Erstatning for det farlige akraftværk Ignalina på vej

12. juni 2009 kl. 16:065
Litauens premierminister lover, at udbudsmaterialet til et nyt atomkraftværk, der skal forsyne de baltiske lande og Polen med strøm, bliver klar til sommer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Planerne om et nyt atomkraftværk i Litauen er ved at blive til virkelighed. Værket skal forsyne både Litauen, Letland, Estland og Polen med strøm og har været længe undervejs. Men ifølge den litauiske premierminister regner man nu med, at værket kan stå færdig i 2028.

»Hvis arbejdet faktisk påbegyndes næste år, så er 2018 et sandsynligt tidspunkt for at færdiggøre atomkraftværket,« sagde premierminister Andrius Kubilius forleden til det litauiske parlament. Han regner med, at udbudsmaterialet kan være færdigt i sensommeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre baltiske lande og Polen er opsat på at gøre sig uafhængige af russisk energi, men forhandlingerne mellem de fire lande om det nye atomkraftværk er forløbet meget langsomt, og iagttagere tvivler på, at det er realistisk, at det nye værk vil stå færdigt i 2018, skriver flere aviser.

Atomkraftværk skal erstatte det meget omtalte, sovjetiske fremstillede Ignalina-atomkraftværk, som lukkes sidst på året. EU og især de nordiske lande har i en årrække presset på for at få lukket det Ignalina på grund af manglende sikkerhed.

Det nye kraftværk, som bygges i et samarbejde mellem de baltiske lande og Polen, bliver på 3200-3400 MW fordelt på to til tre reaktorer. Værket vil få navnet Visaginas efter en nærliggende by - selvom værket i realiteten placeres lige ved det gamle Ignalina-værk. Det nye kraftværk er budgetteret til at koste knap 50 milliarder kroner.

5 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
5
13. juni 2009 kl. 12:27
A-kraft er jo dyrt, eller?

Under den netop afsluttede EU-valgkamp er a-kraft oplyst som "meget dyrt", "urealistisk" osv., OVE var endda så venlig at sende en rapport fra Litauen, hvor man behørigt havde sat forudsætninger urealistisk op, således at a-kraft fremstod som en dyr løsning. MEN igen blev a-kraft valgt, selvom netop Litauen havde alle muligheder for at starte fra nærmest nul med nye spændende løsninger. MEN økonomien i a-kraft samt klimahensynet er bare den bedste løsning. Men nu bliver det så spændende og høre OVEs udmelding på Litauens valg. Og USA holder sig heller ikke tilbage, seneste nye forslag er opførelse af 100 nye a-kraftværker, såfremt USA skal kunne nå sine klimamål, selvforsyning samt økonomiske hensyn. JO, det bliver spændende at høre klimakommissions anbefalinger.

4
13. juni 2009 kl. 10:38
Re: Billedtekst

Er der en grund til at billedteksten omhandler sellafield og manglende plutonium?

Sellafield ligger tæt på Litauen!

3
12. juni 2009 kl. 18:24
Re: Billedtekst

Hvor tror du de østlande har fået deres brændstof fra ? :)

2
12. juni 2009 kl. 17:50
Billedtekst

Er der en grund til at billedteksten omhandler sellafield og manglende plutonium?

1
12. juni 2009 kl. 17:14
2018/2028

2x2018 og 1x2028. Så det er nok 2018 der menes. Selvom det godt nok indikeres, at det er urealistisk. Så det bliver vel alligevel 2028:-)