De kloge drikker vin

27. september 2005 kl. 00:00
Ifølge en dansk undersøgelse er det primært kloge mennesker, der drikker vin frem for øl og spiritus.
Artiklen er ældre end 30 dage

En dansk gruppe forskere har fordrevet tiden med at servere øl, vin og spiritus for 1.800 unge for at undersøge deres alkoholvaner senere i livet.

Undersøgelsen viser, måske ikke overraskende, at det primært er de intelligente mennesker, der har en forkærlighed for verdens vine. Det skriver Politiken.

Vin betyder høj status

Sammenhængen mellem øl og vin kom ikke helt bag på forskerne, da undersøgelsen er foretaget blandt den danske øl-befolkning, hvor vin-drikning traditionelt har været tegn på høj social status.

Dog tilføjer forskerne, at intelligentsiaen ikke kun drikker vin, men at øl og spiritus godt kunne komme på tale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spiritus var dog kun den foretrukne alkoholtype hos 1 procent af testpersonerne. Forskerne betegner en alkoholtype som den foretrukne, hvis den udgjorde mere end 50 procent af personens alkoholforbrug.

Kan ikke bruges til noget - lige nu

Selvom konklusionen er opsigtsvækkende, erkender Laust H. Mortensen, der er forskningsassistent ved Statens Institut for Folkesundhed og førsteforfatter til undersøgelsen, at det nok ikke er noget, der kommer til at ændre den almindelige danskers hverdag lige med det samme.

»Lige her og nu kan det måske ikke bruges til så meget. Men det er alligevel et interessant resultat, fordi det på længere sigt kan være med til at kaste lys på sammenhængen mellem, hvad der påvirker vores valg af livsstil, og hvordan det igen influerer på vores sundhed og helbred,« forklarer han overfor Politiken.

Ifølge undersøgelsen er der dog ingen sammenhæng imellem intelligens og mængden af alkohol, der bliver indtaget.

Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige onlinetidsskrift Addiction.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning