Det skal være slut med at klappe slam, hvis det står til Enhedslisten, skriver partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, på Facebook.
»Alt for længe er havet blevet behandlet som en skraldespand. Derfor foreslår Enhedslisten et forbud mod dumpning af giftig slam i havet,« skriver Mai Villadsen og uddyber, at Enhedslisten mener, at »forurenet slam er en alvorlig trussel mod havmiljøet.«
Klapning er betegnelsen for den proces, hvor der graves slam eller andre sedimenter op fra havbunden typisk i forbindelse med et anlægsprojekt, og dette slam efterfølgende dumpes i havet et andet sted.
Det er blandt andet den mulige udvidelse af Aarhus Havn, der bekymrer partiet.
»Vores havmiljø i hele landet er enormt trængt, også her i Aarhus Bugten. Det skal vi gøre noget ved. Ellers risikerer vi en alvorlig miljøkatastrofe meget snart,« siger Mai Villadsen til TV2 Østjylland.
Klapning blev særligt debatteret i forbindelse med den første fase af Lynetteholm-byggeriet, hvor 2,5 millioner ton sedimenter fra undergrunden skulle klappes i Køge Bugt.
Der blev blandt andet på Danmarks Radio og her på Ingeniøren rejst tvivl om klapningens miljøkonsekvenser, navnligt hvor meget kvælstof, der faktisk vil blive frigivet i Køge Bugt efter klapningen.
Her havde Rambøll, som stod for VVM-undersøgelsen af klapningen, vurderet udslippet af kvælstof fra det klappede sediment over en periode på 24 timer.
Forskere i Ingeniøren mente i stedet, at det var mere korrekt at måle over en periode på 28 dage.
Ligeledes opponerede de svenske myndigheder mod klapningen i Køge Bugt, og efter måneders dækning meddelte byggeri- og transportminister Trine Bramsen, at man nu ville stoppe klapningen af sedimenter fra Lynetteholm og i stedet bygge sedimenterne ind i anlæggets fundament.
»Man kan bygge materialet ind i fundamentet eller byggeriet, som man har gjort andre steder. Det er dyrere, men det tager højde for naturen og miljøet,« siger Mai Villadsen til TV2 Østjylland.
En udbygning af Aarhus Havn, der omfatter klapning af op mod en million m3, netop nu er til debat. Aarhus Havn oplyser til mediet, at de arbejder på at få reduceret mængden, der skal klappes.
På landsplan er klapning en relativt udbredt metode. Alene i 2022 har Miljøstyrelsen udstedt 21 klaptilladelser.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Udgangspunktet: "Så med andre ord. Den er allerede på nitratform ?"</p>
<p>Et enestående og uforsigtigt eksempel på afsporende forsøg, du der viste.
Du er tilsyneladende helt udenfor pædagogisk rækkevidde. ?
Og selv om det er voldsomt irrelevant i en tråd om klapning af slam: Selvfølgelig er HNO3 dissocieret i en oxoniumion ion og en nitration i jordvæsken. Hvad forestiller du dig ellers?Nej, den er ikke på nitratform i jordvæsken:
Nej, den er ikke på nitratform i jordvæsken: Når der ikke er planterødder til at optage næringsstof, bevirker jordbakterierne at næringen oplagres som muldstof, der består af æggehvidestoffer som er tungtopløselige, og ikke mobile i jordvæske, tilsvarende som ammonium.</p>
<p>Skal jeg lige minde dig om hvad denne tråd handler om, og i hvilken forbindelse du kom med vrøvlet? Det var i forbindelse med klapning, og hvor er det nu klapning finder sted? I havmiljøet såmænd ?
Udgangspunktet: "Så med andre ord. Den er allerede på nitratform ?"
Et enestående og uforsigtigt eksempel på afsporende forsøg, du der viste.
Nej, den er ikke på nitratform i jordvæsken: Når der ikke er planterødder til at optage næringsstof, bevirker jordbakterierne at næringen oplagres som muldstof, der består af æggehvidestoffer som er tungtopløselige, og ikke mobile i jordvæske, tilsvarende som ammonium.
Skal jeg lige minde dig om hvad denne tråd handler om, og i hvilken forbindelse du kom med vrøvlet? Det var i forbindelse med klapning, og hvor er det nu klapning finder sted? I havmiljøet såmænd ?
