Gaskrisen gør gasfyrede elværker 10 gange dyrere end solenergi

Plus3. november 2022 kl. 11:1044
Gaskrisen gør gasfyrede elværker 10 gange dyrere end solenergi
Gasprisen skal ned på 127 kroner per MWh for at kunne konkurrere med solenergi. Illustration: Total.
Vedvarende energi i Europa vil blive meget billigere end el fra gasfyrede kraftværker i fremtiden, viser et nyt studie.
Artiklen er ældre end 30 dage

Lige nu er gasprisen i Europa meget dyr på grund af krigen i Ukraine.

Det presser prisen ned på vedvarende energi, vurderer forskere fra det norske energiforskningsvirksomheden Rystad Energy i et nyt studie.

Gasfyret elproduktion er en del af Europas el-rygrad i dag, da russisk gas tidligere har været billig og nem at fragte rundt.

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du få en forlænget prøveperiode med et erhvervsabonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
44 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
45
8. november 2022 kl. 10:05
Re: Hvordan leverer solceller om natten?

I princippet koster produkter efter hvor meget arbejde der går til at fremskaffe dem og levere dem til kunderne.

Waou. Maxistisk arbejdsværditeori. Den havde jeg ikke lige set komme fra din side.

For dem der ikke vil besudle deres computers cache med links til en maxistisk hjemmeside, er der her et citat:

Og i et samfund, i hvilket sammenhængen i samfundets arbejde fremtræder som privates udveksling af de individuelle arbejdsprodukter, er den form, hvori <em>denne proportionale fordeling af arbejdet gør sig gældende, netop disse produkters bytteværdi</em>[1].

[1] Min fremhævning

44
7. november 2022 kl. 14:58
Re: Hvordan leverer solceller om natten?

Kul, olie og gas er ligeså gratis som vind og sol. Prisen afgøres af hvor meget arbejde det kræver totalt at få det bragt til kunderne, og det samme gælder for vind og sol.

God dag mand, økseskaft!

Vind og sol er allerede ved kunden - hhv vindturbinen og solcellen. Derfra bliver det omdannet til elektricitet, som så skal transporteres ud til brugeren.

Kul og olie ligger i jorden og skal først graves frem og olien raffineres, derefter transporteres frem til kunden (el-værket) som omdanner det til elektricitet, som så skal transporteres ud til brugeren.

Så din sammenligning er helt i hegnet - sorry.

Det du burde have sammenlignet med, er, hvor mange arbejdstimer der går til at bygge de forskellige typer kraftværker - hvis du ville bruge der er bruge for en voksende arbejdsstyrke til VE argumentet i den (absurde) retning.

Når først møllen/solcellen er bygget og sat op, skal der ikke flyttes rundt på mere (andet end elektroner).

Min kommentar stak lidt dybere end blot en smart sætning.

Så nej: Egentlig ikke - - - (og ikke en gang særlig smart)

Og: Dybest set kan det vel ikke undre (de fleste), at en kraftigt ekspanderende industri har behov for voksende arbejdskraft?

43
7. november 2022 kl. 14:26
Re: Hvordan leverer solceller om natten?

Så når en industri vokser og dermed får bedre og mere rationel produktion, bliver deres produkter dyrere?</p>
<p>Det er - selvfølgelig - nøjagtigt det modsatte, der sker Svend, og det ved du jo udmærket godt - så hvorfor poste et så gennemskueligt kontrafaktuelt indlæg? Håber du virkelig på, at nogen køber det sludder?

Min kommentar stak lidt dybere end blot en smart sætning.

I princippet koster produkter efter hvor meget arbejde der går til at fremskaffe dem og levere dem til kunderne. Kul, olie og gas er ligeså gratis som vind og sol. Prisen afgøres af hvor meget arbejde det kræver totalt at få det bragt til kunderne, og det samme gælder for vind og sol.

Så hvis VE skulle give mere arbejde end fossiler, så må det principielt være dyrere.

Det var de overordnede betragtninger, men i den virkelige verden og i Danmark kan det være svært at skære igennem junglen af afgifter og tilskud, samt hvad arbejde koster rundt omkring på Jorden.

42
7. november 2022 kl. 09:04
Re: Hvordan leverer solceller om natten?

På et eller andet tidspunkt må alle disse arbejdspladser til VE gøre at VE bliver ligeså dyrt som fossil inklusive deres brændsel.

???

Så når en industri vokser og dermed får bedre og mere rationel produktion, bliver deres produkter dyrere?

Det er - selvfølgelig - nøjagtigt det modsatte, der sker Svend, og det ved du jo udmærket godt - så hvorfor poste et så gennemskueligt kontrafaktuelt indlæg? Håber du virkelig på, at nogen køber det sludder?

41
7. november 2022 kl. 08:49
Re: Hvordan leverer solceller om natten?

På et eller andet tidspunkt må alle disse arbejdspladser til VE gøre at VE bliver ligeså dyrt som fossil inklusive deres brændsel.

Regner du med at olie og kul af egen fri vilje diffunderer ind i kraftværkerne?

Næste gang du prøver en stråmand, så prøv lige at tænke lidt længere.

Hvis du virkelig er interesseret i området kan du starte med at læse IEAs rapport om beskæftigelse i energisektoren

39
6. november 2022 kl. 23:47
Re: Hvordan leverer solceller om natten?

Hvad med om du læste WEO-rapporten fra IEA, Klimasvaret 2045 fra IDA, forstod den Danske national-økonomi fsva. grønne arbejdspladser

Alt dette VE fremhæves altid for det arbejde det giver. Så vidt jeg ved så betyder meget arbejde også at det koster.

På et eller andet tidspunkt må alle disse arbejdspladser til VE gøre at VE bliver ligeså dyrt som fossil inklusive deres brændsel.

38
6. november 2022 kl. 23:32
Re: Hvordan leverer solceller om natten?

Hvad med at vågne op til den virkelige verden, hvor sol, vand. vind og batterier desværre ikke kan levere hvad vi har behov for - og aldrig kommer til at kunne det..

vi nærmer os måske - omsider - en sådan opvågnen(?):

Signs of growing public dissent were seen when Sky’s Daily Climate Show was moved from its prime-time slot and reduced from 30 minutes to just ten. <em>Sky had to admit that according to its own research, two-thirds of Brits don’t think climate change affects them and a quarter were unwilling to change a single habit to ‘save the planet’</em>[...]One last factor is simple disgust. We may also have reached a tipping point in our tolerance of extreme climate activists. The death of two women caught up in a Just Stop Oil protest in London was as tragic as it was wearily predictable. The public patience at the infantile and dangerous antics of conspicuously privileged and idelologically possessed activists may have been exhausted.</p>
<p>If one good thing ever comes out of the last two and a half years, it is a return of healthy scepticism in the face of a relentless monotonous government/media barrage pushing one narrative and brooking no dissent. This survey appears to show evidence of such a renaissance. Some would say it’s not before time

https://www.conservativewoman.co.uk/at-last-sceptics-are-shunning-the-climate-scaremongers/

37
6. november 2022 kl. 20:43
Re: Hvordan leverer solceller om natten?

Hvad med at vågne op til den virkelige verden, hvor sol, vand. vind og batterier desværre ikke kan levere hvad vi har behov for - og aldrig kommer til at kunne det. Suk. Hvor er det håbløst.

Tommy, som det ser ud lige pt. (I den virkelige verden), er det atomkraftværkerne, der ikke formår at levere hvad de skal, hvad enten de er lukket grundet end of life eller af økonomiske årsager, forsinkelser under opbygning eller på grund af nødvendig vedligehold/reperationer/udbedringer - er konklusionen ret entydig, der leveres ikke.. VE har derimod konsekvent øget sin andel i produktion, og sågar slået rekord i år (hvis det fortsætter som hidtil) med 53% leveret el til det danske marked.

