Hvorfor optræder mit indlæg herover mon to gange med samme nr. (16) ?

Hvorfor ikke bare indføre et teknologineutralt og ”automatisk” forsyningssikkerhedsbefordrende tilskud til den elproduktion, som over-gennemsnitlige el-markedspriser simpelt fortæller, at der er brug for mere af, i stedet for ”kunstigt” at øge behovet for meget dyr og/eller tabsbehæftet PtX med garanterede mindstepriser og - desværre meget tilsvarende - CfD aftaler? Tilskuddet kunne f.eks. være procentuelt og blot når el-markedsprisen er over et rigelighedsindikerende lavt niveau som f.eks. 30 ører/kWh.

Det ville motivere de fluktuerende producenter til at designe for højere kapacitetsfaktor og til selv at investere i noget af den effekttilpassende PtX, som de går så stærkt ind for, ligesom energiudnyttelsen af - pt. både klima- og på andre måder miljøbelastende – lokale organiske restprodukter ville blive øget og forskudt imod effektivt backup-ydende, næringsstof- + biokoksrecirkulerende og CO2e-negative kraftvarmeværker, frem for imod anlæg, der overvejende producerer lavværdig varme. – Idet der således ville blive tale om langtidsholdbar bio-kapacitet i stedet for primært midlertidige capex-lette ombygninger kun til dyre træpiller.

Ved således at bevare og (igen) optimere i stedet for at nedlægge kraftvarmen i de større fjernvarmenet, ville det blive meget lettere at opfylde bl.a. det danske CO2e-reduktionsmål for 2030. Markerne og vandmiljøet ville billigt kunne skånes for tilførsel af miljømæssigt problematiske stoffer, som lokalt overskydende næringsstoffer, mikroplast og tungmetaller, medens de restproduktafsættende aktører i bl.a. økonomiske yderområder kunne opnå indtægter i stedet for udgifter. (Måske ses endda eksploderende huspriser i bl.a. Vestjylland, når landmændene kan hyre arbejdskraft og strø om sig med penge, fordi deres grovsandede marker er blevet gjort mere frugtbare ved tilførsel af biokoks ?)

Også sigtende på teknologi-eksport tror jeg, at (lille) DK ville kunne gøre det rigtig godt, ved i højere grad at satse på den for DK logiske kombination af fluktuerende vind og sol og regulerbar og brændselsfleksibel biokraftvarme, som vi for længst har været verdensmestre i! Læg dertil et økonomisk fornuftigt omfang af mere decentral biogas/-metan til ”dyrere formål”, som f.eks. tidsmæssig snæver spidslast-elproduktion.

Ikke mindst meget fremmelige Topsøe skal såmænd nok vide at ”levere PtX-varen” også direkte til de steder i verden, der har bedre forudsætninger for tabsbehæftet PtX, - inkl. baseret på ultrabillig solcellestrøm i Nordafrika og hvorfra eksport af billig VE-brændstof risikere at sætte Danske VE-brændstofproducerende anlæg til vægs, inden de når at blive fuldt afskrevet.

Også grundet den sidstnævnte risiko, synes jeg bedst om elektrolysebaseret PtX, der ”hægtes på" ”mine” (forgasningsbaserede) kraftvarmeværker, - som så blot kan vende tilbage til at prioritere den backup-ydende el-produktion (en større del af årets timer), hvis en evt. tilføjet (deltids-)produktion af VE-brændstof, således skulle blive uøkonomisk.

Hvorfor ikke bare indføre et teknologineutralt og ”automatisk” forsyningssikkerhedsbefordrende tilskud til den elproduktion, som over-gennemsnitlige el-markedspriser simpelt fortæller, at der er brug for mere af, i stedet for ”kunstigt” at øge behovet for meget dyr og/eller tabsbehæftet PtX med garanterede mindstepriser og - desværre meget tilsvarende - CfD aftaler? Tilskuddet kunne f.eks. være procentuelt og blot når el-markedsprisen er over et rigelighedsindikerende lavt niveau som f.eks. 30 ører/kWh.

Det ville motivere de fluktuerende producenter til at designe for højere kapacitetsfaktor og til selv at investere i noget af den effekttilpassende PtX, som de går så stærkt ind for, ligesom energiudnyttelsen af - pt. både klima- og på andre måder miljøbelastende – lokale organiske restprodukter ville blive øget og forskudt imod effektivt backup-ydende, næringsstof- + biokoksrecirkulerende og CO2e-negative kraftvarmeværker, frem for imod anlæg, der overvejende producerer lavværdig varme. – Idet der således ville blive tale om langtidsholdbar bio-kapacitet i stedet for primært midlertidige capex-lette ombygninger kun til dyre træpiller.

