Den grønne methanol skal betales på den ene eller den anden måde. Enten via offentligt tilskud

Tilskuddet er både kendt og offentliggjort. Jeg interesserer mig meget for tilskuddets størrelse, for det er mine penge. Men jeg er fuldstændig ligeglad med virksomhedens økonomi, så længe det ikke påvirker tilskuddets størrelse.

At antage uændret brændstofforbrug ved ændret brændselsvalg, viser en fuldstændig mangel på indsigt i markedsmekanismerne. Om brændstofforbruget øges, falder eller er uændret, vil afhænge af om brændselsomkostningerne falder, øges eller er uændrede. Det er tods alt virkeligt enkelt at ændre brændstofforbruget i shippingbrancehn, især på længere sigt. Det skyldes at brændstofforbruget kan ændres markant ved at ændre sejlhastighed og/eller kombinere motoren med andre fremdriftsmidler. især på længere sigt, hvor skibene kan tilpasses en ændret pris på brændstof.

Faktisk kan man på sigt formentlig sænke brændstofforbruget pr teu-kilometer med 80-90% (https://www.fastcompany.com/90567832/this-cargo-ship-cuts-emissions-90-using-an-old-fashioned-trick-sails).

Man ser ofte beregninger af typen: I dag bruger verden X TJ brændstof til formål Y. Med en PtX virkningsgrad på Z skal vi derfor bruge X/Z TJ el på at sikre formål Y vha PtX. Den slags beregninger er rent vås, som viser en manglende indsigt i, hvad der styrer energiforbruget.

I øvrigt er GW en effektenhed, ikke en energienhed. Du tænker muligvis på en middeleffekt, men det du faktisk skrev var noget vås!

Interessant at vide at CO2’en kommer fra biogas anlæg. Fin ide at bruge planter til at trække CO2 ud af atmosfæren, og dermed få 0 udledning

Men hvor meget CO2 kan der høstes fra naturen i Danmark? Hvor mange GW ptx kan man forsyne?

Hvis jeg må være lidt flabet vil jeg spørge hvor bygningen til at trække CO2 ud af luften skal stå, og dermed få negativ udledning? (Indfangning?)

Også fint afsnit med energimajs sammenligningen. Hvis et fossiltfrit Danmark skal bruge 30 GW, så er det vist 6% af landet der skal plantes til med solceller, under forudsætning af at 5 GW kommer fra vind.

Det korte af det lange er, at kæmpeanlægget i Esbjerg vil forslå til langt under 1% af Mærsks brændselsbehov. 

Har du kigget på hvor stor en procentdel, den den nuværende danske produktion af olie dækker af Mærsk samlede behov ? 

Nej, nedre virkningsgrad er mere korrekt

Jeg skriver det her som en ingeniør, der i sit daglige virke langt foretrækker at regne med nedre brændværdi:

Nedre brændværdi er en bekvem løgn!

Nedre brændværdi er et beregningsmæssigt kunstgreb, som inden for nogle tekniske domæner gør livet meget lettere. Men det er stadig en løgn. Man vælger arbitrært at smide en del af forbrændingsenergien væk, fordi man ikke ser sig i stand til at udnytte den med den teknologi, man arbejder med.

Når man på et overordnet niveau diskuterer virkningsgrader på tværs af teknologier, er det totalt meningsløst at regne med nedre brændværdi. Her er man nødt til at regne med den sande brændværdi: den øvre brændværdi.

Det kan da godt være, at en metanolfyret motor ikke kan udnytte kondensationsvarmen i røggassen. Men det betyder jo ikke, at kondensationsvarmen ikke eksisterer. 

Og ved fremstillingen af metanolen kan man ikke give sig til at regne med to forskellige virkningsgrader for fremstillingen, baseret på om aftageren ser sig i stand til at udnytte kondensationsvarmen eller ej.

Exergi har jeg ingen holdning til. Det er tilsyneladende populært i studiemiljøer.

