Danske virksomheder har tjent godt på digitalisering under corona-krisen
Mange danske virksomheder er under corona-krisen blevet kastet ud i en hurtigere digitalisering, end de havde planlagt.
Det har samlet set givet en produktionsgevinst på mere end 10 milliarder kroner til danske virksomheder, men det har også betydet, at der er blevet skruet ned for forretningsudviklingen, viser en rapport fra konsulent- og rådgivningsfirmaet Rambøll.