Det ser ud til, at dit verdensbillede ikke er lig det jeg ser - har du nogen forklaring på, hvorfor der mon er denne diskrepans?

36
6. november 2022 kl. 20:09
Re: Hvordan leverer solceller om natten?

Kære Tommy,

ER du ingeniør? Det virker ikke umiddelbart som om du har dit afsæt i forståelse af emnet vi debattere.

Hvad med om du læste WEO-rapporten fra IEA, Klimasvaret 2045 fra IDA, forstod den Danske national-økonomi fsva. grønne arbejdspladser, VE-ressourcepotentialet i Skandinavien, og generelt prøvede at højne dit vidensniveau inden du kommer med sådanne low-brow udsagn.

Indspark er altid velkommen hvis de bidrager med andet end støj fra folk som ikke har forståelse for emnet.

35
6. november 2022 kl. 20:04
Re: Hvordan leverer solceller om natten?

Det er det sædvanlige lyserøde, fluffy, drømmeri. Solceller, vandkraft, vindkraft og nu også batterier. Hvad med at vågne op til den virkelige verden, hvor sol, vand. vind og batterier desværre ikke kan levere hvad vi har behov for - og aldrig kommer til at kunne det. Suk. Hvor er det håbløst.

34
6. november 2022 kl. 02:18
Re: Gas og sol. Naturgas/brint kraftværk gasturbiner i 2030

Så prøv dog med 100.

Danmarks elforbrug er gennemsnitligt 3500 MW.

Altså 35 stk, hvoraf kun 1-2 vil behøve at køre dellast ad gangen.

Det kan ikke rykke meget på den samlede virkningsgrad for alle 35.

32
5. november 2022 kl. 21:01
Re: Gas og sol. Naturgas/brint kraftværk gasturbiner i 2030

Til #31:

Prøv at regne på, hvor mange gasturbiner der skal til at dække Danmarks elbehov, hvis alt andet står stille.

Så er det ret let at regne ud, hvor få (brøkdele af en) % last-ændring, man får ud af at starte eller stoppe en gasturbine helt.

De kommer ikke til at køre ret meget dellast. Altså ud over, at nogle af dem måske vil blive sat til at køre minimumlast noget af tiden for at stå stand-by for hurtig indsættelse.

29
5. november 2022 kl. 12:57
Re: Gas og sol. Naturgas/brint kraftværk gasturbiner i 2030

Hej Svend Ferdinandsen

Måske vi først skulle få sat de vindmøller op, så vi kan se hvor meget der bliver tilovers til brintproduktion.

Enig; skulle vi ikke få sat de vindmøller op. Faktisk skal vi bare få afsat nogle områder, så er der private selskaber der får sat de vindmøller op.

At vindmøllerne af og til laver mere strøm end vi bruger, er et lususproblem, for strømmen koster ikke noget. Det er ikke spild ikke at bruge alt hvad de laver. Det er stort set vindmøllernes eget problem, som vi forbrugere ikke behøver at blande os i.

Enig; det må de der private selskaber der får sat de vindmøller op rode med. Eller de private selskaber der påtænker PtX rode med. Det behøver vi forbrugere ikke blande os i,

Dog kan jeg nu nævne èn forbruger der har et stort behov for at blande sig.

28
5. november 2022 kl. 12:03
Re: Gas og sol. Naturgas/brint kraftværk gasturbiner i 2030

Kraftværk gasturbine fabrikanter har forpligtet sig til 100% brint teknologi inden 2030.

Så skal vi bare have lavet al den brint, som vi kan fyre af i gasturbinerne der så laver brint ved hydrolyse ....