Mærsks olieforbrug er ca. 10millionertons per år.  Dette svarer til 13 GW.

Den nedre brændværdi for methanol er temmelig præcis halvdelen af værdien for olie. 

Jeg har ikke undersøgt forholdet mellem øvre og nedre brændværdi for de to brændsler, og heller ikke om methanol er et mere eller mindre effektivt brændstof end dieselolie.  

Det korte af det lange er, at kæmpeanlægget i Esbjerg vil forslå til langt under 1% af Mærsks brændselsbehov. 

Stig Libori skriver, at han er lidt ligeglad med, hvad det koster, for han har ikke penge i klemme.  Næppe en helt gennemtænkt bemærkning. Den grønne methanol skal betales på den ene eller den anden måde. Enten via offentligt tilskud, det vil sige din og min tegnebog, eller ved forøgede fragtrater. Det kommer vi også til at betale hver især.  Derfor er prisen interessant. 

Nej, nedre virkningsgrad er mere korrekt, da kondenseringsenergien skal leveres ved elektrolyse, men ikke kan udnyttes til at producere fremdrift i Mærsks skibe.

Skibets virkningsgrad har intet med PtX-anlæggets virkningsgrad at gøre. Det mest korrekte er at beregne en exergivirkningsgrad, men en virkningsgrad baseret på øvre brændværdi kan gå an. Nedre brændværdi er ganske enkelt forkert i denne forbindelse, da man ikke kan opnå energibevarelse i beregningen med nedre brændværdi.

Nej, nedre virkningsgrad er mere korrekt, da kondenseringsenergien skal leveres ved elektrolyse, men ikke kan udnyttes til at producere fremdrift i Mærsks skibe.

Jeg bliver altid lidt mistænksom når rest eller biprodukter er ligeså meget værd som hovedproduktet.

Du kan være helt rolig. Dels produceres mere methanol end fjernvarme. Dels er methanol langt dyrere pr GJ end fjernvarme er. Men når Søren giver sig til at lave en beregning baseret på nede brændværdi, må det være rimeligt at gøre opmærksom på, at fjernvarme er en væsentligt del af energi-outputtet fra virksomheden.

De lavtemperaturelektrolyseceller de bruger ved Kassø, er kun den spæde begyndelse. Virkningsgraderne kommer markant i vejret, når højtemperatur-elektrolysecellerne efterhånden overtager store dele af elektrolysemarkedet.

Mærsks brændstofforbrug udtrykt i GW har jeg beregnet ud fra olieforbruget og oliens nedre brændværdi.

Synes du selv, at det er en rimelig antagelse, at brændstofforbruget vil være konstant?

Udregninger, hvor man ser på det nuværende brændstofforbrug og omregner til et elforbrug, hvis det skal erstattes med PtX, overser fuldstændigt dynamikken i ideen. 

Medmindre den PtX kan fremstilles ligeså billigt som de brændsler det skal erstatte, vil brændstofforbruget naturligvis falde. Og brændstofforbruget kan potentielt falde rigtig meget, når vi mere specifikt taler om skibsfart: https://www.walleniusmarine.com/wp-content/uploads/2021/03/Our-Way-Oceanbird.pdf

Jeg aner intet om økonomien i Kassø, og er også lidt ligeglad, da jeg ikke har penge i klemme. Men jeg ved, at Topsoe's forventer grøn ammoniak på markedsvilkår omkring 2030-35, med en virkningsgrad på 87% (HHV), en exergivirkningsgrad på 77% og en virkningsgrad baseret på nedre brændværdi på 71%.

Når det gælder samspillet med elproduktionen, laver jeg mine egne beregninger, og de har nok en noget mere markedsnær tankegang end din standardafvigelse. Blandt andet giver det ikke rigtig mening, bare at se på standardafvigelsen af poduktionen fra gennemsnittet, da produktionen både har systematiske tendenser, ligesom elforbruget har. Så du fanger ganske enkelt ikke de reelle markedsmuligheder ved kun at se på standardafvigelsen. Den standardafvigelse ændres i øvrigt med kapacitetsfaktoren for produktionen. Især for vindmøller er kapacitetsfaktoren voksende år for år.