Nutildags har den kapitalistiske økonomi bevirket at man kan få at se, hvad der betales for, og sådan er det også med laboratorierne, den objektive og neutrale stat eksisterer ikke længere, det har vist sig gang på gang. For mig er det nok at Miljøstyrelsen end ikke har undersøgt om fisk tåler renset spildevand, eller rettere sagt, de væsker som udledes fra rensningsanlæggene til recipienterne, vandmiljøet.
Jesus Christ! Du er godt nok langt ude..
Så med andre ord. Den er allerede på nitratform ?
Nej, den er ikke på nitratform i jordvæsken: Når der ikke er planterødder til at optage næringsstof, bevirker jordbakterierne at næringen oplagres som muldstof, der består af æggehvidestoffer som er tungtopløselige, og ikke mobile i jordvæske, tilsvarende som ammonium.
Nutildags har den kapitalistiske økonomi bevirket at man kan få at se, hvad der betales for, og sådan er det også med laboratorierne, den objektive og neutrale stat eksisterer ikke længere, det har vist sig gang på gang. For mig er det nok at Miljøstyrelsen end ikke har undersøgt om fisk tåler renset spildevand, eller rettere sagt, de væsker som udledes fra rensningsanlæggene til recipienterne, vandmiljøet.
Jeg har tidligere bemærket at du ikke kender forskel på krudt og kanel, men jeg skal gerne hjælpe dig ud af dit grineflip:</p>
<p>Omdannelse af salpetersyre HNO3 til et nitratsalt NO3 forekommer mig logisk, med H2O vand tilstede, optagelse af kulsyre CO2 samt frigivelse af ilt O2, som er årsagen til vi trækker vejret.
Jeg vil da gerne fortælle lidt om hvad der fik mig til at grine. Salpetersyre (HNO3) er en stærk syre, der (i vandig opløsning) er fuldstændig dissocieret i en oxoniumion ion og (tada....) en nitrat ion. Så med andre ord. Den er allerede på nitratform ?
Og det var bare et eksempel på det mageløse vrøvl du gang på gang kommer med.
Miljøstyrelsen har påstået at ca. 97% af spildevandets kvælstofindhold blev til ren luft i anlæggene til spildevandsrensning, ved denitrifikation. Men det kan ikke lade sig gøre, tildels fordi at næsten alt kvælstoffet er på den træge ammoniumform, og derfor er der nu forsøgt udbygning på nogle rensningsanlæg med beluftning, som desværre er meget energikrævende i forhold til en effekt, som kun verserer på et teoretisk plan.
Jeg kunne i øvrigt også godt tænke mig at vide, hvem det er der forfalsker de analyseresultater, som uvildige laboratorier foretager rutinemæssigt foretager på mængdeproportionale afløbsprøver fra renseanlæg?
Beluftningsforsøgene har nu kørt siden midt i firserne, effekten er relativt nem at måle og især i aktivt slam ret effektiv.</p>
<p>Både ammonium og nitrat er aktive styreparametre i nitrificeringsfasen (billig) og denitrificeringsfasen (dyr).
Din kommentar lyder ansvarlig, men er det forsvarligt i forhold til 30 års vandmiljøplaner uden effekt: https://videnskab.dk/kort-nyt/30-ars-miljopolitik-har-ikke-virket-i-danmarks-fjorde
Dagens billige grin ?</p>
<p>Er du nu sikker på, der ikke også indgår pis og beton i den proces ?
Jeg har tidligere bemærket at du ikke kender forskel på krudt og kanel, men jeg skal gerne hjælpe dig ud af dit grineflip:
Omdannelse af salpetersyre HNO3 til et nitratsalt NO3 forekommer mig logisk, med H2O vand tilstede, optagelse af kulsyre CO2 fra luften samt frigivelse af ilt O2, som er årsagen til vi trækker vejret.
Det her er hverken røg eller politik, men gad vide hvad der fik dig til at greene?
Dagens billige grin ?Salpetersyre omdannes ved fotosyntese i planterne til nitrat
Er du nu sikker på, der ikke også indgår pis og beton i den proces ?