Måske vi først skulle få sat de vindmøller op, så vi kan se hvor meget der bliver tilovers til brintproduktion. At vindmøllerne af og til laver mere strøm end vi bruger, er et lususproblem, for strømmen koster ikke noget. Det er ikke spild ikke at bruge alt hvad de laver. Det er stort set vindmøllernes eget problem, som vi forbrugere ikke behøver at blande os i.

27
4. november 2022 kl. 21:52
Re: Hov, hov, hvad med forudsætningerne ?

Til #25:

Hvilken “lokal børs til el” taler du om?

Prisen i Danmark sættes på Nordpool-elbørsen. Den dækker sådan cirka hele det nordvestlige Europa.

Området er så delt op i lokale priszoner, så der ikke altid er ens pris over hele Nordvesteuropa. Sådan er det nødvendigvis nødt til at være, når der ikke er uendelig transmissionskapacitet fra den ene ende af området til den anden.

Men noget af tiden er prisen faktisk ens i hele området, helt ned på tiendedele af en øre pr. KWh, når forbruget er lavt nok til, at transmissionslinjerne kan udligne forbrug og produktion på tværs af alle priszoner i området.

26
4. november 2022 kl. 21:17
Re: Gas og sol. Naturgas/brint kraftværk gasturbiner i 2030

Det er lidt svært at sammenligne, hvis man forestillede sig at det skulle dække vores forbrug. Gassen er i så fald nødvendig en meget stor del af tiden og kan man prissætte det på fornuftig vis, når det er en nødvendig ydelse.

Kraftværk gasturbine fabrikanter har forpligtet sig til 100% brint teknologi inden 2030. Se links:

Beskrivelse af fabrikant gasturbine opgraderinger til 100% brint: HYDROGEN GAS TURBINES 2020 https://etn.global/wp-content/uploads/2020/02/ETN-Hydrogen-Gas-Turbines-report.pdf

Samt teknologiske og økonomiske beregninger/case study for brint/naturgas i fremtidig elproduktion i Europa: HYDROGEN DEPLOYMENT IN CENTRALISED POWER GENERATION 2022 A techno-economic case study https://etn.global/wp-content/uploads/2022/06/H2-deployment-in-centralised-power-generation-techno-economic-study-April2022.pdf Gas turbine manufacturers have committed to producing state-of-the-art technology capable of 100% hydrogen operation by 2030. However, there is a gap in the current understanding of the economic and political conditions under which this technology could be brought to market.

25
4. november 2022 kl. 20:53
Re: Hov, hov, hvad med forudsætningerne ?

Se DET er jo et synspunkt.

Det deler jeg ikke. Jeg tror på stordrift og fordele ved de store tals lov. Jeg ser derfor efter en EU+Norge strømforsyning, hvor strømmen kommer fra de bedste og billigste kilder - ud fra dogmet det det blæser ikke alle steder på een gang, solen skinner forskelligt, regnen falder ujævnt OG de store kraftværker er ikke jævnt fordelt.

Det er da meget sjovt, og en suboptimering, at der findes en lokal børs for el. I den nuværende konfiguration er det måske det bedst mulige (omend der kan stilles store spørgsmålstegn ved afregningspriserne), men et mere robust netværk med langt større kapacitet, ville klart være teknisk/økonomisk fordelagtigt. Husk, at som monopol er elvirksomheden principielt et nul-sums-firma, som IKKE skal have overskud - men gerne hvile i sin egen langsigtede økonomi for drift og anlæg.

Der er INTET særligt ved landegrænser. Som luftfarten har demonstreret, så er de nationale monopoler ikke særligt gunstige for borgerne. Jernbaner er eksemplet på hvor galt det kan gå.

20
4. november 2022 kl. 18:33
Gas og sol

Det er lidt svært at sammenligne, hvis man forestillede sig at det skulle dække vores forbrug. Gassen er i så fald nødvendig en meget stor del af tiden og kan man prissætte det på fornuftig vis, når det er en nødvendig ydelse.

Hvis det kører via Nordpool, så vil gasprisen sætte prisen så snart der er brug for bare den mindste smule gaskraft.

