Til vands, i luften og nu snart også til lands. Brugen af små fjernstyrede droner har domineret den forsvarsteknologiske udvikling de sidste år. Ved fronten i Ukraine kan man ofte høre den sagte summen af droner i luften, ligesom det ukrainske søværn for tiden har stor succes med at angribe store krigsskibe med undervandsdroner.
Anderledes stille har der været om mobile robotter på landjorden, også kaldet unmanned ground vehicle (UGV). At bevæge sig gennem ukendt terræn på landjorden er markant mere besværligt end i luften og til vands.
Men noget tyder på, at situationen er ved at ændre sig.
Både Ukraine og Rusland bruger i stigende grad mobile robotter på landjorden, og i en ny video på Youtube viser det tyske forsvar, Bundeswehr, hvordan de har monteret et 12,7 mm maskingevær på toppen af en stor terrængående bæltedrevet robot. Robotten har navnet Themis og er udviklet af estiske Milrem Robotics.
Flere ukrainske virksomheder har også selv udviklet mobile robotter til kamppladsen, blandet andet Ironclad og Ratel-S, som begge er terrængående robotplatforme, som kan monteres våbensystemer, eksempelvis maskingeværer eller minedeponering.
Dronevirksomheden Skylab UA er for nyligt også blevet til robotproducent med robotten Sirko-S, der kan bevæge sig flere kilometer væk fra operatøren.
Robotterne har den store fordel, at man ikke behøver at sende soldater helt ud på den yderste del af frontlinjen. Samtidig er robotterne anderledes terrængående end mange større køretøjer.
»Operatør af UGV'erne har oplevet, at under ‘bezdorizhzhia’, som den mudrede sæson kaldes på ukrainsk, kan THeMIS fungere som et forsyningskøretøj i stedet for tunge lastbiler, der har tendens til at køre fast. UGV'ens lille størrelse og lave højde gør det også svært for fjenden at opdage den, og det har øget dens overlevelsesevne,« siger Jüri Pajuste, der er ansvarlig for det ukrainske program i Milrem Robotics.
Themis-robotten har været på markedet i et par år, og der kører allerede 14 rundt i Ukraine. Robotten er også solgt til 16 lande, hvoraf 8 er Nato-lande, fx USA, Frankrig, Tyskland og Holland.
»De UGV'er, der er leveret til Ukraine, bliver brugt til at rydde områder for panserminer og ueksploderet ammunition, og transportere udstyr til områder, der ikke er tilgængelige med konventionelle køretøjer, eller hvor risikoen for at miste udstyret er høj,« siger Jüri Pajuste,
Men robotter som Themis, Ratel-S og Sirko bliver snart også brugt som fremskudte våbensystemer.
Der er allerede foregået fjernstyrede kampe mellem robotter og droner ved frontlinjen i Ukraine. I december sprængte en ukrainske FPV-drone en russisk terrængående robot i luften i et industriområde i byen Avdiivka. Den terrængående robot transporterede ammunition til russiske soldater.
Fjernstyret miniature-kampvogn
Militære robotter er langt fra et nyt koncept. Herhjemme er Ammunitionsrydningstjenestens Rulle-Marie nok det mest kendte eksempel på en robot som Forsvaret bruger.
Det er dog først for alvor inden for de sidste 20 år, at robotter er begyndt at gøre tjeneste i militæret. Da USA og Danmark gik ind i Irak tilbage i 2003 var det uden robotter på landjorden. Fem år senere, havde amerikanske tropper adgang til op mod 12.000 robotter, som især blev brugt til minerydning.
Udover bæltedrevne robotter har der de senere år været talt meget om nye firbenede robotter - Boston Dynamics’ gule Spot-hund nok er den mest kendte.
De firbenede robotter har en fordel i forhold til bæltedrevne robotter, at de kan bevæge sig over mere ujævnt terræn. Spot kan eksempelvis løfte benene 18 centimeter op, ligesom den kan håndtere hældninger på +/-30 grader.
Boston Dynamics er historisk forbundet med det amerikanske forsvar, som har delvist har finansieret udviklingen af Spot. Siden er Boston Dynamics solgt til sydkoreanske Hyundai, og i 2022 var robotvirksomheden medunderskriver på et brev, hvor de protesterer mod at bevæbne Spot og andre robotter.
Hvis Spot skal fungere på kamppladsen, vil det som udgangspunkt kræve ændringer af robottens netværk. I dag navigerer Spot over wifi, ligesom der er testet 5G-forbindelser. Men der skal være en netværksforbindelse mellem operatør og robot.
Med kommercielle trådløse teknologier, er rækkevidden sjældent over 50 meter. De terrængående robotter i Ukraine kan typisk styres 1-2 kilometer fra operatøren uden at tabe forbindelsen.
Nordjysk mobilrobot i camouflage
Selvom Danmark over de seneste 20 år har opbygget en stærk robotklynge, især omkring Odense med MiR og Universal Robots i spidsen, så har de danske robotter aldrig været brugt i militære sammenhænge. Heller ikke de udendørs mobile robotter, som flere jyske robotproducenter har lanceret de sidste år, fx den trehjulede Capra Robotics, eller de større landbrugsrobotter fra Farmdroid og Agrointelli.
Illustration: Laurids Hovgaard.
I Aalborg har forskere fra Aalborg Universitet udviklet en mindre terrængående mobil robot, RN Robotics, som er tænkt som en mobil platform til militære anvendelser og til landbruget. RN Robotics er dog endnu på udviklingsstadiet og ikke klar til kamppladsen.
