Dybe analyser af nedbrudt DNA kan fælde eller udelukke en mistænkt mange år efter
DNA er et materiale, der nærmest kan holde i uendeligheder, hvis bare det holdes ’mørkt, tørt og ikke alt for varmt’.
»DNA er et meget robust molekyle, som i princippet kan holde i hundredvis af år under de rette forhold,« fortæller leder af Afdeling for Retsgenetik på Københavns Universitet Bo Thisted Simonsen, som til daglig hjælper politiet med at opklare forbrydelser gennem analyser af DNA-spor.