Executive Briefing: Blockchain kan give danske virksomheder en global fordel
Profeterne står i kø for at fortælle, at blockchain kommer til at ændre verden. Finansverdenen investerer heftigt i den nye teknologi, World Economic Forum anslår, at 10 procent af klodens bruttonationalprodukt vil blive opbevaret på blockchain-platforme i 2025, og i de franske Carrefour-supermarkeder scanner kunderne kyllinger fra Auvergne for at få præsenteret en lang række detaljer om dyrenes opvækst, kost og andre friskhedsparametre.