Ved således at bevare og (igen) optimere i stedet for at nedlægge kraftvarmen i de større fjernvarmenet, ville det blive meget lettere at opfylde bl.a. det danske CO2e-reduktionsmål for 2030. Markerne og vandmiljøet ville billigt kunne skånes for tilførsel af miljømæssigt problematiske stoffer, som lokalt overskydende næringsstoffer, mikroplast og tungmetaller, medens de restproduktafsættende aktører i bl.a. økonomiske yderområder kunne opnå indtægter i stedet for udgifter. (Måske ses endda eksploderende huspriser i bl.a. Vestjylland, når landmændene kan hyre arbejdskraft og strø om sig med penge, fordi deres grovsandede marker er blevet gjort mere frugtbare ved tilførsel af biokoks ?)

Også sigtende på teknologi-eksport tror jeg, at (lille) DK ville kunne gøre det rigtig godt, ved i højere grad at satse på den for DK logiske kombination af fluktuerende vind og sol og regulerbar og brændselsfleksibel biokraftvarme, som vi for længst har været verdensmestre i! Læg dertil et økonomisk fornuftigt omfang af mere decentral biogas/-metan til ”dyrere formål”, som f.eks. tidsmæssig snæver spidslast-elproduktion.

Ikke mindst meget fremmelige Topsøe skal såmænd nok vide at ”levere PtX-varen” også direkte til de steder i verden, der har bedre forudsætninger for tabsbehæftet PtX, - inkl. baseret på ultrabillig solcellestrøm i Nordafrika og hvorfra eksport af billig VE-brændstof risikere at sætte Danske VE-brændstofproducerende anlæg til vægs, inden de når at blive fuldt afskrevet.

Også grundet den sidstnævnte risiko, synes jeg bedst om elektrolysebaseret PtX, der ”hægtes på" ”mine” (forgasningsbaserede) kraftvarmeværker, - som så blot kan vende tilbage til at prioritere den backup-ydende el-produktion (en større del af årets timer), hvis en evt. tilføjet (deltids-)produktion af VE-brændstof, således skulle blive uøkonomisk.

Jeg synes derfor det er en rigtig god ide at sikre at kun strøm der ikke kunne være brugt til andet formål tælles som grønt i PtX.

Mmm, i princippet ja, men i praksis er der nødt til at være lidt spillerum.

Vi skal helst ikke i gang med en retorik om, at PtX er "ude på" at spilde energi. Markedet skal nok selv sørge for, at alle applikationer, der overhovedet kan anvende el direkte, vil gøre det pga. lavere pris. Der er dog nogle undtagelser: Hvis prisvariationerne for el bliver tilstrækkeligt høje, så kan det faktisk betale sig at udnytte billig strøm, konvertere det til noget andet og gemme det. Og det kan ikke altid lade sig gøre; selv med applikationer, der anvender varme.

Idéen med at "først konvertere billig VE til andre former, når alle andre muligheder er udnyttede" er ikke praktisk. For om ikke andet, betyder det at PtX anlæg vil få for få driftstimer og output til at kunne betale sig og dermed ikke kommer. Og vi har brug for dem til at dække perioder og sektorer, hvor elektrificering ikke kan lade sig gøre.

Hvis PtX skal køre nogenlunde rentabelt, så skal brint-forsyningen være stabil (omtrent konstant).

Hvilket lige præcis betyder, at anlæggene ikke kommer til at peak shave så meget som forventet. Og hvis alt VE bare opkøbes rent financielt, så bliver det resterende EU residual mix bare sortere. Og rent fysisk ender det med et højere forbrug, uden at der udvides med ny VE. Det tager udkastet højde for.

Hvad med nettariffer? Havde de fået lavet en aftale om det? Det var da også en af showstopperne, at der ikke kunne transporteres billig VE fra Lolland til f.eks. det kommende elektrolyseanlæg ved Fredericia. Det vil branchen selvfølgelig også gerne slippe billigt om ved.

Og i følge den foreløbige miljødeklaration for 2020 (se på https://energinet.dk/eldeklaration), så er fordelingen følgende:

• Vind 44%
• Vand 17%
• Fossil 16%
• Biobrændsler 12%
• Affald 4%
• Sol 4%
• Atom 3%

Det er altså ikke kun hver anden onsdag i 3 timer. Den termiske produktion falder fra fossilt, men stiger på biobrændsler. Der skal simpelthen ikke brændes mere træflis af, bare for at lave "grøn" brint.

