Er Pyroneer forgasseren stadig intakt?

Fra artiklen: ””” Men lad os lige tage et skridt tilbage. For grundlæggende ser man hos Haldor Topsøe tre måder at producere metanol på: Ud fra traditionelle fossile brændstoffer, ud fra biogas og ud fra brint i kombination med CO2 . Det er naturligvis de to sidste, som skal danne grundlaget for den grønne metanol.”””

Men produktion af VE-brændstoffer kan også baseres på termisk forgasning og dermed også på andre typer biomasse end dem, der er mest velegnet til biogasanlæg, - f.eks. træaffald, tør halm, biogasrestfibre, ligeledes allerede udrådnet spildevandsslam, ..... .

Jeg mener endda, at det var Topsoe, der var leverandøren af den katalysator, der blev anvendt, da vi i 2019 producerede metanol baseret på 100 kW LT-CFB forgasseren på Risø. (Se f.eks.: https://www.energy.dtu.dk/nyheder/2019/11/ny-teknologi-kan-levere-baeredygtigt-braendstof-til-transportsektoren??id=40f87739-6511-43c2-a445-a25a58d12464 ) For at undgå nitrogen i syntesegassen skiftede vi - under drift på halm - problemfrit til en blanding af O2 og CO2 i stedet for luft som forgasningsmiddel. Den fornødne (ekstra) brint til metanol-syntesen blev tilført fra et parallelt opereret SOEC -anlæg fra DTU Energi, medens vi "snød en smule" ved blot at blande CO2 og O2 fra flaskebatterier i stedet for at recirkulere CO2 fra afgangsgassen, dvs. efter – f.eks. fjernvarmeproducerende - udkondensering af vanddamp.

Nu er spørgsmålet så, om Topsoe faktisk underkender løsningen, eller om der bare - igen - igen - er tale om en journalistisk smutter/fordrejning bort fra sådan – typisk både mere effektiv og mindre støttekrævende - termisk bioenergi?

Uanset forklaringen er det ærgerligt, for perspektivet er også forgasningsbaserede biokraftvarmeværker på bl.a. billige og ellers både klima- og på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter, hvorpå der fleksibelt kan produceres el, når el er dyr og alternativt biobrændstoffer, når el er billig - og derudover både fjernvarme og næringsstofrig og termisk oprenset aske med variabelt indhold af biokoks i begge driftsmåder.

Blandt fiduserne er, at man - uden unødig "spild af capex" - kan falde tilbage på backup-ydende elproduktion i f.eks. 4 - 5 tusinde af årets el-prismæssigt dyreste timer (hvoraf de allerdyreste i kondensdrift og overlast), når/hvis der – evt. blot nogle år - opstår billigere udbud af mere eller mindre færdigt fremstillede VE-brændstoffer fra f.eks. store, fjerne og plejekrævende/brandtruede skovområder og/eller baseret på ultra-billig solcellestrøm fra solrige og billige ørkenagtige områder.

Sidstnævnte ørkenområder vil formentlig meget lettere kunne opdyrkes efter tilførsel af biokoks, for således både at opnå en lokal kulstofkilde, producere fødevarer og el om natten, til en bedre mættet og mere økonomisk velstående lokalbefolkning, der så ikke får så mange børn, og ikke længere føler et stort behov for at emigrere.

En anden fordel i bl.a. DK er, at forgasseren - ligeledes regulerbart - både kan producere biokoks-rig aske til de marker, der endnu ikke er tilført tilstrækkelig biokoks og en mere effektivt energiudnyttet koksfattig aske til de marker, der primært behøver - ligeledes termisk oprenset og regionalt omfordelbar - P og K. Det er så også en fidus, at man kan undlade at producere biokoks, hvis politikerne fortsat skulle undlade at støtte sådan - samtidig nyttig – kulstofdeponering, selvom man nu overvejer at betale ”det blege” for mindre nyttig deponering af CO2.

Med afsæt i 6 MW LT-CFB anlægget på Asnæsværket har LT-CFB forgasseren (af DONG Energy kaldet Pyroneer) efterhånden været klar til næsten alt det nævnte i ca. 8 år. Markedskræfterne skulle blot ikke nyde noget af at lægge ryg til den afsluttende opskalering, grundet manglende politisk forståelse og opbakning til sådan – potentielt også effektivt el-backup-ydende - termisk bioenergi, – som Ing.dk og Gridtech stort set kun beskæftiger sig med under negative vinkler.

Hvis alt går som det skal, så tror vi, at vi vil se de første produktionsanlæg baseret på enten biogas eller elektrolyse være klar om 2-3 år. Men det vil kræve kunder, som er parate til at betale ekstra for produktet.

Hvis solcelleparker har elektrolyseanlæg, som kan klare fluktuerende elproduktion og kan lagre brint i rørnet eller saltkaverne, kan der måske opbygges anlæg med konstant metanol produktion med Topsøe metanolanlæg. Lokale biogasanlæg kan også give en konstant metan og CO2 forsyning til anlægget.

Metanolproduktion kan måske bidrage til mere optimal udnyttelse af solcelleparker, som kun kan afregne fluktuerende elenergi til få øre eller minus pr kWh om sommeren?

Den type metanolanlæg, vi leverer i dag, kører nærmest konstant på deres maksimale kapacitet. Men når energien i fremtiden for eksempel skal komme fra fluktuerende elproduktion, så skal anlæggene køre på en helt anden måde.

Hvis der nu var en høj afgift for at slippe CO2 ud i atmosfæren, lyder det til, at der kunne komme et marked for transportmidler (personbiler, lastbiler, skibe, fly), som brænder methanol og opsamler CO2'en. Når de så står stille ("tanker op"), flyttes CO2 en over i et stationært anlæg samtidig med, at der fyldes ny methanol på. Og på et anlæg som Haldor Topsøes bruger vi så den opsamlede CO2 og el til igen at lave methanol. I praksis bruges el til at drive transportmidler uden at disse skal køre/flyve/sejle rundt med et tungt batteri.

Vil nogen vædde på, at transportmidler med el-motor og batteri vil blive udfaset om højst en snes år eller deromkring?

/Bjørn.

Det er en at de bedste nyheder vedrørende klimarigtig energiteknologi, som er hørt siden nogle tossede flippere og bonderøve, til stor morskab for seriøse ingeniører, begyndte at lege med vindmøller og biogas engang i 1970erne, inspireret af energikrise, gedsemøllen og kloakgassen.

Fornemmer man et potentielt nyt dansk industri eventyr, der kunne skubbe på den grønne omstilling ? Vestas, Ørsted, Topsøe, Mærsk... :)