Beluftningsforsøgene har nu kørt siden midt i firserne, effekten er relativt nem at måle og især i aktivt slam ret effektiv.
Både ammonium og nitrat er aktive styreparametre i nitrificeringsfasen (billig) og denitrificeringsfasen (dyr).
Miljøstyrelsen har påstået at ca. 97% af spildevandets kvælstofindhold blev til ren luft i anlæggene til spildevandsrensning, ved denitrifikation. Men det kan ikke lade sig gøre, tildels fordi at næsten alt kvælstoffet er på den træge ammoniumform, og derfor er der nu forsøgt udbygning på nogle rensningsanlæg med beluftning, som desværre er meget energikrævende i forhold til en effekt, som kun verserer på et teoretisk plan.
Den ældste litteratur jeg har fundet, som omhandler denitrifikation, meddeler at fagfolk indenfor gartnerfaget, betegner denitrifikation som et omdiskuteret emne, sikkert fordi at den nitratholdige kalksalpeter, der omkring 1955, endnu kun havde havde været på markedet i få år.
Men jeg kan meddele, hvad min planteavlkonsulent i starten af 1990'erne meddelte mig om nitratgødningen i kalksalpeter: Det skal udbringes tidligt, på let gennemfugtig jord, men som er så fast at der ikke kommer dybe spor på marken. Derved sker der det, at når duggen falder, eller ved nedbør, så trænger nitraten straks ned til planterødderne. Men nitratgødning er flygtig og kan forsvinde op i den blå luft, såfremt at jorden er for tør: Første nats dug kan sagtens opløse gødningskornene, men varm solskin dagen efter, kan bevirke at nitraten fordamper fra den øverste og letopvarmede jordskorpe, ved denitrifikation, så er alt arbejde spildt fordi der er ikke noget at komme efter, når planter ikke får noget at leve af.
Jeg må tilføje hvad jeg har læst, at man har undret sig over hvor solide de tyske betonbunkere var, og jeg har hørt at det skyldes at de pissede eller der blev hældt pis i betonblanderen, fordi så var betonen nemmere at blande. Men pisset som benyttedes, må sikkert helst ikke have været for slimet, idet man ved at indhold af organiske stoffer som humus samt kalk, giver svag beton. Ammonium i beton må bevirke iltunderskud, hvorved at bl.a. stål undgår iltning, altså stålarmeringen ikke ruster og har dermed forøget holdbarhed.
Godt at lære nyt om havbunden og hvad den består af. Tilbage står, at omtalte projekt ikke er andet end at flytte noget havbund ud for København til en anden lokalitet ikke langt væk. Øresund tilføres ikke noget nyt, ikke noget farligt og ikke noget der ikke var i farvandet i forvejen, og hver gang der flyttes om på havbunden reetablerer bundfaunaen sig igen. Ligesom ude på landjorden. Det tager nogen tid, men intet nyt her. Da Storebæltsforbindelserne blev bygget himlede nogle uvidende socialistiske politikere også op om miljøkatastrofe og pludselig død. Nå. Efter en tid er miljøet på stedet reetableret for planterne, og for dyrelivet er det blevet bedre, idet bropillerne fungerer som stenrev. Kan vi ikke snart blive fri for al denne "uvidenhedsjammer" fra populistiske politikere og journalister på den yderste venstrefløj ?
Slammet var vist snarere for blødt end for giftigt.</p>
<p>Samtidig vil du blokere for uddybning og oprensning af alle eksisterende havne, lystbådehavne, erhvervshavne og færgehavne. De sander/silter/slammer jo til med tiden.
Sandpartikler har fra naturens side samme kolloidbinding som andre mineralske jordpartikler, men kviksand er blødt, fordi kolloidbindingen er ødelagt og mættet af pis. Urin indeholder ammonium, der i vandmættede opløsninger virker som tensider.
Alt i vandmiljøet ligestilles derved, altså alt flyder ud. Det går så glat, så kysterosionen går ligeså hurtig, som at siderne skrider i spildevandsbærende vandløb.
Ammonium kan kun fjernes ved iltning, og med de mængder havvandet nu indeholder fra spildevand, vil det tage millioner af år. Ved opgravning ned til ren mineraljord reddes vandmiljøet, så dets naturlige højere livsformer som fisk og så videre, igen vil og kan formere sig deri.
