For hver gang vi skruer op for temperaturen i det globale drivhus, må vi lære at leve med denne temperaturstigning i mindst 1.000 år. Vores ændringer af klimaet i dag vil nemlig fortsætte langt ud i fremtiden.
Sådan lyder en af konklusionerne i den seneste rapport om klimaets tilstand, der fungerer som en opdatering til FN's klimarapporter.
Især de tidligere forudsigelser om temperaturstigningen i havet og afsmeltningen af isen viser sig at være klart undervurderet i de tidligere FN-rapporter. Faktisk er opvarmningen af havene 50 procent større end forventet.
»De nye estimater hjælper til bedre at forklare de stigninger i verdenshavene, som vi har været vidne til de seneste år. Størstedelen af havstigningerne, der har været observeret indtil for nylig, har været et resultat af den termiske udvidelse af havvand,« skriver Den Internationale Alliance af Forskningsuniversiteter, IARU i deres såkaldte Synthesis Report.
Havet stiger mindst en meter inden 2100
Fra 1993 til i dag er havstigningerne i høj grad også påvirket af afsmeltningen fra Grønland og Antarktis og fremskrivninger af forholdet mellem den globale gennemsnitstemperatur og havstigninger over de seneste 120 år viser, havet vil stige mindst en meter inden 2100, skriver forskerne.
En opdateringen som forfatterne kalder »dramatisk« i forhold til den seneste FN-rapport er afsmeltningen af Arktisk havis om sommeren.
I 2007 forsvandt to millioner kvadratkilometer havis i forhold til de tidligere år og i 2008 var reduktionen stort set lige så stor.
Dansk medforfatter: Vi mangler politisk vilje
Fra Danmark har professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet været med til at skrive rapporten, og hun er tydeligt bekymret over den nuværende udvikling.
»De nyeste data viser, at samfundet står over for alvorlige risici, selv med en global temperaturstigning på kun omkring to grader. Hvis samfundet ønsker at minimere disse risici, må der må handles nu,« siger Katherine Richardson i en pressemeddelelse.
»Samfundet har alle de nødvendige værktøjer til at reagere på klimaforandringerne. Den vigtigste ingrediens, der mangler, er politisk vilje. Allerede nu kæmper mange samfund med konsekvenserne af klimaforandringer,« konstaterer professoren.
»Hvis vi vil undgå endnu mere alvorlige og i de fleste tilfælde uoprettelige effekter af klimaforandringerne, er der meget lidt tid tilbage at handle i. Indholdet af drivhusgasser i atmosfæren er allerede på et niveau, som forudsiges at medføre en global opvarmning på omkring to grader, så en massiv reduktion af udledningen er nødvendig for at modvirke klimaændringerne. Uret tikker,« tilføjer hun.