Det hører med, at man også producerer fjernvarme. Kan fjernvarmen aftages, kan man nå op på en total vikningsgrad på omkring 80%.

Hvis 45% bliver til metanol, så bliver måske 55% til varme. Er det så bare en kompliceret måde at lave varme på, hvor man får metanol som biprodukt til at betale noget af varmen.

Jeg bliver altid lidt mistænksom når rest eller biprodukter er ligeså meget værd som hovedproduktet.

Mærsks brændstofforbrug udtrykt i GW har jeg beregnet ud fra olieforbruget og oliens nedre brændværdi.

Følgelig har jeg også regnet med den producerede methanols nedre brændværdi.  

Der er jo en del måneder om året, hvor det ikke vil være så let at sælge fjernvarme.

Helt godt ville det være om Stig Libori kunne fremlægge et ædrueligt budget for methanolprojektet. Og måske oven i købet gøre rede for, hvor man vil få strømmen fra, når det ikke blæser og solen ikke skinner. 

I 2022 ydede danske vindmøller og solceller i gennemsnit 2407 MW. I 30% af tiden lå ydelsen imellem 51 og 1212 MW. Skal methanolfabrikken have privilegeret adgang til den grønne strøm?

Standardafvigelsen for vind+sol udgjorde 63% af gennemsnittet. Desværre kan vi ikke vise kurver her, men vind og sol varierer altså en hel del mere, end en methanolfabrik kan være tjent med. 

Udbytte el til MEOH %  45

Det hører med, at man også producerer fjernvarme. Kan fjernvarmen aftages, kan man nå op på en total vikningsgrad på omkring 80%.

I øvrigt er det forkert at regne med nedre virkningsgrad, når man beregner el -> PtX virkningsgrader. Det videnskabeligt korrekte er at regne med øvre brændværdi.

Skal det være "spitzenklasse", bør man i stedet beregne exergivirkningsgrader.

Ikke underligt at Mærsk aktierne har taget en ordentlig nedtur. Markedet må have gennemskuet at methanolskibe er et reklameflop.

Du kan meget vel have ret, men måske ikke mere ret end dem der for 100 år siden sagde elbiler var et flop. 

Men at sidde og vente på andre finder den rette løsning er, for at citere hr Møller, ikke rettidig omhu.

Rettelse

Methanolfabrik Kassø

Eleffekt Methanolfabrik Kassø

GWh/år  400

MW    46

Udbytte el til MEOH %  45

Methanoludbytte, MW, 20,5

Mærsk brændstofforbrug, GW,  13

Kassø methanol, Andel,  0,16 %

Ikke underligt at Mærsk aktierne har taget en ordentlig nedtur. Markedet må have gennemskuet at methanolskibe er et reklameflop. 

Bare lige en tanke - er der ikke nogen der har tænkt på CO2 fangst på skibenes røggas ? 

Hvis du søger på det, så vil du se at der laves forsøg med det. Med ligningen skal man have, at 1 ton methanol producere knap 3 ton CO2. Den skal så konverteres til væskeform for at blive transporteret til land. Det har derfor sine udfordringer. 

Det er en ærlig sag, hvis svaret er, at der behøves offentlig støtte, men dels bør behovet så bedre frem i lyset, og dels bør støtten gives logisk og teknologineutralt og ikke kun til fluktuerende VE og/eller PtX.

Jeg sammenholder det lige med denne artikel: https://ing.dk/artikel/her-er-de-seks-vindere-af-danmarks-foerste-power-x-udbud

Det fremgår, at de første 10 MW har fået en støtte på 67 Dkk/GJ (241,2 Dkk/MWh), svarende til 81.879.549 kroner. Hvordan man præcist har omregnet mellem total støtte og støtten pr GJ fremgår ikke klart, men med en naiv division får man, at det svarer til støtte i 34.000 fuldlasttimer...

