Historien gentager sig: Verdens værste drivhusgasser bliver nu forbudt

11. oktober 2023 kl. 14:5916
Historien gentager sig: Verdens værste drivhusgasser bliver nu forbudt
Når varmepumper afmonteres, risikerer de at lække F-gasser, der er ekstremt potente drivhusgasser. Illustration: Parilov /BigStock.
Frem mod 2050 skal det være slut med F-gasser, der anvendes i blandt andet køleskabe, halvledere og transformerstationer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Ingeniøren Thomas Midgley fremstillede i 1928 den første CFC-gas, som hurtigt erstattede det enormt giftige ammoniak som kølemiddel i køleskabe. I 1980’erne fandt forskere desværre ud af, at mirakelmidlet lavede huller i ozonlaget

Industrien udskiftede dem med såkaldte F-gasser, men på sin vis har historien beklageligvis gentaget sig.

F-gasserne laver ikke på samme måde huller i ozonlaget, som CFC-gasser gjorde, men de har vist sig at belaste klimaet med op mod 23.000 gange mere end CO2 for en given mængde ift. drivhuseffekten. 

Derfor skal brugen af F-gasser i EU inden for de kommende år forbydes i bl.a. køleskabe, varmepumper, lægemidler og transformerstationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EU-Parlamentet og et samlet ministerråd af landenes miljø- og klimaministre har præsenteret et nyt lovforslag om gradvist at udfase brugen af en række af de værste F-gasser, en forkortelse for fluorerede gasser.

»Jeg er yderst tilfreds med den aftale, som vi i dag er blevet enige om for de fluorholdige gasser. De her stoffer påvirker vores planets sundhed meget negativt og skal udfases,« siger Teresa Ribera Rodríguez, der er Spaniens minister for grøn omstilling og medlem af EU’s ministerråd i en meddelelse.

Lovforslaget bygger videre på den første F-gas-forordning fra 2015, som EU-Kommissionen reviderede for at skubbe udfasningen hurtigere i gang. Det skete, efter at EU’s medlemslande i 2019 besluttede sig for en mere ambitiøs klimaplan om at opnå klimaneutralitet i 2050.

Forbuddet mod F-gasser tager historisk udgangspunkt i Montreal-protokollen, der fortsat er den eneste FN-traktat, som alle lande i verden er blevet enige om. Den blev vedtaget i 1987 for at reducere produktionen og forbruget af menneskeskabte kemikalier, som skader ozonlaget.

Varmepumper, halvledere og højspændingsudstyr

De menneskeskabte F-gasser (HFC'er, PFC'er og SF6) tjener en lang række praktiske formål. De er kemisk stabile, ikke-brændbare og reagerer stort set ikke med andre stoffer. Men på samme tid forurener de, når de lækker fra produktionen eller fra produkter, for eksempel når varmepumper afmonteres på fejlagtig vis

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om potente drivhusgasser, der for en given mængde er tusinde gange værre for klimaet end andre drivhusgasser. Eksempelvis er en af gasserne, SF6, 23.000 gange værre end CO2 per mængde.

F-gasserne udgør omkring 2,5 procent af EU’s samlede drivhusgasudledninger, og en række af dem klassificeres som PFAS, der også kaldes evighedskemikalier, fordi de eller deres nedbrydningsprodukter stort set ikke nedbrydes, når de udledes til omgivelserne. I stedet ophober de sig i miljø og mennesker. 

Derfor skal de altså forbydes.

»Lovteksten indfører et fuldstændigt forbud mod at sætte flere kategorier af produkter og udstyr, der indeholder HFC'er på markedet, herunder visse husholdningskøleskabe, køleanlæg, skum og aerosoler,« skriver ministerrådet.

EU-lovforslaget handler bl.a. om helt at få udfaset forbruget af HFC-gasser - de mest anvendte F-gasser - i 2050. Det var HFC-gasserne, som i 1980’erne erstattede CFC-gasserne i køleskabe. De anvendes desuden i varmepumper, brandslukningsskum, halvledere og meget andet.

EU’s HFC-produktion skal i 2036 være reduceret til 15 procent af det nuværende niveau, hvilket skal ske med et kvotesystem. Halvledere til bl.a. mikrochips kommer til at være fritaget for kvotesystemet.

I 2040 tages stilling til, om den teknologiske udvikling har formået at frembringe gode alternativer til halvlederindustrien.

Fra 2027 skal det imidlertid være helt forbudt med F-gasser i varmepumper og airconditionanlæg på under 12 kW, hvis kølemidlet har et GWP (Global Warming Potential) på over 150. I 2032 skal resten forbydes. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

På omtrent samme tid skal de være væk fra transformerstationer, som bruger F-gassen SF6 i koblingsudstyr, heriblandt muffer. Her træder forbuddet i kraft for lavspændingsudstyr i 2030 og højspændingsudstyr i 2032.

Lovforslaget lægger dog op til, at SF6 kan bruges højspændingsudstyr i længere tid som en »sidste udgang«, hvis forbuddet forhindrer vigtige funktioner på elnettet fra at virke ordentligt. Som Ingeniørens søstermedie GridTech tidligere har kunnet fortælle, er en række danske netselskaber begyndt at udfase SF6.

16 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
16
16. oktober 2023 kl. 10:13
Re: Re: Re: Re: Re: GWP 150

Naturligvis, men både regler, oplysningsniveau, uddannelse og teknik er langt bedre, derfor er problemet mindre selv om giftigheden er det samme.

