AI-kompetencer giver mere i løn

26. oktober 2023 kl. 15:241
AI-kompetencer giver mere i løn
Illustration: Lasse Gorm Jensen.
Man kan i gennemsnit tjene 21 procent mere i løn, hvis man har kompetencer inden for kunstig intelligens, viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Artiklen er ældre end 30 dage

21 procent mere i løn. 

Så meget kan du øge din indkomst, hvis du kan tilføje kompetencer inden for kunstig intelligens til dit CV. 

Det viser et nyt studie fra Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet.

»AI-kompetencer er et godt eksempel på en type færdigheder, som kan bruges i mange arbejdssammenhænge, og som det derfor giver ekstra værdi at besidde« siger Ole Teutloff, ph.d.-studerende på SODAS ved Københavns Universitet, til universitetets hjemmeside.    

Artiklen fortsætter efter annoncen

Studiet har kortlagt værdien af 962 konkrete færdigheder, som arbejdsmarkedet efterspørger. I studiet har man benyttet data fra 50.000 freelancejobs, der er udbudt på en amerikansk freelanceplatform, som både angiver lønniveau, specifikke kvalifikationskrav og færdigheder. 

Ekstraværdier for AI-færdigheder kan ses i nedenstående figur: 

Illustration: Københavns Universitet.

Ifølge forskerne er det vigtigt at være opmærksom på, at data bygger på freelanceopgaver udbudt på en amerikansk onlineplatform, og at det ikke nødvendigvis altid afspejler en europæisk virkelighed.

»Fastansatte vil ofte arbejde i teams og organisatoriske hierarkier, der også kræver en række blødere sociale færdigheder,« siger Ole Teutloff.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved at sammenligne færdigheder med lønniveauer på den amerikanske platform lyder konklusionen fra studiet, at specifikke AI-færdigheder i gennemsnit øger aflønningen med 21 procent. Nye færdigheder som maskinlæring topper listen over færdigheder, der kan give en ekstraværdi på hele 40 procent i jobbet.

Derudover giver kompetencer om eksempelvis deep learning 27 procent ekstraværdi, mens viden om TensorFlow, der er et gratis og open source softwarebibliotek til maskinlæring og kunstig intelligens, giver 38 procent ekstraværdi. 

I bunden af listen finder vi programmeringssprogene. Kompetencer i Python giver otte procent merværdi, C++ giver seks procent, mens Java giver en ekstraværdi på fem procent. 

1 kommentar.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
1
26. oktober 2023 kl. 09:42
"Så meget kan du øge

"Så meget kan du øge din indkomst, hvis du kan tilføje kompetencer inden for kunstig intelligens til dit CV. " ... 

og er freelancer - som undersøgelsens målgruppe er. Det er en væsentlig indskrænkning, da man nok ikke får 38-40% mere i løn som fx offentligt ansat fordi man kan finde ud af Maskinlæring eller Tensorflow.