Det er den første enhed, som Siemens leverer til en kunde, og designet er så nyt, at vi ikke må fotografere den.

Der er jo ikke noget der er hemmeligt i dag.... Deres Silyzer 300 ser rigtig fin ud. Gå og se selv:

IRL:

https://www.linkedin.com/posts/emil-vikj%C3%A6r-andresen-76b05a2_powertox-renewableenergy-methanol-activity-7104857392286179328-Phik?utm_source=share&utm_medium=member_desktop

Factsheet:

https://p3.aprimocdn.net/siemensenergy/a0aff6b6-4508-4d02-9c03-b03c00b9c234/Datasheet-PEM-Electrolyzer-17-5MW-pdf_Original%20file.pdf

Det er voldsomt meget der skal til for at genanvende CO2’en en enkelt gang i for af ethanol - CO2 bliver fanget efter afbrænding for derefter at blive sendt ud på havet.

Bare lige en tanke - er der ikke nogen der har tænkt på CO2 fangst på skibenes røggas ? 

Så kan CO2’en genanvendes mange gange og skibene beholde derses forbrændingsmotorer og spare verdenshavene for CO2 udledning. 

Vel - så skal der bare lige findes plads til noget Brint

Det er en stor fabrik og om der er støtte med ved jeg ikke.

De 400GWh om året svarer til ~50MWår, og parken på 300MW giver ~30MWår, så det svarer meget godt til hinanden over et år.

Det kan dog blive noget sæsonbetonet medmindre de bliver hjulpet af elnettet. Hvordan de så undgår at metanolen bliver forurenet af almindelig strøm skyldes nok kreativ bogføring.

Findes der tal på hvor mange kWh der går til produktion af 1kg metanol? Brintindholdet efter vægt er kun 1/8, men det må også kræve noget at få det bundet sammen til metanol.

Er der mon ikke grund til at formode, at fabrikkens elforbrug vil være temmelig meget ude af takt med solcelleparkens produktion? Forholdet bør beskrives nærmere eller i det mindste mindre misledende.

Og hvorvidt er det blevet påvist, at prisen på el fra næsten kun fluktuerende el-produktion (inkl. alt dertil fornødent) støttefrit kan blive lav nok i en tilstrækkelig stor del af tiden til, at f.eks. et sådant PtX-anlæg (inkl. alt dertil fornødent) støttefrit kan blive en positiv forretning?

Det er en ærlig sag, hvis svaret er, at der behøves offentlig støtte, men dels bør behovet så bedre frem i lyset, og dels bør støtten gives logisk og teknologineutralt og ikke kun til fluktuerende VE og/eller PtX. Ellers kommer "nogen" til at hænge på "ekstraregninger" til f.eks. noget tidsmæssig problematisk snæver backup-ydende elproduktion, særskilt restproduktbortskaffelse, evt. ekstra fornøden infrastruktur, prismæssig ufordelagtig udveksling af el med udlandet, særskilt kulstofdeponering, ..., som kunne minimeres ved ikke fortsat at køre den centrale bio-kraftvarme i hegnet med teknologispecifik støtte til konkurrerende løsninger. 

Selv politikere, der kalder sig liberale, uddeler teknologispecifik støtte, frem for bedre og billigere at aktivere markedskræfterne med nævnte logiske og teknologineutrale rammebetingelser. En af konsekvenserne vil formentlig være, at meget opgives, når den eventuelle særlige støtte hører op.

Mine kommentarer er måske mindre berettigede og således malplacerede i forhold til lige netop det i artiklen omtalte projekt, - hvor store selskaber prisværdigt synes at påtage sig betydelige risici i stedet for at afvente støtte - men artiklen giver desværre ingen holdepunkter for en vurdering af, hvorvidt det omtalte er noget, der -f.eks. støttefrit - kan forventes mere af.