Gennem et halvt liv har Eske Willerslev været besat af DNA-forskning, fordi den giver ham mulighed for at gå på opdagelse i fortiden.
»Det er ligesom at have en tidsmaskine,« fortæller en begejstret Eske Willerslev i en dokumentar, som netop har haft premiere på CPH:DOX.
For omkring 2,5 millioner år siden sluttede den pliocene epoke, hvor både temperaturen, havoverfladen og CO2-niveauet var langt højere end i dag. Den fortid kan blive jordens fremtid, og derfor skal vi lære den at kende.