Men få gerne rettet elforsyningsloven, så det bliver muligt at lave direkte forsyning fra sol/vind til elektrolyseanlæggene, uden at der skal betales nettarif. Peakshaves der på det kollektive net, så må de byde ind på intraday- eller reguler-markedet. Bruges det kollektive net, så må de betale det samme i transport som alle andre.

Hvis PtX skal køre nogenlunde rentabelt, så skal brint-forsyningen være stabil (omtrent konstant). Så hvis det kræver, at strømmen (og brinten) hver anden onsdag i tre timer skal komme fra mindre CO2-neutrale kilder, så er det stadig fornuftigt. Den slags "små uoverensstemmelser" må man da kunne forhandle sig til rette med!

• Det ligner mere "benspænd" end seriøse krav.
• Så for en gangs skyld er overskriften rammende!

Når vi i Danmark udnytter ikke genanvendeligt affald til energiproduktion skal det kaldes forbrænding og kan ikke indgå i genanvendelsesprocenten. Når man i andre lande anvender ikke genanvendeligt affald som brændsel på cementfabrikker mv., bliver den her anvendte mængde regnet for energigenvundet og dermed for genanvendt. Og det på trods af, at danske affaldsforbrændingsanlæg typisk udnytter mindst 90 % af affaldets brændværdi via produktion af både el og varme samt ved brug af røggaskondensering (som så giver en udnyttelse på 110 - 115 %), mens cementfabrikker og tilsvarende storforbrugere af energi kun udnytter varmeenergien, hvilket typisk vil sige ca. 60 % af energiindholdet. Det er derfor, at vi fra Danmark sender store mængder affald over grænserne - uanset at der mistes mindst en tredjedel af energiindholdet. Men hele mængden kan så kaldes genanvendt - også selv om en væsentlig del ender med at blive energiudnyttet. Forudsætningen for denne forskel i kategoriseringen er, at affaldet først passerer et sortereanlæg, hvor den genanvendelige del tages ud til materialegenanvendelse.

I Danmark har vi en lang tradition for kildesortering, således at den brændbare rest kun indeholder mindre mængder genanvendeligt affald, men dette forhold er helt afgørende for, hvordan vores affaldsbehandling ender med at se ud i statistikkerne fra EU.

Og dette forhold er baggrund for vores beslutning om de voldsomme krav om sortering ved husstandene, så de enkelte fraktioner kan sendes ud af landet til industriel sortering - inden en stor del af de indsamlede mængder bliver brændt og dermed energigenvundet.

I EU regnes kun industriel sortering, idet kildesorteringen er for ringe til at de aktuelle fraktioner kan sendes direkte til genanvendelsesindustrien.

Man kan kun betegne den danske indsats ved forhandlingerne om affaldsdirektivets manglende overensstemmelse med danske forhold, som manglende rettidig omhu.

Tænk hvis man stillede samme krav til drift af elbiler

Fossilbranchen: Elbiler lades kun op på eksporteret tysk brunkulsstrøm!

Brintbranchen: Vi har tænkt os kun at køre på ren overskuds-VE!

* EU laver udkast til regler om KUN at lave brint på ren overskuds-VE *

Brintbranchen: Det er jo nærmest umuligt! ;)

Spøg til side. Der er lidt knaster, men mon ikke de bliver høvlet af. Jeg har undret mig over følgende:

15-minutters-intervaller skal starte 22. Maj 2023 i følge NBM:

https://nordicbalancingmodel.net/15-min-imbalance-settlement-period-webinar-hosted-by-nordic-tsos/

Det er om ca. 2 år. Mon ikke der kan gives dispensation indtil det er helt på plads?

Så skal jeg have forklaret den med de gamle landmøller: "Inde på land ser udkastet til de nye regler også ud til at udelukke en hel kategori af VE-anlæg. I en model foreslået af ekspertgruppen selv kunne pensionsmodne landmøller, som ikke længere kan konkurrere med nyere møller på elprisen, få et andet liv som følge af en ny elkøbsaftale med en PtX-aktør. Det burde i så fald kunne tælle som additionel VE-kapacitet, har argumentationen lydt."

Nu har jeg læst det afsnit 5 gange, og forstår ikke hvorfor en PtX-aktør vil give mere for strømmen end resten af markedet? Altså med mindre det er for at kunne garantere de 100% VE, men det betyder jo så netop at dem strøm kan vi andre så ikke bruge til proces/opladning? Eller er det fordi møllen ellers skrottes? Og så skal det ikke-skrottede tælles som additionel VE?