 

Du kan godt forvente at folk kan læse skiltet “Fare - ammoniak” og vide hvordan de skal håndtere det - eller vide hvor de finder oplysningerne. Det kunne man ikke i 1928.

15
15. oktober 2023 kl. 21:11
Re: Re: Re: Re: Re: GWP 150

Ammoniak er da lige så giftigt nu som i 1928. 

Enig.  

En væsentlig forskel er dog, at man nutildags kan nøjes med langt langt mindre kølemiddelfyldning på anlæggene ( optimering ) og derved er ammoniakanlæg nemmere at have med at gøre.

13
14. oktober 2023 kl. 20:34
Re: Re: Re: Re: Re: GWP 150

Jo men vi producerer mere strøm CO2-frit så det er mindre problem at strømforbruget stiger.

Det kommer sandelig an på hvor i verden du er. Selv indenfor EU er der store forskelle.

12
13. oktober 2023 kl. 09:32
Re: Re: Re: GWP 150

Jo men ammoniak er håndterbar - problemet er at den er giftig og det er der mange ting som er. Det var stort problem i 1928, det er ikke lige så stort problem nu.

11
13. oktober 2023 kl. 09:29
Re: Re: Re: Re: GWP 150

Nu er der lige det med effektiviteten. Hvis der bruges mere strøm kan det være der udledes mere CO2 totalt.

Jo men vi producerer mere strøm CO2-frit så det er mindre problem at strømforbruget stiger.

10
12. oktober 2023 kl. 20:02
Re: Re: GWP 150

Men behøver det absolut at være en gas ?

Det gør det vel ikke, men specielt gasser der kan gå mellem væske og damp ved rimelige temperaturer og tryk giver enkle og velprøvede konstruktioner.

Jeg har læst om magneter og peltier elementer, samt at en elastik bliver kold ved strækning. Kun peltier elementer bruges kommercielt til kølebokse, hvor effektiviteten ikke betyder noget.

9
12. oktober 2023 kl. 14:35
Re: Re: Re: GWP 150

Det kan også gøres med en stirling proces med helium.

Nu er der lige det med effektiviteten. Hvis der bruges mere strøm kan det være der udledes mere CO2 totalt.

Og det er rigtig CO2 og ikke ækvivalenter.

8
12. oktober 2023 kl. 11:22
Re: Re: GWP 150

Det kan også gøres med en stirling proces med helium.

Helium fås som bifangst ved naturgasproduktion.

7
12. oktober 2023 kl. 09:38
Re: Re: GWP 150

Propan, Ammoniak, CO2, Vand og...

for lige at vende tilbage til artiklens indledning:

Ingeniøren Thomas Midgley fremstillede i 1928 den første CFC-gas, som hurtigt erstattede det enormt giftige ammoniak som kølemiddel i køleskabe

6
12. oktober 2023 kl. 08:02
Re: GWP 150

Hvor mange brugbare gasser findes med GWP under 150 som samtidig giver ordentlig effektivitet?

Men behøver det absolut at være en gas ?

Måske skal man gentænke hele konceptet...

5
12. oktober 2023 kl. 04:48
Re: Re: Re: GWP 150

propan må, som jeg forstår det, kun have påfyldning op til 150 gram, hvis kompressoren står indenfor.

For A3 væsker er fyldningsmængden vokset fra 150 gram op til 500 gram, så det er ikke noget problem at bruge propan til jordvarmeanlæg, da det godt kan lade sig gøre, at bygge varmepumpe med 40 gram R290 pr. kW effekt.

Fra nettet har jeg fundet " Fraunhofer Instituttets prototype krævede kun 20 gram R290 pr. kW effekt. "  hvilket ikke er sådan ligetil at opnå, da kompressor, rør, kondensator, tørrefilter o.a har et volumen, som der må optimeres ekstremt meget på.

4
12. oktober 2023 kl. 00:12
Re: Re: GWP 150

Propan, Ammoniak, CO2, Vand og så R1234 (xx) er så lige dem som jeg umiddelbart husker.

Er der nogen af dem, der er velegnede i et jordvarmeanlæg eller et luft/luft anlæg, hvor kølemidlet er inde i boligen? CO2 måske, men er alle de andre ikke brændfarlige - propan må, som jeg forstår det, kun have påfyldning op til 150 gram, hvis kompressoren står indenfor. Luft/vand varmepumper, hvor kompressoren og alt kølemidlet er udenfor, kan godt bruge propan.

3
11. oktober 2023 kl. 21:11
Re: GWP 150

Hvor mange brugbare gasser findes med GWP under 150 som samtidig giver ordentlig effektivitet?  

Propan, Ammoniak, CO2, Vand og så R1234 (xx) er så lige dem som jeg umiddelbart husker.

2
11. oktober 2023 kl. 20:50
GWP 150

Hvor mange brugbare gasser findes med GWP under 150 som samtidig giver ordentlig effektivitet?

 

1
11. oktober 2023 kl. 17:42
"for eksempel når varmepumper afmonteres på fejlagtig vis"

Nu ikke en fejl, har set montører der bare lukker det ud, fordi det tager tid  og er besværligt at tømme på den korrekte måde.

Løsningen er at øge afgiften betydeligt, samt give penge for aflevering af det indhentet.  Så vil det måske koste forbrugeren 5000-10.000 kr mere hvis der sjuskes, det får snart holdt.