Baseredigerede donorceller har for første gang helbredt en kræftsyg patient

Plus12. december 2022 kl. 14:543
Baseredigerede donorceller har for første gang helbredt en kræftsyg patient
Den 13-årige Alyssa fra Leicester i Storbritannien er kræftfri på sjette måned. Her er hun på Great Ormond Street Hospital. Illustration: Great Ormond Street Hospital.
Lektor Rasmus O. Bak forklarer den bagvedliggende teknologi ved det britiske gennembrud med behandlingen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Alverdens medier har været på den anden ende.

Det kom i weekenden frem, at en pige fra Storbritannien som den første nogensinde er blevet kureret for hendes ellers uhelbredelige leukæmi ved hjælp af genredigering af raske donorceller.

Der er da også tale om lidt af en landvinding, fastslår Rasmus O. Bak, lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Han arbejder selv med den bagvedliggende teknologi, base editing.

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Få en forlænget erhvervsprøve
Med et erhvervsabonnement kan du få en forlænget prøveperiode.
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
3 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
3
14. december 2022 kl. 11:47
Re: T-celle akademiet

Et center i hjernen sørger normal for at T-celler "programmeres til det aktuelle formål

Hej Nis

jeg er også lægmand, men har ifbm kravebens brud, som jeg ikke kunne få opereret pga. Sundhedsvæsenets overbelastning fra Covid, nørdet om osteoblaster, osteoclaster og cytokiner. Derved er jeg kommet lidt omkring T-Celler, men jeg har aldrig læst at hjernen skulle være med i 'oplæringen'? Du må meget gerne dele et link.

Jeg har hidtil troet at thymus (brislen) udvælger nye T-celler ved en positiv selektion (som lader celler med evne til at reagere med antigen overleve) og dernæst en negativ selektion (som eliminerer celler der er selv-reaktive).

mvh Jens

2
13. december 2022 kl. 08:33
Ros til lægerne

Det er vel stort det her - pænt stort - nu kan vi se hvordan vi kan helbrede mod kræft, eller i det mindste imod nogle (flere) typer for kræft, hvilket kan give mange af os håb om flere gode leveår fremover. Al udvikling koster mange penge i starten, men lad os håbe de også kan gøre det billigere med tiden, således at flere patienter kan komme i betragtning til behandling.

Det er flot de læger kæmper en brav kamp hver dag og bliver bedre og deler deres erfaringer til alle deres fag-fæller. Ros til dem alle.

1
12. december 2022 kl. 18:45
T-celle akademiet

Jeg er ikke (cancer-)læge , så dette er en lægpersons betragtninger.

Jeg har i mange år (ca 30) haft den tanke, at T-cellerne var del af svaret. Kan man gensplejse noget, der genkender kræftceller på T-cellerne burde der være håb. Et center i hjernen sørger normal for at T-celler "programmeres til det aktuelle formål. Det er sådan vi normalt klarer sygdomme i kroppens celler, men det virker ikke mod T-ALL,

Derfor er donorens CAR-T-celler et genialt "ud af kroppen" svar.