Om det ødelæggende ammonium fjernes ved åben forbrænding eller biologisk forbrænding er ligegyldigt, jeg har ladet mig forstå det bliver gjort, naturen er stærk. Men angående os, sålænge vi endnu har frit valg desangående eller er på banen, så mener jeg umiddelbart at den biologiske metode er mest økonomisk. Mon ikke det er et fullscale forsøg værd?
Klapning er og bliver en dårlig løsning, som kun er blevet accepteret, fordi ingen ser, hvad det gør ved naturen.
Sådan er det.
Men klapning udføres fordi at vandet er ved at være for tykt til at sejle i. Gytje er ikke naturligt havsediment. Ordet gytje dukkede op i skriftlige debatter omkring 1920, hvor havne viste sig nødvendige at gøre dybere, som følge af sediment fra kloakudløb. Jeg antager at ordet gytje er sammensat af det to ord gyde og tjære.
Ifølge Teknisk Leksikon er naturligt havsediment målt til at forøges mellem 0,9 og 10 millimeter pr. 1000 år. Desværre blev Teknisk Leksikon ikke genoptrykt, det kan skyldes at for fagfolk, da er der stærkt kritiserende punkter i værkets omfattende tekst om rensningsanlæg til miljøteknik.
I litteratur fra omkring 1960 om geologi, nævnes termen "ikke færdigdannet mineralolie" om bundsediment ved den amerikanske vestkyst, der står at betingelserne for dannelse af mineralolie kræver mindst 130 grader C samt højt tryk.
Samme term hørte jeg nævnt fra borefolkene medens jeg var hos Maersk Drilling, og vi efter succesen i Nordsøen blev lokket til at bore ved Hesselø, men hvor boreriggen var ved at vælte fordi det ene ben samt 25 meter dybere end de øvrige. Der kan være observeret opstigende gasbobler gennem de tynde sandlag som i havet ofte lægger sig over mudder, men boblereller udslip der kan være tolket som gasforekomst.
Den regulære og faste bund i Kattegat var oprindeligt som et landområde med stejle bakker, men ved Hesselø må en lavning være blevet fyldt op med gytje fra København via Øresund, gytje som fandt læ nord for Sjælland.
Termoresistente anaerobe bakterier trives ved temperaturer over 100 grader C, men almindelige anaerobe bakterier er aktive ned til omkring 0 grader C, fælles er at de producerer brændbare kulbrinter, men som er giftige for højere livsformer, også i vandmiljø.
De venlige aerobe bakterier går i dvale ved 4,5 grader C, og denne type bakterier har et krav til vandets iltindhold, som er lidt mindre end hos højere livsformer som fisk. Det betyder at arbejder med at fjerne giftstoffer der ellers vil opstå når de anaerobe bakterier går igang.
Vi ved fra gartneriernes forskning at de venlige aerobe bakterier producerer salpetersyre, som er den form at planterødder optager iltrig kvælstofbundet næring på. Salpetersyre omdannes ved fotosyntese i planterne til nitrat, som vi kender fra friske grøntsager. Der er brug for meget mere viden og biokemisk forskning, den hernævnte rækkefølge for kvælstof som er et makronæringsstof er den eneste af de cirka 30 grundstoffer som er nødvendige for planters sundhed, makronæringsstoffer, mikronæringsstoffer samt de mindste kvanta, sporstofferne.
I landbruget kendes reelt til tre former for kvælstofgødning:
1.: Ammoniumgødning har samme indhold som urin, men ammonium er langsomtvirkende, det skyldes at jordens aerobe og varmekrævende bakterier skal omsætter eller nedbryde ammonium til vandbundet ammoniak, dernæst salpersyring og til slut salpetersyre der frigives når planterødder har energi til at sende signal om at de må frigives. 2. Nitratgødning findes kun som handelsgødning, og i form af den den hurtigtvirkende kalksalpeter. Kalksalpeter er kostbart og bruges sjældent, men har sin berettigelse her i det kolde nord, hvor den giver tidligt såede planter styrke til at danne dybt rodnet, inden det ellers bliver for tørt, så de visner eller udtørrer. 3. Møg er det samme som gytje, altså tungtomsættelig gødning, der bør nedmuldes som ved pløjning, for derved at give fornødne forhold, stor overflade samt fugt til de nødvendige og venlige aerobe bakteriers omsætning. Møg er intet værd uden en plov.
