Hidtil største sorte hul i Mælkevejen fundet

Astronomerne har bestemt, at det ny-opdagede sorte hul er 14 gange mere massivt end vores Sol.

De fleste sorte huller menes at være dannet, når gamle stjerner kollapser. Sorte huller er ekstremt massive objekter, der fungerer som gravitationsbrønde, som suger alt omkring til sig, - selv ikke lys kan undslippe.

Store, supermassive sorte huller befinder sig ofte i centrum af galakser og indeholder en masse svarende til millioner eller milliarder af stjerner. Det menes, at der befinder sig et sådant i midten af Mælkevejen.

De mest energirige sorte huller opsluger hele tiden materiale, udsender røntgenstråling og kaldes kvasarer. De fleste kvasarer er milliarder af år gamle og befinder sig derfor også milliarder af lysår borte.

Det nye, sorte hul tilhører en speciel klasse kaldet mikrokvasarer. Det opfører sig som en miniudgave af en kvasar, der spiser materiale og udsender supervarm gas, som næsten opnår lysets hastighed, inden det bliver opslugt.

Mikrokvasarer spiser masse fra en ledsagestjerne, og de findes oftest i såkaldte binære systemer. Dette binære system kaldet GRS-1915+105 blev først opdaget i 1994. Det befinder sig 40.000 lysår fra Jorden, tæt ved Mælkevejens hovedplan. Systemet er skjult af gas og støv i Mælkevejens plan i det synlige område.

Kun ved hjælp af målinger i røntgenområdet har det været muligt at se udbruddene af røntgenstråling, inden gassen bliver opslugt af det sorte hul.

I det nye studie har astronomerne studeret det binære system i det infrarøde område.

Til trods for, at det meste af strålingen blokeres af det mellemliggende gas og støv, kommer der nok igennem til, at det kan detekteres med et stort teleskop. Målingerne er foretaget med ESOs 8,2 meter VLT-teleskop i Chile.

Via de infrarøde målinger kan astronomerne få et indblik i den kemiske sammensætning af donorstjernen, og måske bestemme dens masse og størrelse.