18
4. november 2022 kl. 18:11
Re: Hvordan leverer solceller om natten?

Solceller i Danmark leverer kun 1-2% af nameplate capacity i December og Januar og det er mørk fra kl 1600 til kl 0800.

Som jeg læser artiklen sammenligner man total prisen på energi fra Solceller i Europa i forhold til Naturgas i Europa. Du fokuserer alene på Danmark, hvor man snarere skulle sammenligne Vindkraft med Naturgas?

I Danmark er der et forholdsvis fint sammenspil af lidt ekstra solenergi om sommeren og masser af vindenergi om vinteren og hvis du kigger i grafikken ses det da også, at vindkraft i fremtiden forventes at overstige solar selv i Europa. Her i det mørke Nord, vil det forhold blive endnu mere udpræget!

I Danmark må man vel forvente, at når folk opfordres til at anskaffe elvarmepumper, så udbygger man forhåbentlig vindkraften så den dominerer den grønne energi og tillader opvarmning i de kolde og mørke måneder.

Her kan man se historiske danske produktionstal, https://energinet.dk/energisystem_fullscreen + Klik Historik

Selv på en vindfattig kedelig dag som idag kom der over 3.000MW fra vindmøller hele dagen (svingede mellem 2.000MW og 5.800MW)! I timen omkring kl. 16 idag var vindmølleeffekten konkret 3.792MW og der blev forbrugt 4.082MW.

Så glem solcellerne i dk, læs mellem linierne og overfør eksemplet til vind :-)

17
4. november 2022 kl. 13:57
6GW elektrolyseanlæg kan lagre brint i salt kaverner i 2030

I fremtidens mørke og stille vinterdage kan gas i form af biogas eller brint forsyne kraftværk gasturbiner med tilstrækkelig energi til elproduktion med mere end 6GW effekt.

Men det kræver selvfølgelig energilagring af gas og tilstrækkelige kraftværk gastubiner, som også kan køre på 100% brint i 2030, se link https://www.kawasaki-gasturbine.de/produkte/gasturbinen/wasserstoff-technologie

Nuværende DK underjordiske naturgaslagre kan lagre mio kubikmeter gas. Og Evida er i gang med test af salt kaverne brintlagring nord for Hobro. Se også Evida "Markedsdialog: 87 procent af brintproduktionen forventes transporteret via rør" https://evida.dk/nyheder/markedsdialog-brint/

Tyskland vil have operativt salt kaverne brintlager klar 2024, se link https://hydrogentechworld.com/uniper-to-test-hydrogen-storage-on-industrial-scale-in-new-salt-cavern Uniper to test hydrogen storage on industrial scale in new salt cavern. The project aims to provide information across the entire value chain on how the gas can be stored and how equipment and materials react to hydrogen. Commissioning of the pilot plant with a storage volume of up to 250,000 cubic meters of hydrogen is planned by 2024.

16
4. november 2022 kl. 07:38
Re: Hov, hov, hvad med forudsætningerne ?

ad #11: Michael, du ved så godt som nogen hvad kablernes kapacitet er mellem henholdsvis vest- og østdanmark OG vores skandinaviske naboer. Og når forbruget påen god dag er 3 + 2 GW, så rækker kablerne højst til 50% - hvis de altså kan/vil levere i den anden ende.

Ja, men jeg ser ikke kablerne som det der skal forsyne hele Danmark. Det er til handel med el. Når strømmen er billig i nord, skal vi naturligvis aftage så meget som muligt og når den er villig ved os, sender vi en tilsvarende mængde retur (uden at det på nogen måde afstemmes)... Og det er til backup, ikke bare fordi vi har en vindstille nat (som jeg ser som en normal driftssituation) Det er også derfor alle de øvrige forsyninger bliver nævnt... Dvs. primært biogas, men også biomasse og ikke at forglemme affaldsforbrænding. Men det vigtigeste er nok fleksibelt forbrug. Vi skal have varmekapacitet til at klare os igennem sådanne perioder med et minimum strømforbrug. Der skal kun produceres PtX når elprisen er lav nok og den fleksible andel af elbilsopladningen skal udnyttes...

