Ideen er fristende: Et hurtigt ingeniør-fix, og problemet med iltsvind i vores have er væk! Derfor er spørgsmålet om, hvorvidt det med bio-engineering er muligt at løse nogle af de problemer, som iltsvindet forårsager, hyppigt dukket op de senere år.
Men svaret lyder klokkeklart, at det går ikke.
Det har 60 forskere fra hele verden ved en række workshops i Sverige og Finland arbejdet med i flere år, og nu er konklusionerne blevet publiceret i Environmental Science & Tecnology.
I sommeren 2008 var rekordstore områder af Østersøen ramt af iltsvind ved havbunden. Fra 70.000 km2 - næsten to gange Danmarks areal - er højere dyreliv forsvundet, og de døde bundområder lækker store mængder fosfor, der begunstiger opblomstringer af blågrønalger i sensommeren.
Derfor var særlig østersølandene stærkt repræsenteret blandt forskerne, men der er ingen vej uden om, at landenen fortsætter med at reducere deres belastning af Østersøen med næringsstofferne kvælstof og fosfor.
Tekniske fix er ikke vejen frem for at løse problemerne med iltsvind og algeopblomstringer, konkluderer forskere fra bl.a. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
Konklusionerne kan, ifølge DMU, sammenfattes sådan her:
*- Hvis problemet i Østersøen er iltsvind - kan man så tilføre mere ilt til havbunden? *
Beregninger viser, at der skal tilføres 2-6 millioner ton ilt årligt til havområdet for at holde Østersøen tilstrækkelig iltmættet. Det svarer til 20.000-60.000 godsvogne fyldt med flydende ilt - et umuligt projekt.
- Kan man øge indstrømningen af saltholdigt vand til Østersøen og dermed skylle det iltfattige bundvand væk?
Det er teknisk muligt, men løser ikke problemet med iltsvindet ved havbunden. Tværtimod vil en drastisk øget indstrømning af saltvand blot forværre situationen ved at forstærke lagdelingen i vandet og dermed øge iltsvindet.
-* Hvad med at omdanne Østersøen til en indsø?*
Det er teknisk muligt, men får dramatiske konsekvenser for havet. Som indsø vil Østersøen få en helt ny sammensætning af plante- og dyrelivet, og alle organismer, som er afhængige af saltholdigt vand som torsken, vil forsvinde.
- Kan vi iltmætte vandmasserne med vindmøller?
Den svenske regering har finansieret flere projekter for at undersøge den mulighed. Teoretisk er det muligt, men i praksis er det tvivlsomt. I hvert fald er det vigtigt at undersøge konsekvenserne af sådan et projekt på vandcirkulation og dyre- og planteliv i Østersøen.
- Kan vi binde fosfor ved at tilføre havet aluminium og dermed mindske algeopblomstringerne?
Det ville kræve enorme mængder aluminium, og ingen ved, hvordan aluminium vil reagere i Østersøens brakvand. I værste fald vil aluminiummet være giftigt for organismerne. Desuden strider ideen mod den internationale konvention, der forbyder dumpning af kemikalier i havet.