Er der nogen der har en god forklaring?

Kompliceret detailstyrring udøvet af ikke teknisk sagkyndige politikere, der lader sig rådgive (og måske end smørre?) af egennyttige lobbyister, bør såvidt muligt erstattes af logiske og teknologineutrale rammebetingelser, der lader de kommercielle aktører finde de - for borgerne samlet set - billigste klima- og VE-veje frem, - for egen regning og risiko.

De vigtigste nye rammebetingelser på området er formentlig:

1: En CO2e-afgift "med fortegn", dvs inkl. mulighed for - gerne tilsvarende - støtte til dokumenteret CO2e-negativ VE (inkl. som følge af undgået emission af stærke klimagasser fra nedbrydning af organiske restprodukter i det fri og inkl. langtids-kulstoflagring).

2: En passende forsyningssikkerhedsbefordrende (gerne procentuel eller på anden måde progressiv) kWh-støtte til bæredygtig el-produktion, i stedet for garanterede mindstepriser og (desværre meget lignende) CfD-aftaler, der er en temmelig ulogisk støtte til den elproduktion, der i forvejen er rigelig af, og hvor nye aftaler - alt andet lige - vil gøre tidligere indgåede aftaler dyrere.

Hvis sekundært produceret el fra "el-til-el-lagring" (kun) støttes med samme takst (jf. pkt. "2" og efter fradrag af evt. støtte givet til den til "lagringen" forbrugte el), og hvis man sørger for at henføre ekstraomkostningerne til ekstra infrastruktur til den (fluktuerende) el-duktion, der er årsag til behovet, burde politkerne i højere grad kunne læne sig sig tilbage, for primært at overvåge, at deres opstillede mål rettidigt opfyldes og ellers justere på CO2e- og kWh-satserne for fremtidige anlæg.

Både manglende og ulogiske rammebitingelser får de kommercielle aktører til at vælge løsninger, der - samlet set - er unødigt støttekrævende og/eller kortsigtede, så forbrugerne og/eller skatteborgerne finder sig selv med unødigt store ekstraregninger til f.eks. opretholdelse af den vigtige elforsyningssikkerhed og bortskaffelse af ellers klima- og/eller på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter.

Uden rettidigt indførte rammebetingelser nytter det heller ikke at igangsætte ny forskning og udvikling, for det evt. succesfuldt udviklede risikerer under alle omstændigheder at "lægge sig på maven", når det når til et stadie, der kræver investeringsvillige aktører til den videre opskalering og kommercialisering.

Lyder mest af alt som en bevidst obstruktion

Lyder mest af alt som en bevidst obstruktion, udsendt fra et skrivebord med ryggen til vinduet.

KUN strøm der IKKE kunne være brugt til ANDET FORMÅL tælles som GRØNT i PtX.

At super skarpe krav til energiproduktion gør det svært og dyrt?

Hvem havde dog gættet det?

Du har misforstået det. Man kun tale om effektivitet i forhold til et altrnativ. Hvis der ikke er et alternativ, så bliver den til enhver tid mulige P2X proces "effektiv".

Argumentet er ikke, at x GJ energi kan leveres direkte fra vindmøller når det blæser, og måske kun x/3 GJ energi kan frigives ved senere brug af P2X fuel. Hvis P2X er eneste måde at lagre energi på i stor skala, er eneste måde at energiforsyne skibe, fly og biler, så er det bare sådan det er.

At tale om effektivitet forudsætter altrnativer - og de kan meget vel ikke eksistere i fremtiden.

PtX er en meget ineffektiv måde at bruge strøm på p.g.a. tabet ved process, transport o.s.v. Det giver kun mening miljømæssigt hvis strømmen ellers ville være gået tabt. Jeg synes derfor det er en rigtig god ide at sikre at kun strøm der ikke kunne være brugt til andet formål tælles som grønt i PtX.

Så nu skal man straffes for at være længere fremme end andre EU-lande med vindenergi?! Det der, det er en ommer! Og hvem fik den fjollede ide at gøre det mere fordelagtigt med direkte forbindelser, end med nettilslutning? Hele ideen med PtX er jo "peak-shaving" af nettet!!? Jeg går op og lægger mig...

--viser vindmøllebranchens kommentarer.

Tænk hvis man stillede samme krav til drift af elbiler - produktionen af dem ;-)