14
4. november 2022 kl. 00:28
Re: Hov, hov, hvad med forudsætningerne ?

ad #11: Michael, du ved så godt som nogen hvad kablernes kapacitet er mellem henholdsvis vest- og østdanmark OG vores skandinaviske naboer. Og når forbruget påen god dag er 3 + 2 GW, så rækker kablerne højst til 50% - hvis de altså kan/vil levere i den anden ende.

Og så kommer Viking- og Cobra. Hvis de ikke selv bruger strømmen i den anden ende, altså.

Jeg ser ikke en EU+Norge vilje og evne til ubegrænset udveksling af effekt op til nationale. ehov. Jeg ser tvært imod, som skrevet, stor folkelig modstand mod infrastrukturprojekter.

Måske politikerne kan mande sig op til at tilsidesætte anke- og klagemuligheder OG iøvrigt gennemtvinge kabellagt infrastruktur, så kommer vi måske igang. Indtil videre er grænser vigtige og national egenforsyning vigtigst. Grænsehandel er bare nice-to-have.

13
3. november 2022 kl. 21:02
Re: Hov, hov, hvad med forudsætningerne ?

flere luftkasteller? ;)

Nej, atomkraftværker i Danmark er luftkasteller, med det formål at forsinke den grønne omstilling ;)

11
3. november 2022 kl. 19:13
Re: Hov, hov, hvad med forudsætningerne ?

Flere kabler vil tage 10-20 ÅR at anlægge.....

Har vi brug for flere kabler mellem Danmark og Norge eller mellem Danmark og Sverige?

Lige nu lægger vi kabel til England og der er snak om Polen (men vist ingen reelle planer?) Og så energiøerne i Nordsøen hvor Tyskland, England, Holland og vist nok også Belgien og Norge er interesseret i forbindelser...

10
3. november 2022 kl. 19:06
Hov, hov, hvad med forudsætningerne ?

Det er meget godt, med fødderne frit svævende, at tale om vandkraft regulering af manglenmpå effekt. Forrudsætningen er KABLER.

Kabler, ikke alene under vandet hvor det bare koste penge, men kabler ned gennem Norge og med gennem Sverige.

Helt bortset fra, at både Sydnorge og Sydsverige i den grad mangler effekt, så er der ingen VILJE i befolkningerne til STORE kabel- og måske luft-forbindelser.

Så den sølle effekt som dindes kan slet, slet ikke fylde mangler.

SÅ, selv tilladelser til anlæg og penge til udførelsen i princippet er rene politiske beslutninger, så er denFOLKELIGE modstand helt masiv.

Flere kabler vil tage 10-20 ÅR at anlægge.....

9
3. november 2022 kl. 18:00
Re: Biogas, Vandkraft og Vindmøller

Boiogas lækker metan og enorme mængder CO2 til atmosfæren, så det er en dårlig løsning.

Det forurener mere hvis man ikke indsamler så meget gas som muligt fra gyldetanke, renseanlæg osv...

Vandkraft har vi ikke i Danmark, så der bliver vi IGEN afhængige af undersøiske forbindelser og de er jo MEGET sikre.

Og? Dit forslag om atomkraft vil aldrig kunne klare forsyningen af alle de danske øer... Inkl. backup til de pågældende atomkraftværker...

Vindmøller er lige så ustabile og upålidelige som solceller.

Og? Sammen med PtX (dvs. fleksibelt forbrug) nedsættes brugen af biogas til et minimum. Og endnu mere med vores udlandsforbindelser...

Har du flere uegnede løsninger, så vi kan slippe for at vælge den eneste rigtige?

