Er det meningen, at dagligdags opladning af elbilerne skal foregå på lynladere?
Der er rigtigt mange gode grunde til, at det vil være dybt tåbeligt. Lynladere egner sig bedst til de lejlighedsvise langture, hvor batteriet ikke rækker til hele turen fra start til destination.

Nyhed 17juni 2021 "OK og Vestas klar med grøn strøm til elbiler fra verdens største batteridrevne ladestander."

Disse ladestationer er beregnet til lynladerstationer langs motorveje og kan oplade elbller med grøn strøm via et stort batteri, som er synkroniseret med en Vesta vindmølle.

Som den første i Danmark får den sin strøm fra et gigantisk batteri på stationen. Med sine 650 kWh er det det største i kommerciel drift i Danmark og på størrelse med 10 mellemstore elbilbatterier.

Idéen er, at strømmen dermed i langt højere grad end ellers kan være CO2-fri. I stedet for at der – i teorien - skal skrues op for et kulkraftværk, når en bilist beder om at få 100 eller 175 kW leveret, tappes strømmen fra batteriet, som har fået sin strøm fra en vindmølle.

Om ovenfor nævnt anvendes disse lynladere kun, hvis opladning kræves undervejs.

Hvis spidsbelastning skal undgås i MW størrelse, vil det være nødvendigt at hver ladestander har sit eget batteri (med driftstyring) på måske 100kWh energi (mindst svarende til elbil batteri) ved intelligent elnet?

Er det meningen, at dagligdags opladning af elbilerne skal foregå på lynladere?

Der er rigtigt mange gode grunde til, at det vil være dybt tåbeligt. Lynladere egner sig bedst til de lejlighedsvise langture, hvor batteriet ikke rækker til hele turen fra start til destination.

Resten af ladningen kan med fordel foregå med langsomladere, der hvor bilerne alligevel holder parkeret. Og så har vi med et trylleslag forvandlet dit problem til en løsning:

En stor mængde permanent tilkoblede biler udgør en mulighed for tidsforskydning af en kæmpestor mængde el, så man faktisk kan bruge elbilerne til at kompensere for de udsving, der forårsages af producenter og andre elforbrugere.

Danmark skal accelerere indsatsen og udnytte vores potentiale til at blive verdensførende på eksport af teknologier og løsninger globalt. Men det forudsætter, at regeringen inddrager aktørerne og bakker op med finansiering til forskning, demonstration og industrialisering.

Opgradering af naturgasnet til brintnet er indeholdt i Ørsted nye milliard projekt i New Jersey, USA. Her tilsættes brint til naturgasnet for industri og forbrugere. Se link

Især Tyskland er langt fremme med planer om opgradering af naturgasnet inden 2025.

Omkostninger ved opgradering af naturgasnet er 1/10 af nyt brintrørnet.

NB! 2x 400V højspændingsnet er 4 gange dyrere end 1m diameter brintrørnet til samme GW effekt transport.

SJI Congratulates Atlantic Shores Offshore Wind for Winning New Jersey Wind Farm Application that Advances Green Hydrogen Partnership https://www.atlanticshoreswind.com/atlantic-shores-offshore-wind-awarded-n-j-board-of-public-utilities-contract-to-develop-1510-mw-in-offshore-wind-energy-largest-single-project-in-new-jersey/

In December 2020, SJI announced a partnership with Atlantic Shores Offshore Wind (Atlantic Shores) to collaborate on a green hydrogen pilot program, which will research, monitor, and analyze the deployment of hydrogen technology and natural gas blending in New Jersey.
SJI and Atlantic Shores entered a memorandum of understanding to explore utilizing the excess electricity generated from the wind projects to create “green hydrogen,” a renewable energy source that can be blended with our supply to lower carbon intensity.

JA TAK til dansk og international elektrificering 2.0 frem for fatamorgana projekter !

Gad vide om CO2 (kulstof) ikke kan blive en mangelvare, da mange af brændstofferne er baseret på noget kulstof. De kunne selvfølgelig selv skaffe det ved at brænde kul i ilten fra al elektrolysen. Resultatet kunne man så kalde beriget kulstof, da brændværdi og anvendelighed er forøget. Med lidt fantasi kunne man kalde det grå eller lysegrønne brændstoffer.

Det er ikke lykkedes mig at finde et link til selve planen. Heller ikke hos DaCES: https://daces.dk/faelles-koereplan-for-ptx/ Er der en her, der har fundet det?

P2X bliver Danmarkshistoriens største energitabs projekt. 

Samtidig flyttes kloge hoveder ( ingeniører mf) væk fra projekter og forskning  der reelt kan  føre til en mere bæredygirgt og co2 netralt verden. 

Alt sammen skal så endda i høj grad betales af skatteborgerne. Pilotprojekt 1-2- mange 

Dertil kommer at P2X vil medføre at den el du og jeg skal bruge bliver dyrere .

P2X ( efuel) vil være med til at fastholde  ICE bilindustrien  

Om 10-20 år når div. gren watch  virksomheder har malket offentlige kasser i DK / EU vil langt hovedparten af den brint til bla skibe og fly vil i bedste fald bruge blå brint . ( fremstillet af gas eller kul )

JA TAK til dansk og international elektrificering 2.0 frem for fatamorgana projekter !

I JP 9juni udtaler “Brian Vad Mathiesen, der er professor på Aalborg Universitet med speciale i smarte energisystemer, advarer dog om at give los med investeringerne. Han mener ikke, at et intelligent elnet kræver en særlig stor udbygning. »Vi skal undgå for store meromkostninger. Det handler om at bruge elnettet på en måde, hvor vi udnytter kapaciteten over hele døgnet. Det er hele idéen i den kæmpe forskningsindsats, der er lavet omkring det intelligente elnet i Danmark og resten af verden,« siger han.”

Hvis opladning af elbiler med batteri op til 100kWh fra 20% til 80% inden måske 30 minutter, er det nødvendigt med superladere.

Disse opladere kræver høje effekter på mere end 150kW og måske op til 600kW. Elnettet vil her få spidsbelastninger på flere MW, hvis flere elbiler oplades samtidig.

Hvis spidsbelastning skal undgås i MW størrelse, vil det være nødvendigt at hver ladestander har sit eget batteri (med driftstyring) på måske 100kWh energi (mindst svarende til elbil batteri) ved intelligent elnet?

Hvem skal betale for disse ekstra batterier til superladere? Er der elbil fabrikanter (som Tesla?), ekstra ladeafgift for elbiler eller samfundet?