»Vi er vant til at tænke på industri 4.0 som noget med robotter, der gør fabriksarbejderen arbejdsløs. Men forandringerne siver hele vejen op til topledelsens funktioner,« siger Charles Møller, professor ved Institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet. Illustration: AU.
Vi står stadig ved indgangen til den fjerde industrielle revolution, for virksomhederne har kun skrabet i overfladen af de teknologiske muligheder, der er til rådighed. Det mener Charles Møller, nyudnævnt professor ved AU, der med ny digital ingeniøruddannelse vil komme Produktionsdanmark til undsætning.