Flertal i Etisk Råd anbefaler højere abortgrænse: Mindretal frygter genetiske foster-fravalg
Grænsen for fri abort bør hæves fra uge 12 til uge 18. Det mener ni ud af de 17 medlemmer af Det Etiske Råd, som i dag fremlægger en rapport for udvalgsmedlemmer i Folketinget.
De 18 uger skal ifølge rådet give kvinderne mere tid til at fordøje og handle på viden fra 12-ugers-scanningen, uden at de skal søge om tilladelse til abort efter 12. uge, hvis der efter opfølgende undersøgelser, viser sig at være noget galt.
»Jeg mener, at kvindens selvbestemmelse bør tillægges større vægt, end den gør nu,« siger medlem af Etisk Råd, Svend Brinkmann, som desuden er professor i almenpsykologi og kvalitative metoder på Aalborg Universitet.
»I Sverige lyder grænsen på 18 uger, og langt de fleste herhjemme, der søger såkaldt senabort, gør det inden uge 18. Af dem får langt de fleste et ja af abortsamrådet, så vi kan lige så godt fjerne den bureaukratiske snubletråd helt,« siger han.
Blandt fortalernes argumenter er desuden, at der stadigvæk vil være god tid op til de 22 uger, som man i dag betegner som den absolut nedre grænse for, hvornår lægerne kan redde et for tidligt født barn.
Fire vil beholde nuværende grænse
Fire af rådets 17 medlemmer stemte i stedet for at beholde den nuværende grænse på de 12 uger, heriblandt Ida Donkin, kommende speciallæge i gynækologi i hovedstadsområdet.
Hun understreger, at der er flere grunde til, at hun ikke mener, at grænsen bør sættes op, men at det fortsat skal være et abortsamråd, der eventuelt giver tilladelse efter de 12 uger.
»For mig handler det først og fremmest om fostrets rettigheder, som under vores diskussion i rådet kom til at fylde mere og mere for mig,« siger Ida Donkin, der dog som en del af det større billede også mener, at længere tid - uden at få et samråd ind over - kan lægge for megen usikker vurdering i hænderne på forældrene.
Som vi beskrev i Ingeniøren i januar, dukker der flere og flere noninvasive fosterdiagnostiske værktøjer op på markedet – både i det offentlige og i det private – som kan finde forskellige afgivelser hos fostret tidligt i graviditeten.
Blandt andre har biotekvirksomheden Arcedi i Vejle haft succes med at udvinde hele fosterceller af gravides blod allerede fra 10. graviditetsuge, hvilket måske kan betyde et velkomment farvel til den ubehagelige og risikable fostervandsprøve.
Usikre svar
Dog var bekymringen fra Ida Donkin dengang, at denne snarlige mulighed for helgenomsekventering af et foster inden for den nuværende abortgrænse kunne føre flere bekymringer end afklaring med sig, da det potentielt åbnede for et væld af genetiske informationer, som det i dag er svært at tolke på.
Hun fortalte, hvordan lægerne i det offentlige derfor allerede i dag modtager kvinder, som har fået foretaget omfattende tests i det private, men er usikre på, hvad de skal udlede af svaret.
»Så vi står allerede med udfordringen, og vi risikerer at se langt flere af disse bekymringer, hvis grænsen sættes op,« siger Ida Donkin i dag.
Hun er derfor fortaler for, at det fortsat er et abortsamråd, der tager stilling til disse ting, frem for forældrene. Men hun understreger også, at der er brug for en kraftig opstramning af samrådene, som i dag godkender næsten 95 procent af de godt 800 senaborter, der ifølge rådet bliver ansøgt om årligt.
»Lovgivningen er ret bredt formuleret i dag, så der er i stedet opstået en slags uskreven praksis om at give lov inden for de 18 uger,« siger Ida Donkin.
»Det har betydet, at der f.eks. var en kvinde, der fik ja til abort, fordi der var en 5 procents risiko for udvikling af sygdom hos barnet. Men skal vores samfund virkelig tillade, at man bliver sorteret væk, hvis risikoen er så lav,« spørger hun.