Slam dumpet i Grib skov giver ingen mening, men møddinger, altså oplagspladser er nødvendigt, såfremt alle penge fra planteavlen ikke skal bruges på sprøjtemidler, planternes syntetiske sundhed.
Hvis "klapning" drejer sig om, at slippe af med besværlige materialer, uanset af hvilken grund, er det så ikke ubetinget og absolut omfattet af rigets miljølovgivning.En smule flytning af havbundssedimenter har intet med hverken forurening eller miljøkatastrofe at gøre
Sludder - jeg vil ikke blokere for noget som helst, men har man anlægsprojekter, har man også et ansvar for at skaffe sig af med de deraf kommende affaldsprodukter på forsvarlig vis.
Vores havbund ER natur. Hvis nogen foreslog at dumpe det i Grib Skov, hvordan tror du så, reaktionen ville være?
Klapning er og bliver en dårlig løsning, som kun er blevet accepteret, fordi ingen ser, hvad det gør ved naturen.
Giftig havbund må ikke flyttes. Men havbund der er uegnet til at fylde ovenpå og som underlag for bydele, må gerne. Så hvad er problemet ? Enhedslisten glimrer igen-igen med den totale uvidenhed, og satser på, at deres vælgere uanset uddannelse tror på våset. Samme parti går i Byråd ind for at bruge millioner på at flytte sand fra et sted i havet til et andet - hvorefter naturen flytter det igen. Det hedder sandfodring som kystbeskyttelse ! - og varmer som at "pisse i bukserne." Tydeligere kan idiotien i denne såkaldte Enhedsliste vel ikke beskrives. Nå: De er jo også bare et skalkeskjul for Stalinismen og det fallerede Sovjetsystem.
Slammet var vist snarere for blødt end for giftigt.
Samtidig vil du blokere for uddybning og oprensning af alle eksisterende havne, lystbådehavne, erhvervshavne og færgehavne. De sander/silter/slammer jo til med tiden.
For slet ikke at tale om nye havne, som ikke længere kan anlægges. Eller anlæg af nye badestrande som Amager Strandpark og Købe Bugt Strandpark.
Og støj, der primært påvirker havpattedyr.Der er alt for meget ude af øje, ude af sind-politik omkring vores farvande, både hvad råstofindvinding, fiskeri og brug som losseplads angår.
AL klapning?
Og at sige det ikke er giftigt - samtidigt med, at man vil (ville) opgrave bunden under Lynetteholm og dumpe det i Køge Bugt, fordi det var for giftigt til at bygge liebhaverlejligheder oven på - tsk tsk tsk.
Og det er jo ikke kun de mange tungmetaller og andre miljøgifte i det opgravede havneslam, der er et problem Det er totalt ødelæggende for det marine bundmiljø at få læsset den ene dynge fyld efter den anden i nakken.
Uden på nogen måde at have politiske sympatier for EL, er jeg helt enige med dem her: Der er alt for meget ude af øje, ude af sind-politik omkring vores farvande, både hvad råstofindvinding, fiskeri og brug som losseplads angår.
det skal nok betragtes som valgflæsk/"Sesam luk dig (op/)i":Og Enhedslistens ubehagelige pusten til almenhedens grasserende uvidenhed
https://indblik.dk/sesam-luk-dig-i/
"dumpning af giftig slam i havet" er sådan set forbudt i forvejen. Der står en række miljøundersøgelser forinden projekter af denne type og som regel vil materialet blive håndteret på land hvis det reelt er giftigt.
En smule flytning af havbundssedimenter har intet med hverken forurening eller miljøkatastrofe at gøre. Og Enhedslistens ubehagelige pusten til almenhedens grasserende uvidenhed bringer er det rene gift for et velfærdssamfund der har beov for at tilpasse og omforandre en smule på vores omgivelser for at skaffe plads til boliger og infrastruktur. Et medie der kalder sig INGENIØREN burde vel kunne oplyse lidt mere klart om emnet ?