Jeg kender ikke til en nedbrydning af de eksisterende skibstyper i designtid, konstruktionstid, designomkostninger, konstruktionsomkostninger.

Selvom de nævnte våbensystemer er genbrugt, og måske igen genbruges, så er det ikke indlysende, eller dokumenteret, at projektet samlet set er bedre og billigere - uanset hvor besnærende genbrug af x styk eksisterende 76 mm kanoner lyder.

Når, for eksempel, det bevilgede ildledelsesanlæg til Knud Rasmussen-klassen ikke er installeret, trods bevillinger, så er det måske ikke helt plug-and-play ?

Jeg skriver, loyalt og fakturelt, at Søværnet sædvanligvis slipper godt fra sine byggeprojekter, MEN - sammenlignet med civile skibe (eg. Container) - så tager det årevis fra det rå skibs aflevering (skrog, maskiner, søudrustning) indtil krigsudrustningen er afsluttet. Typisk måske to år, og givet vis billigere end andre metoder. 
Vi kan ikke vente 5-10 år på Patruljeskibe og inspektionsskibe.

Der er i øvrigt ingen andre der bygger ishavsfregatter, så en eller anden form for ny design må vi i gennem.

Måske er Norge interesserede? Sådan noget som en vandtæt fregat må da være noget for dem. ;-)

Når Danmark skal have f.eks. Patruljeskibe til Østersøen eller inspektionsskibe til Grønland, HVORFOR vælger vi så ikke en klon fra et andet land ? Hvorfor tror vi, at vores krav skal opfyldes 100% med et specialbyggeri ?

De kommende søværnsskibe bliver i en vis grad  kloner af de nuværende to fregat-design. 

Når søværnet bygger nye skibe, så bygger man skibe den anvender den samme "våbenpakke" som de eksisterende skibe. Der er ingen grund til at anskaffe nye kanoner, hvis man har fungerende kanoner stående på lager. Derimod kan man udskift våbensystemer i skibenes levetid, i takt med den teknologiske udvikling.

Til fregatterne blev der nyanskaffet Millennium-kanoner, til Absalon 127 mm kanoner, og til Huitfeldt VLS-missilstyr. Søværnet havde ikke noget tilsvarende. Resten af våbenpakken var genbrug fra Flyvefisken og Niels Juel-klasserne.

Der er i øvrigt ingen andre der bygger ishavsfregatter, så en eller anden form for ny design må vi i gennem.

Fra artiklen:

»Forsvarsindustrien i Europa er meget fragmenteret. For eksempel producerer man 15 forskellige typer af kampvogne. Det gør det meget svært at operere sammen og tale sammen. I USA bruger man til sammenligning én type kampvogn,«

Tallet 15 må inkludere infanterikampkøretøjer, selvkørende artilleri mm. 

Eller køretøjer der er udgået af produktion.

Europa producerer 4 forskellige kampvogne (Main battle tank MBT) der kan sammenlignes med den amerikanske M1.

Storbritannien, Frankrig og Italien producere deres egne MBT. Resten af Europa, og Canada, anvender tyske Leopard II.

På nær Storbritannien anvender alle samme (120 mm) ammunition til deres kampvogne. Storbritanniens kommende Challenger III anvender NATO-standart 120 mm ammunition.

Derudover findes der en del ældre kampvognstyper i Europa, særligt de gamle østlande har endnu en del sovjetiske T72 i tjeneste. Men også M60 og Leopard I anvendes endnu, særligt specialvarianter, som bjerningskampvogne og broslagningsvogne.

Det lyder umiddelbart ikke smart.

Men andre anskaffelser, som Danmark påtænker, er jo heller ikke gennemtænkt her i andedammen. Når nu Sverige har een type panserede mandskabsvogne (naturligvis svensk), hvordan kan Danmark overhovedet overveje noget andet ?

Når nu Norge skal bygge 5 antiubådsfregatter, ………

Eller Sverige har valgt Patriot til luftforsvar, ……

(At Finland går en egen vej er så mest, men ikke udelukkende, deres eget problem).

Når Danmark skal have f.eks. Patruljeskibe til Østersøen eller inspektionsskibe til Grønland, HVORFOR vælger vi så ikke en klon fra et andet land ? Hvorfor tror vi, at vores krav skal opfyldes 100% med et specialbyggeri ?

Dygtigt gjort af dem som tror på en industri med under 10 skibe. Hvor mange STANFLEX var det lige nu vi fik solgt ?

Ja, nogle peger på “dansk industri” og “dansk knowhow” - men er det virkelig tiden og prisen værd ? Retfærdigvis, i modsætning til IC4 og mange lignende, så slipper Søværnet godt fra selvbygger-projekterne. Altså bortset fra, at det lige nu HASTER mere end meget.

Een ting er, at EU industrien kan lykkes med at sælge x forskellige nationale varianter under diverse påskud, noget andet er at politikerne accepterer det ? Altså, hvad har vores naboer, som vi skal kæmpe sammen med, eller hvad vil de gerne have næste gang ?

Standard og storbruger-fordele.
Og lad bare de store lande (UK, GE, FR IT) gå egne veje, men vi burde så vælge een af disse veje, ikke samme vej som en anden lilleput-stat.