Det er den eneste realistiske løsning, når vi skal i mål inden 2050... Men du kan jo prøve at beskrive en anden løsning uden brug at alt det du har noget imod... Hvordan skal Bornholm f.eks. sikres uden søkabler, fleksibelt forbrug og VE?

6
3. november 2022 kl. 17:17
Biogas, Vandkraft og Vindmøller

Boiogas lækker metan og enorme mængder CO2 til atmosfæren, så det er en dårlig løsning.

Vandkraft har vi ikke i Danmark, så der bliver vi IGEN afhængige af undersøiske forbindelser og de er jo MEGET sikre.

Vindmøller er lige så ustabile og upålidelige som solceller.

Har du flere uegnede løsninger, så vi kan slippe for at vælge den eneste rigtige?

5
3. november 2022 kl. 17:13
Typisk træls indlæg

Hvad er det dog for nogle uopdragne trolde der får lov at kaste om sig med personangreb på Ingeniøren? Har du ingen pli og opdragelse, siden du taler sådan til mig?

3
3. november 2022 kl. 13:21
Ember rapport

Fin analyse - dog er jeg lidt skeptisk, om produktionen af elektricitet fra A-kraft falder til 7 %. Det bærer Ember rapporten heller ikke præg af, dog angiver rapporten stadig en nedadgående tendens

Gassen har tydelig vis haft sin "storhedstid" også selvom priserne ikke ville være steget så kraftigt som nu - kurven startede med at flade ud og bøje nedad efter 2017. og rapporten angiver det er VE der erstatter gassen.

Det er en lidt tung sag men giver et godt og nuanceret billede af, hvor vi er på vej hen

https://ember-climate.org/insights/research/european-electricity-review-2022/

2
3. november 2022 kl. 13:04
Re: Hvordan leverer solceller om natten?

Hvis svaret på hvordan, er Batterier og PtX, så er det useriøst drømmeri.</p>
<p>Hvis svaret er Biomasse afbrænding så er vi henne i virklighedens verden, og så brænder vi importeret skov fra hele verden.

Og nu da svaret er biogas, vandkraft og vindkraft så har du slet ikke taget stilling til det... Biomasse er nok også en del af løsningen, men slet ikke i det omfang der brændes af i dag og atomkraft er nok også en del af det vi får fra udlandet, men det vil ikke være dem der regulere op pga vores forbrug, det vil være vandkraften der står for denne regulering...

PtX er et forbrug, jeg er ikke bekendt med at nogen har snakket om XtP? Batterier er faktisk rigtig gode til den kortvarige variation inden for de enkelte timer, men jeg spår dem ikke den store andel af løsningerne... Der imod vil varmelager og der igennem fleksibelt forbrug være med til at skabe løsningen, men nok ikke i forhold til solcellernes profil, det er mere i forhold til vindmøllernes...

Men det drejer sig KUN om penge i discount Danmark.

Nej, det drejer sig primært om miljø. Pengene kommer ind fordi vi også har et samfund der samtidig skal fungerer... Og man har vel et problem hvis man foretrækker en dårligere og dyre løsning på en problemstilling? Ellers er der andre ting man vægter højere, som prestige, teknisk interesse, religion eller sådan noget...

1
3. november 2022 kl. 11:34
Hvordan leverer solceller om natten?

Disse regnearks øvelser er da meget spænndende, men de holder bare ikke.

Solceller i Danmark leverer kun 1-2% af nameplate capacity i December og Januar og det er mørk fra kl 1600 til kl 0800.

Hvis svaret på hvordan, er Batterier og PtX, så er det useriøst drømmeri.

Hvis svaret er Biomasse afbrænding så er vi henne i virklighedens verden, og så brænder vi importeret skov fra hele verden.

Vi er i starten af en klimakrise og massedød af dyr og planter, og vi fortsætter med de teknologier der IKKE kan løse opgaven og som ødelægger mest natur.

Men det drejer sig KUN om penge i discount Danmark.