Pres på forældrene
Med de rette stramninger og en solid snak om, hvor grænsen skal lægges i forhold til informationer fra de forskellige tests, mener hun dog, at de udgør en vigtig funktion for at sikre diversitet i befolkningen og sikrer retten til liv.
»Som testene tidligere var, kunne vi kun se efter meget alvorlige lidelser, hvor børnene måske kun havde udsigt til at leve et par dage, men i dag er vi blevet meget bedre til fosterdiagnostik og kan også udpege mildere sygdomme. Men ofte er svarene ikke så sikre,« siger Ida Donkin.
»Og så handler det også om, hvorvidt forældre kan føle sig presset til at fravælge børn, som ikke lige passer ind i normaliteten, selv om de godt kunne have fået et godt liv med et handicap. Så der er masser af diskussioner, som vi slet ikke har taget endnu,« siger hun.
For ti år siden udsendte Dansk Føtal Medicinsk Selskab en anbefaling om, at hverken det offentlige eller private klinikker bør oplyse barnets køn før uge 12, selv om det kan ses tidligere. Dette for at undgå, at forældre vil fravælge børn af et bestemt køn inden for grænsen til den fri abort, uanset hvor lille risikoen for dette måtte være.
Bør denne grænse så også sættes op, hvis abortgrænsen hæves?
»Det kræver i hvert fald en diskussion,« siger Ida Donkin.
Fortalerne for 18-ugersgrænsen markerer imidlertid, at der ikke er nogen undersøgelser fra udlandet, der peger på, at forældre bruger den udvidede mulighed for abort som middel til f.eks. kønsselektion.
Ida Donkin mener dog, at man generelt skal passe på med at sammenligne for meget med udlandet, da Danmark har et af de mest udviklede fosterdiagnostiske programmer, samtidig med, at vi på nogle områder er mindre restriktive end andre lande.
Fire stemmer på uge 15
Knap en fjerdedel af rådsmedlemmerne mente, at grænsen skal lægges i midten – altså i uge 15.
Rådets formand Leif Vestergaard Pedersen er selv på dette hold, og han mener, at der i kompromiset både gives øget medbestemmelse til kvinden, som får længere tid at overveje resultaterne fra 1. semester-scanningen, men at man samtidig lægger større vægt på fostret end ved 18-ugers grænsen.
Han understreger, at det kan nemlig tage noget tid efter første scanning, til videre undersøgelser er foretaget.
»Og hvorfor skal det så være nogle andre, der sidder og tager stilling til, om hun må få en abort der,« siger Leif Vestergaard Pedersen, som dog ikke vil tilslutte sig de 18 uger.
»Jeg står ved uge 15, fordi sandsynligheden for livstegn efter denne uge er større,« siger han med henvisning til, at 15 procent af de tilladte senaborter har vist tegn på liv som f.eks. puls eller åndedræt lige efter fødslen og derfor skal registreres som børn med CPR-nummer, uanset hvor kortvarige disse livstegn var.
Professor Svend Brinkmann mener dog stadigvæk at de 18 uger ligger inden for skiven.
»Det kan lyde usentimentalt, men op til uge 18 er fostrets tegn på liv primært reflekser. Bevidsthed og smertefølelse kommer først senere, men jeg ville hellere ikke gå længere op end uge 18, selv om andre lande gør det,« siger Svend Brinkmann.
Dog er det politikerne, der skal tage den endelige beslutning om, hvorvidt grænsen skal sættes op, og rådet har derfor netop fremlagt rapporten for Udvalget vedrørende Det Etiske Råd, hvor Sundhedsudvalget også er inviteret.
Rådet anbefaler desuden, at 15-17-årige ikke længere skal indhente godkendelse fra forældrene for at få abort, og at der dykkes længere ind i de mulige problemstillinger og dilemmaer omkring diagnostiske tests.
