Brand activism, war-washing og hvorfor ingen virksomheder vil tale om Rusland

Plus30. juli 2022 kl. 12:004
Brand activism
Illustration: Ingeniøren.
Der er meget på spil for virksomheder og deres image, når de vælger at trække sig fra et marked af politiske årsager. Og nærmest endnu mere, hvis de ikke gør det. Forbrugerne forventer nemlig, at de tager stilling.
Artiklen er ældre end 30 dage

Sanktioner, image og lokale medarbejdere. Der er mange hensyn, når man som dansk virksomhed skal tage stilling til, om man vil blive i eller trække sig fra det krigsførende Rusland. Så mange hensyn, at det er svært at tale om sine overvejelser.

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du få en forlænget prøveperiode med et erhvervsabonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
4 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
4
2. august 2022 kl. 14:25
Re: Den helt store fejl

Hvad mener du, der skulle være gjort i stedet? Er der effektive alternativer til sanktionerne? Jeg tænker, at de er det muliges og nødvendiges kunst, men også på evt. langsigtede/uforudsete ulemper.

3
2. august 2022 kl. 09:21
Den helt store fejl

Den helt store fejl/katastrofe er at p.g.a. manglende komunikation kan ideologiske uoplyste fjolser tvinge eksempelvis Carlsberg, til at sælge milliardværdier til russere (formodentlig en del af kredsen ompring Putin) For en brøkdel af værdien. Dermed giver man så de ansvarlige for krigen en stører fordel af krigen.

2
31. juli 2022 kl. 08:49
Hvordan undgår man egentlig

i praksis, at det marked, de store virksomheder efterlader, ikke overtages af mange små, mindre eksponerede virksomheder, eller markedet på anden vis fungerer indirekte? Det sidste illustreret ved en oliestats køb af billig olie fra Rusland, hvorefter samme stat sælger egen dyre olie til vesten.

"Teknologi med dobbelt anvendelse til militær brug". Omhandler så vel også informationsteknologi. Er det muligt at skelne mellem det, der kan bruges i krig og det, der ikke kan?

1
30. juli 2022 kl. 17:09
Marketing er en svær ting

Og jo flere hensyn, der skal integreres i billedet på den identitet, der knytter sig til fremstilling og afsætning af et produkt, ud over og i forlængelse af bestræbelserne på at opnå et maks på bundlinjen, des mere kompliceret bliver det at drive forretning/marketing.

Krigen/konflikten sætter forskellen mellem godt og ondt, os og de andre. Men den er dog ikke trukket så skarpt og entydigt op, som teksten hævder i sidste afsnit. Det er langt fra hele verden, der anser russerne for at være de onde i den her konflikt, BRICS-landene står enten relativt neutrale eller mere eller mindre på russernes side lige som hele Mellemøsten og det afrikanske kontinent fx er endog meget forskelligt orienteret her.

Teksten henvender sig til et vestligt publikum, afslører på den måde at den er skrevet ud fra en slags afsætningslogik.

Budskabet om, at hvad der er godt for bundlinjen og den ene på markedets betingelser, det er ikke bare godt for denne, men i det hele taget, har været kernen i den store fortælling bag udviklingen siden slut II-verdenskrig.

Alle de utilsigtede konsekvenser af udviklingen, det faktum at den enes succes på ingen måde er alle andres og den konkrete krig mellem nu flere nationer i overgangen mod en helt anden verdensorden, hvor nationalismen igen vil sætte dagsordenen, gør det umiskendeligt sværere at være til som virksomhed.

Spørgsmålet er, om det ikke bare er nødvendigt at indrømme og inddrage en langt større pallet af problemstillinger i enhver social og personlig selvbeskrivelse, hvis muligheden for at bevare en eller anden form for integritet og selvrespekt skal bevares.

I mange år skreg jeg op om, at den store fortælling om den globale markedsintegration blot var en bekvem usandhed. Men nu, hvor den helt åbenlyst er ved at bryde sammen, bliver jeg forskrækket over, hvor indviklet resultatet af sammenbruddet er.