faldet med min. 0,1 g C siden 1998.

Nej den er ej.

1998 var et exeptionelt varmt år.

Enhver der kigger på kurven, frem for at tro på floskler som den du gentager kan se at "1998" tallet kun bruges af spinformål.

Poul-Henning

7
26. september 2009 kl. 20:52
Re: Re: Re: Befolkningstilvækst

Så skal folk sidde i deres RUF og arbejde? Så vil jeg hellere arbejde derhjemme, hvor jeg kan få en kop kaffe.

Bare rolig. Du kan sagtens have en kop kaffe stående på midterkanalen. Det er faktisk bedre end i tog, da den sideværts styring er bedre i RUF end i et tog.

Hjemmearbejde kommer, men aldrig totalt. Der vil altid være behov for at mødes fysisk med passende mellemrum. I nogen brancher (de fleste ?) vil telearbejde være umuligt.

Palle, hvornår skriver du gravskriftet over den ruf?

RUF er tættere på virkeliggørelse end nogensinde :-)

6
26. september 2009 kl. 20:41
Re: Re: Befolkningstilvækst

Et ofte overset aspekt af RUF systemet som pendlersystem er, at man uden de store problemer kan sætte hastigheden ned i systemet eftersom pendlertiden er arbejdstid hvor man arbejder elektronisk mens man stille og roligt bevæger sig mod den fysiske arbejdsplads.

Så skal folk sidde i deres RUF og arbejde? Så vil jeg hellere arbejde derhjemme, hvor jeg kan få en kop kaffe.

Palle, hvornår skriver du gravskriftet over den ruf?

Vh Troels

5
26. september 2009 kl. 17:28
Positivt

»Vi er oppe mod en udfordring så stor, at vi ikke på forhånd kan udelukke visse teknologier som f.eks. atomkraft eller CO2-lagring i undergrunden.«

Rart at ingen muligheder bliver udelukket på forhånd, som vi så i IDAs plan.

Og i stedet for at sige klima, burde vi måske holde os til fossilfrit, det vil kunne øge fokuseringen.

4
26. september 2009 kl. 15:10
Re: Befolkningstilvækst

RUF og andre løsninger batter "som en skrædder i helvedet".

Et ofte overset aspekt af RUF systemet som pendlersystem er, at man uden de store problemer kan sætte hastigheden ned i systemet eftersom pendlertiden er arbejdstid hvor man arbejder elektronisk mens man stille og roligt bevæger sig mod den fysiske arbejdsplads. Herved kan energiforbruget komme MEGET langt ned hvis det bliver nødvendigt.

3
26. september 2009 kl. 11:37
Befolkningstilvækst

I år 2050 vil der være 9 milliarder mennesker her på jorden, i øjeblikket er vi 6.8 milliarder. Disse tal er ifølge FN og må som sådan stå for troende. Dvs. at der sker en befolkningstilvækst på ca.: 50 millioner om året her på kloden. Hvordan klarer men den stigning i energi der herved fremkommer? RUF og andre løsninger batter "som en skrædder i helvedet". Ulandene vil (naturligvis) benytte kul i stor stil, brænde skove af (Amazonas regnskove), Kina åbner kulværker i stor stil. Dette bør være punkt nr 1. hvordan begrænser vi befolkningstilvæksten her på jorden.

2
25. september 2009 kl. 19:32
Forbedringer ønskes

Det vil blive meget svært at indføre teknologier, som virker som tilbageskridt. Almindelige elbiler vil indebære begrænsninger uden at tilbyde afgørende forbedringer. Lavere støj og bedre samvittighed er alt hvad man får for at skifte til el. Man sidder stadig fast i bilkøerne og spilder tiden på vejene. RUF vil virke som et fremskridt, da pendlertiden bliver kortere og kan bruges til at arbejde. Desuden er energiforbruget pr km 3 gange lavere ved at bruge en monorail end ved at køre i elbil på motorvejen. Opladning foregår på skinnen, så man behøver ikke at bekymre sig om det.

Det er alt sammen forbedringer, som vil gøre RUF til en meget populær løsning, som vil sprede sig af sig selv. Jeg synes Ingeniøren bør tage RUF med som teknologi nummer 11

1
25. september 2009 kl. 18:52
Køle kloden?

Vi fyrer husene 8 måneder om året. Så kloden er vist kold nok.

Iøvrigt er temperaturen globalt faldet med min. 0,1 g C siden 1998.

Jeg glæder mig til grafikkerne, så vi kan få syn for sagn.

Venligst CB